søndag den 17. februar 2019

"Kære far" af Giselle Green

{Bogen er et anmeldereksemplar fra Palatium Books}

""Du er modig, Nate Hardman. Mere end de fleste. Bare husk på, at selv de tapreste ikke kan vinde hver gang.""



Titel: Kære far. Forfatter: Giselle Green. Udgivelsesår: 2019 (originalt: 2016). Sidetal: 440. Forlag: Palatium Books.

Kan tre mennesker, der alle er desperate efter kærlighed, finde lykken, når det eneste, der binder dem sammen, er en stor løgn? 

Smukke 28-årige Nate Hardman er krigsreporter, men har et stort problem. Han lider af PTSD og er ude af stand l at forlade sin lejlighed. Han har allerede givet slip på sit sociale liv og sin kæreste. Hans karriere er det også så som så med. 

Niårige Adam Boxley, der bor med sin gamle bedstemor, har også store problemer. Han bliver forsømt derhjemme og mobbet i skolen, og derfor skriver han desperat et brev til Nate. Men er Nate den, Adam tror? Vil han hjælpe? Og måske endnu vigtigere – kan han overhovedet hjælpe? 

Problemerne tårner sig også op over Jenna Tierney, der lige er flyttet hjem l England fra sin utro italienske kæreste. Hun har ikke noget sted at bo, hun har ikke noget arbejde og ikke rigtig kontakt med sin familie. Men da hun møder Nate, bliver hun tvunget til at tænke på sine mange impulsive handlinger i et nyt lys. 

Kan Nate, Adam og Jenna finde en vej ud af ensomheden?


"I mit livs allervigtigste opgave svigtede alle mine ord."

"Kære far" er en tankevækkende mavepuster, med en historie der knuser dit hjerte, for langsomt at samle det igen. 
Jeg sad med en enorm trang til at kramme dem alle det meste af min læsning igennem og jeg vil virkelig gerne understrege, hvor inspirerende en bog det er.

Både Nate & Jenna, der var bogens fortællere, havde liv, jeg rent faktisk nød at læse om, men det er bogens tredje hovedperson, Adam, og hans historie, der gjorde det svært for mig, at lægge bogen fra mig.

Derudover bruger Giselle Green et enormt fint sprog, der, to be honest, ikke er nær så hverdagsagtigt, som ville være realistisk, men som alligevel fungerer, fordi bogen er dyb på sin helt egen måde og sproget på den måde får sat sorgen i endnu dybere kontrast.

"Hvornår holder det op med at regne? Hvornår kommer sommeren omsider, så jeg kan føle mig varm og tryg igen?" 

Bogen handler om, at man nogle gange vælger sin egen familie, at der næsten altid er et lys at finde forude og så er det bare en bog med mange mindeværdige citater.
En overgang - nogenlunde halvvejs - følte jeg, at historien kørte lidt i samme spor, inden den for alvor gik imod konklusionen, men ellers var jeg nærmest fanget af de her tre personers sørgelige, men smukke historie.


fredag den 8. februar 2019

"Mørke minder" (Darkest Minds #2) af Alexandra Bracken

"Dengang havde jeg også gjort ting, jeg skammede mig over, klart nok, men nu havde jeg nået et punkt, jeg ikke kunne komme tilbage fra, og der var for meget lys i dem, til at jeg kunne trække dem med ind i det mørke." 



Titel: Mørke minder (Darkest Minds #2). Forfatter: Alexandra Bracken. Udgivelsesår: 2018 (originalt: 2013). Sidetal: 494. Forlag: Høst & Søn.

En mystisk sygdom har dræbt 98 procent af alle børnene i USA, og de resterende 2 procent har udviklet en form for overnaturlige evner, som ingen helt ved, hvad indebærer, men langsomt kommer deres kræfter for dagen.
16-årige Ruby er en af de unge, der besidder den største mentale evne, og hun må kæmpe både mod sig selv og regeringen for at beskytte dem, hun elsker. De andre børn kalder hende for leder, men Ruby ved, hvad hun er: et monster.

Vigtig viden om den sygdom, der næsten slog hele USA's ungdom ihjel, viser sig at være på lige præcis det flashdrive, som ingen andre end Liam er i besiddelse af. Ruby må nu ud på en livsfarlig mission for at finde Liam – drengen, hun troede, var hendes fremtid, men som nu ikke engang vil kunne genkende hende, på grund af det, hun gjorde ved ham, sidst de sås ...


Hvor "Ond vilje" var fantastisk, actionpræget og nervepirrende, var "Mørke minder" en lettere frustrerende og småkedelig historie, der det første lange stykke tid, føltes som om at den kørte i ring. 

Vi er lidt længere inde i kaosset i denne bog og stemningen er helt klart en del mere dyster, jo tættere vi kommer på at finde svar på mange spørgsmål, historien har fået os til at stille undervejs. 

Der var uden tvivl nogle interessante scener undervejs og jo, det var et kært gensyn med nogle af karakterne (Chuuuuubs!), men for det meste var det planlægning og diskussioner og rejsen til hist og her og det trak bare i langdrag.

"Jeg har det, som om jeg er ved at gå fra forstanden. Som om dit ansigt er skåret ind i mit hjerte, og jeg kan ikke huske hvornår, og jeg forstår ikke hvorfor, men arret er der, og det vil ikke hele. Det vil ikke gå væk. Mørke minder, der aldrig falmer." 

Jeg må indrømme, at selvom jeg normalt ikke er så sentimental med den slags, så manglede jeg også Chuck-Liam-Zu-Ruby-gruppen samlet, som de var i etteren. Jeg manglede deres drillerier og mundhuggeri og ærlig talt? Så manglede jeg især Ruby & Liams forhold.
I "Mørke minder" er Ruby blevet denne småkyniske dræber og omend det giver mening, - omgivelserne og oplevelserne taget i betragtning - så gjorde det det alligevel lidt svært rigtigt at holde af hende i denne og nogle af kapitlerne blev derfor liiiiiidt lange. 

Med alt det sagt, så kan jeg alligevel næsten ikke vente med at få "Bag horisonten" i hænderne, for ligesom i "Ond vilje" har Bracken valgt at slutte et hjerteskærende sted og med en interessant "cliffhanger" ...

tirsdag den 5. februar 2019

Nyt på reolen: Reading Journal

"Where is human nature so weak as in the bookstore?" 


Det er efterhånden mange år siden, at jeg først stødte på denne fine "Reading Journal: For Book Lovers" af Potter Style og efter at have skriblet notater ned i utallige notesbøger for at gøre dem væk og finde nye frem og starte i dem, besluttede jeg mig for i år at investere i ovenstående fine bog, så jeg kan holde styr på det jeg læser og hvad jeg har af tanker undervejs. 


Udover at have masser af plads til at notere en masse læste bøger ned, er der også en masse andre små fine skemaer og lister. Der er blandt andet "Reading Trees", "Literary Pilgramages", "My Biblio Style" og så er der også forskellige afkrydsningslister med bøger fra f.eks. "Man Booker Prize for Fiction", "The Modern Library: 100 best novels" og "Oprah's Book Club Picks", der er fine små citater hist og her og alt i alt, er det en virkelig flot bog. 


Omend det er nogle fine og sjove sider, som jeg da nok vil få kigget en smule på, så er det hovedsageligt spildplads for mit vedkommende. Ganske få bøger på listerne (der fylder 26 sider af bogen), er nogle som jeg har interesse i og endnu færre er nogle, jeg rent faktisk har læst (har måske tjekket 4-5 bøger af .. og nogle af bøgerne er altså gengangere). 
Jeg ville egentligt bare have en notesbog, som kan bruges til at notere mine læste bøger i og det kan jeg naturligvis stadigvæk bruge denne til, men det ærgrer mig alligevel, at der er så mange sider, der vil gå til spilde på mig.
My search goes on og ellers må jeg jo bide i det kreative æble og selv sætte en notesbog til formålet op.



mandag den 4. februar 2019

Opsummering af januar 2019

{"Jeg ser dig" er et anmeldereksemplar fra Michella Rasmussen & "Ifølge Sawyer" er et anmeldereksemplar fra Palatium Books


Januar var laaaaaaaang. Som i uendeligt og uoverskueligt lang - længere end hele 2018. Og det var ikke fordi, måneden var dårlig som sådan, den blev bare ved og ved (og ved).
Alligevel kan jeg ikke rigtigt huske, hvad jeg har brugt tiden på andet end arbejde og ren afkobling med de søde mennesker i mit liv. 

Jeg læste lidt over 1500 sider fordelt over 5 bøger, hvor "Den lille prins" på synnejysk var en underholdende genlæsning af en skøn historie, "Ifølge Sawyer" var en virkelig afslappende og god historie, men "Jeg ser dig" er månedens absolutte favorit.

"Dear Evan Hansen" var til gengæld lettere antiklimatisk efter al den hype og endte faktisk med at være en skuffelse (og desværre også bogen, som jeg startede læseåret ud med).

Sjovt nok lyder mit læsemål på 5/65 og er on track so far (yay!).

Min bogreol er allerede blevet fyldt op med atter 10 bøger, men jeg størstedelen af skylden ligger hos bogudsalg i butikken og fristelserne all over (someone give me strength).

Februar er blevet skudt godt igang med selvforkælelse (very much needed, efter lange januar), kærestehygge og tiltrængt mig-tid. Resten af måneden skal bruges på forhåbentligt det samme, biografture (blandt andet Skammerens datter 2 (ENDELIG!)) og venindetid!