torsdag den 8. november 2018

Bogforum 2018: Lørdag

{Reklame: presseadgang modtaget af Bogforum}

Lørdag startede lettere episk ud med et YA-event, som du kan læse om her og derefter Book Talk, som du kan læse om her.


Først på vores officielle program var Simona Ahrnstedt (som genkendte Rikke og jeg fra signeringen dagen før!), der blev interviewet af søde Maria og mine sproglige evner blev virkelig sat på prøve, men det jeg forstod af det hele var virkelig godt! Der blev blandt andet talt om kvindekroppen (det er blandt andet noget af det "Alt eller intet" handler om) og da Maria spurgte Simona, hvordan hun havde det med sin egen krop, svarede hun ganske roligt, at det var hendes krop. Den er hendes, den fungerer som den skal og meget mere er jo egentligt heller ikke nødvendigt. Det var et enormt tankevækkende syn på kroppen, som jeg er sikker på, at vi er flere, der kunne lære af. 


Derefter fandt vi Michella, hvis interview vi desværre ikke kunne nå tidligere på dagen, men der var heldigvis god tid til en snak om hendes nye bog, som jeg fik et anmeldereksemplar af og som hun var så sød at signere. Derudover sludrede vi lidt løst og fast om bøger generelt, blogging og venskaber. Det var som altid en fornøjelse og nu glæder jeg mig bare endnu mere til at dykke ned i "Jeg ser dig". 


En af dem, jeg især havde glædet mig til at høre, var Manal Al-Sharif. Hun startede ud med "As-salamu alaykum - may peace be upon you" og så fortalte hun ellers om den barske realitet, det er at være kvinde i Saudi Arabien. Hun fortalte om at leve i et dybt censureret samfund, der er bange for alt ukendt og et samfund, der ikke opmuntrer kvinder og hvor ingen ser det fulde billede - kun dét, samfundet ønsker, at du ser. Derudover sammenlignede hun Saudi Arabien med filmen "The Village", hvilket virkelig tegner et tydeligt billede ... 

"Imagine living in a big jail."

Manal fortalte, at hun da hun fyldte 12, ikke længere måtte lege med hendes fætre, da hun nu havde nået puberteten. At hun har taget en 5-årig uddannelse, men at hun endnu ikke har mødt sine lærere, fordi de er mænd - og kvinder og mænd, må ikke være i samme rum. 
Hun fortalte, at hendes protest har kostet hende forældremyndigheden over hendes søn, at alle de kvinder, der stod med hende, nu er i fængsel.
Hver dag er en ny kamp og dét at ændre sig selv, dét hun er vant og opdraget til er noget af det sværeste, men hendes styrke, vilje og gå-på-mod skinnede tydeligt igennem det hele. 

Efter interviewet fik jeg signeret "Godnathistorier for rebelske piger" og hun var så sød og blev så overrasket over, at se den bog i køen, at hun bad om at få et billede med mig! Et billede jeg desværre ikke selv har, men åh, det var stort for mig.


Efterfølgende så vi Louise O'Neill i samtale med Kathrine og da Louise genkendte en del af os fra Book Talk tidligere på dagen, undskyldte hun på forhånd, fordi der ville være gentagelser (like we mind!).
Hun fortalte om, at hun på et tidspunkt nåede til et punkt, hvor hun bare var vred. Vred over at leve i et samfund med en kultur, hvor kvinder forventes at se ud og opføre sig på en særlig måde. At hun i den vrede så rundt på hendes venners døtre med et brændende ønske om, at se dem vokse op i en helt anderledes verden, end den hun selv voksede op i. 
Hun talte også om det, at skrive bøger med de her barske emner og om at bruge kunst og litteratur til at hjælpe mennesker. At hun kan sidde og skrive en bog i sit hjem i Irland, som får en i Australien til at føle sig både set, hørt og forstået, og hvor magtfuld kunst og litteraturen netop af den grund er.


Sidst på lørdagens program var Karen M. McManus, der er forfatteren bag "En af os lyver".
Karen fortalte, at inspirationen til bogen kom, da hun kørte bil og hørte "Don't You (Forget About Me)", der er en del af soundtracket fra filmen "The Breakfast Club" og så fik hun ideen "The Breakfast Club, but with murder", som hun så flot beskrev det. 
Hun talte om hendes interesse for familiedynamikker, som er skiltet på mange forskellige måder - på både godt og ondt - i hendes bog, både den mellem forældre og børn og den mellem søskende.
Derudover talte hun også om, at plottet i bogen er mysteriet, men at hjertet i historien er karaktererne og at hun først et stykke inde i bogen opdagede, at hun faktisk var igang med en krimi. Derefter måtte hun gå tilbage og tilpasse historien, men valgte stadigvæk at beholde det største fokus på de fire hovedkarakterer og dét der sker med et menneske, når de bliver udsat for/trukket ind i tragedier som den i bogen.

Derefter var dagens Bogforum for mit vedkommende slut og jeg tog, traditionen tro, ud at spise med en god flok søde bogbloggere. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar