tirsdag den 18. september 2018

"En bøn til havet" af Khaled Hosseini

"Alle venter vi utålmodigt på solopgang,
alle frygter vi den.
Alle søger vi efter et hjem." 




Titel: En bøn til havet. Forfatter: Khaled Hosseini. Udgivelsesår: 2018. Sidetal: 48. Forlag: Cicero.

En bøn til havet er en fars rørende brev til sin søn og en bevægende fortælling om kærlighed og tab skrevet af en af verdens mest læste og bedstsælgende forfattere. Smukt og stærkt fortalt, rigt og kraftfuldt illustreret.

En bøn til havet er inspireret af historien om den treårige syriske flygtning Alan Kurdi, der druknede i Middelhavet på vej til et mere sikkert liv i Europa i september 2015. 

4176 andre mennesker døde eller blev meldt savnet i forbindelse med tilsvarende rejser i året, der fulgte Alans død.

Denne bog er tilegnet de tusinder af flygtninge, der på flugt fra krig og forfølgelse har mistet livet på havet. 


Denne bog og læseoplevelse er på så mange måder, svær at beskrive for mig. 
Det er en bog, der med sine ganske få sider, gav mig kuldegysninger, tårer i øjnene og i særdeleshed fik mig til at tænke. 
Det er en bog, hvor smerten brænder tydeligt igennem alle ordene og en bog hvis smukke illustrationer, tog vejret fra mig.

Det er kort sagt en barsk, smuk, rørende og tankevækkende bog, og det er en bog, jeg allerede har læst flere gange. En øjenåbner, et hjerteskærende brev og det er en bog, jeg ønsker, at flere får kendskab til. 

"Du ved, at et bombekrater
kan bruges til at svømme i.
Du har lært,
at mørkt blod er bedre
end lyst." 

Til og med d. 23. september kører der en konkurrence om bogen på bloggen lige her