fredag den 13. juli 2018

"Dem" (Him and Her #3) af Carey Heywood

{Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra Palatium Books}

"Er det menneskets natur altid at ønske mere? Hvornår fatter jeg, at jeg allerede har alt, hvad jeg nogensinde har ønsket?"



Titel: Dem (Him & Her #3). Forfatter: Carey Heywood. Udgivelsesår: 2018 (originalt: 2015). Sidetal: 195. Forlag: Palatium Books.

Først kommer kærlighed, så kommer ægteskab, og så kommer … 

Da Will og Sarah Price slår sig ned som Mr. & Mrs., møder de en udfordring, som der ikke var nogen af dem, der havde regnet med. Alle deres venner har fået familie, men det er ikke lykkedes for dem, og det er ikke, fordi de ikke prøver. 

Deres drøm om at være familie har altid inkluderet børn. Mens Sarah kæmper med frygten for at hendes kærlighed alene ikke er nok, bekymrer Will sig om, hvorvidt hun har opgivet for meget for ham. Ingen af dem ved, hvad de skal vente af livet, når de ikke venter barn. 

Sammen lærer de, at der er mere end en måde at være familie på.


Vi har fulgt hende, vi har fulgt ham og i denne bog får læseren endelig lov til, at se dem som par - at se dem bygge deres liv op sammen.

"Dem" er en sød afslutning på en sød serie, der er rig på- og emmer af kærlighed.
En kærlighed der i bogen bliver testet på kryds og tværs, og som gjorde mig både fortvivlet og, naturligvis, også en smule følelsesladet. 

"Will kan godt lide at spørge mig, hvordan han kan være så heldig. Kommer han stadig til at føle sådan, hvis jeg ikke kan give ham et barn?" 

Carey har taget nogle virkelig barske emner op og hun behandler dem med en nærmest smertefuld nænsomhed, der på den ene side gør det svært, at beholde ens lidt små-lyserøde hjertebriller på og på den anden side også minder en om, hvor skrøbeligt livet i virkeligheden er.
Carey har skrevet en historie med emner, der gør én en lille smule mere taknemmelig for det og dem man har.

"Det er fantastisk så stor en virkning, han har på mig, og får alting til at føles bedre bare ved at være til stede." 

Jeg føler stadig, at Carey gør brug af en del unødvendige gentagelser, der, desværre, forstyrrede min læsning en smule. Ikke fordi, at jeg ikke bryder mig om, at blive påmindet om hvad der er sket i de tidligere bøger, men mere fordi, at det er basisting, som læseren - forhåbentligt - udemærket er klar over. 

Bortset fra den del, er jeg svært tilfreds med afslutningen på den lille serie og de 3 bøger er anbefalelsesværdige til den, der gerne vil forsvinde ind i et sødt, kærligt og romantisk univers. 

torsdag den 5. juli 2018

"Det korrupte rige" (Six of Crows #2) af Leigh Bardugo

{Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls}

"Hun tænkte på Jesper, der legede med sine revolvere, Nina, der klemte livet ud af en mand med et kast med hånden. Kaz, der dirkede en lås op med sine behandskede hænder. 
Bøller. Tyveknægte. Mordere. 
Og alle langt mere værd end tusind af Van Ecks slags."



Titel: Det korrupte rige (Six of Crows #2). Forfatter: Leigh Bardugo. Udgivelsesår: 2018 (originalt: 2016). Sidetal: 536. Forlag: CarlsenPuls.

Kaz og hans hold har gennemført århundredets mest dristige kup - og er kommet ud af det med livet i behold. Men i stedet for at læne sig tilbage og nyde frugten af deres hårde arbejde, finder de ud af, at de må kæmpe for deres liv. De er blevet snydt og svækket , og holdets gejst og ressourcer er ved at nå et nulpunkt.

Magtfulde kræfter fra hele verden samles i Ketterdam for at finde hemmeligheden bag det farlige stof jurda parem, og på samme tid udfordre Kaz på hans evner og ikke mindst hans holds skrøbelige loyalitet.

En krig ulmer i byens mørke og krogede gader - en kamp om genoprejsning og hævn, som vil afgøre Grisha-verdenens skæbne.


Siden jeg læste "Kragens kald" i februar, har det gibbet i mig efter at få fingrene i "Det korrupte rige". Noget jeg endelig gjorde i juni (hvordan kan tiden i øvrigt gå så hurtigt og så langsomt på samme tid?) og det var en sand lettelse, da jeg endelig fik tid til, at sætte mig ned med bogen i hænderne.
Ligesom sin forgænger er "Det korrupte rige" virkelig en underholdende, fængende, spændende og helt unik bog - smuk endda - med en enestående verdensopbygning og et univers hvor der er plads til absolut alle

"Ingen grædekoner, ingen begravelser. Endnu en måde at sige held og lykke på. Men det var mere end det. En dyster påmindelse om, at der ikke ville være nogen dyre begravelser til folk som dem, ingen marmorsten med deres navne, ingen myrte- eller rosenkranse."

I "Det korrupte rige" går ingenting som forventet - virkelig. Som i at hver gang jeg troede, at jeg havde fanget retningen, så tog historien en u-vending. På et tidspunkt blev jeg endda lidt i tvivl om, hvorvidt Bardugo overhovedet vidste hvilken vej historien skulle, men ved I, hvad det fedeste ved det hele var? Det fungerede. 

Bardugo er imponerende og omend hun, naturligvis, lige skulle knuse mit hjerte en smule mod slutningen, så elsker jeg, at hun har respekt nok for sit univers og sine karakterer til, at hun ikke propper et eller andet makværk ind for at afrunde historien med lyserøde rosenblade.

""Hvorfor siger I egentlig det der - ingen grædekoner, ingen begravelser? Hvorfor ikke bare ønske held og lykke?"
"Vi kan godt lide at sætte forventningerne lavt.""

Jeg faldt ikke heeeelt så hårdt for denne, som jeg gjorde for etteren, men duologien vil jeg i høj grad værdsætte for altid - den er simpelthen noget helt for sig selv og du må endelig ikke snyde dig selv for oplevelsen. 

mandag den 2. juli 2018

Opsummering af: Juni '18

{"Knivens stemme" & "Det korrupte rige" er anmeldereksemplarer fra CarlsenPuls og
 India Place & Slagplanen er gaver fra Flamingo}


Juni var fødselsdagsfester og glæde, varme dage, skoleophold og en tur i Djurs Sommerland. Juni var fyldt med stille og kærkommende stunder, en god stak læsning (dog knap så meget snak deromkring) og juni var egentligt hurtigt væk, men også bare - på trods af en kamp med en IKEA-lampe - rar. 

Juni bød på knap 3200 sider fordelt på 9 bøger.

"Knivens stemme" af Patrick Ness var uden tvivl den bedste bog, jeg læste i juni og du kan læse min anmeldelse af den lige her.

Dog er der ingen bøger der har skuffet mig i juni og dét er jo lidt af en fest i sig selv. 

Goodreads melder 40/65 bøger læst og jeg er dermed 8 bøger foran årets læsemål.

Mountain-TBR lyder, selvfølgelig, stadig på 8/24 og jeg er nu 4 bøger bagud dér. Knap så festligt, men ak, det går.

Nye bøger er jeg ikke helt med på, men jeg har i hvert fald købt 4 bøger, modtaget 2 anmeldereksemplarer og 1 som gave fra forlag.

Juli byder på lidt mere fødselsdag, ringridning (woohooo!!!), lidt ferie, familiegensyn og forhåbentligt bare en masse hygge og ro.

Skal du noget spændende i juli?