fredag den 25. maj 2018

"Ravnenes hvisken" (Ravnenes hvisken #2) af Malene Sølvsten

"Jeg snurrede rundt. Nu fyldte duften alt, og den blandede sig med lugten af skov og frisk luft. Det gik op for mig, hvor jeg kendte den fra, og jeg troede, at mit hjerte ville briste."



Titel: Ravnenes hvisken (Ravnenes hvisken #2). Forfatter: Malene Sølvsten. Udgivelsesår: 2017. Sidetal: 632. Forlag: Carlsen. 

Tre vil dø. To vil hun svigte. En må hun slå ihjel.

Hvor langt vil hun gå for at standse Ragnarok?

En gammel ven opsøger Anne, dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er taget til fange.

For at befri sin søster må Anne selv risikere livet og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Ukendte farer lurer, og imens bliver hun plaget af synet af sit eget mord. Men hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det i tide. Eller gjorde de?

Hele sit liv er Anne blevet forladt. Nu indser hun, at for at redde sin søster må hun selv svigte dem, hun elsker. Men kan hun gøre det?


Holy fuck! Må man sige det? Det må man sikkert godt, men det burde man nok ikke, men det gør jeg lige alligevel, for fuck, hvor var det en fuldstændig fed bog!
Jeg var bidt, men ikke overvældet af den første bog i serien, så at blive så fuldkommen blæst bagover af denne kom som en enorm overraskelse og jeg er stadig helt ekstatisk over, den fænomenale læseoplevelse det var.

Rejsen Anne og hendes venner kommer på i denne, er af en hel anden verden (pun intended) og hvor hun irriterede mig i etteren, kunne jeg denne gang slet ikke få nok af hende. Ak, hun træf stadigvæk lidt småfjollede valg, men hvor ville spændingen egentligt være uden?
Hun tog på sin egen måde sin krigerrolle til sig og jeg nød udviklingen der tydeligvis skete undervejs. 


"Jeg vidste ikke, om jeg lå ned eller sad op. Det eneste, jeg mærkede, var et kradsende underlag, kolde fliser og metal, der gnavede i mine hænder. Døren peb igen, og der var velsignet tomt omkring mig.
Så lød jeg mig igen opsluge af håbløsheden og mørke." 


Bogen havde uden tvivl hele pakken - action og spænding, de der følelsesmæssige rutsjebaneture som forfattere er så glade for, at pine os læsere med og - naturligvis - et plottwist jeg havde set komme, men som alligevel føltes som et lille spark i maven og som efterlod mig med blandede følelser. 

I starten var jeg lidt træt af mig selv, for ikke at have læst bogen noget før - nu er jeg dog nået frem til, at det måske er ret godt, for så er ventetiden til treeren lidt kortere (september(?) kom nuuu!).

4 kommentarer:

  1. Den lyder som en god serie:-)
    Gid jeg havde mere tid til at læse skønlitt.
    Men gårdens opgaver tager sommerhalvåret.
    Men kommer den 3. til sep. så kan det blive et vinterhalvårs læsehygge:-)
    Super gode dage til dig og en skøn weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tiden til at læse, kunne jeg godt nok også bruge mere af :-)
      Hav endelig serien i tankerne - den er spændende! & tak og i lige måde. <3

      Slet
  2. Jeg har det helt på samme måde som dig. Jeg kunne langt bedre lide efterfølgeren end den første bog i serien.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er spøjst - den slags sker sjældent, men når den gør, så bliver man så dejligt overrasket. <3

      Slet