onsdag den 30. maj 2018

"Hun" (Him and Her #2) af Carey Heywood

{"Hun" er et anmeldereksemplar fra Palatium Books}

"Min verden begyndte og sluttede med hende. Jeg kan ikke forstå, hvordan hun nogensinde kunne tvivle på, hvordan jeg følte for hende."



Titel: Hun (Him and Her #2). Forfatter: Carey Heywood. Udgivelsesår: 2017 (originalt: 2013). Sidetal: 245. Forlag: Palatium Books.

Wills liv blev smadret for øjnene af ham da hun tog afsted. Han forstår ikke hvad der skete og hvorfor hun rejste. I stedet må Will vaklende finde en måde at fortsætte sit liv, at finde ud af at eksistere uden hende, mens han prøver at acceptere at det er sådan det må være.
Syv år senere dukker HUN op i hans liv igen. Han har en uge til at gøre hende til sin igen. Ikke alle får en chance til i kærlighed og Will er stålsat på aldrig at miste hende igen.


I "Hun" hører vi Sarahs historie fra "Ham", men som Will oplevede det - altså den samme søde kærlighedshistorie, men fra et andet synspunkt.
Det var rørende, at læse lidt om Wills oplevelse, forelskelse og hjertesorg, og hele bogen er i samme stil som etteren - romantisk, smelteværdig & fyldt med karakterer, der stadig er uendeligt lette at holde af.

Problemet med "Hun" er bare, at de første 16-17 kapitler (ud af 20), næsten føltes som en direkte gengivelse af "Ham". 
Normalt er de her bøger, hvor vi ser det fra modpartens side, nogle jeg virkelig holder af og i dette tilfælde også én jeg virkelig så frem til at læse - både fordi det er spændende, at høre hvordan han oplevede det, men også fordi, det er en vildt god måde, at få afdækket flere tanker og følelser i en historie på.
Desværre, bortset fra nogle få søde passager, synes jeg ikke, at Heywood havde udnyttet den perfekte mulighed til fulde - tværtimod føltes det som om, at hun har været for gode veninder med copy + past ...

"Så gør hun det der med at smelte ind mod mig, som om hendes sjæl anerkender, at den er lavet til min."

Jeg synes virkelig, at det er ærgerligt, for Heywood ved tydeligvis hvordan hun skal fange læseren og de 3-4 nytænkende kapitler hun havde indført, var også nogle jeg slugte fuldstændig råt.
Desværre var det bare ikke nok, til at opveje for en ellers sød, men i længden kedelig gengivelse af en historie fyldt med potentiale.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar