mandag den 28. maj 2018

"Ham" (Him and Her #1) af Carey Heywood

{"Ham" er et anmeldereksemplar fra Palatitum Books}

"Har du nogensinde været lykkelig på nogens vegne og samtidig så klar over, hvor ensom deres lykke fik dig til at føle?"



Titel: Ham (Him and Her #1). Forfatter: Carey Heywood. Udgivelsesår: 2017. Sidetal: 248. Forlag: Palatium Books.

Sarah Miller har ikke været hjemme i syv år. Hun troede at hun kunne blive væk for evigt. Det havde hun også kunnet hvis ikke det var for hendes storebrors bryllup. En lille del af hende føler sig endda fjollet for at være blevet væk så længe. Det er jo ikke fordi der er nogen der ved hvad der skete. Bortset fra ham. 
Ham . Den mand hun har sammenlignet alle andre med. Ham som har sat barren så højt, at ingen andre mænd efter ham overhovedet kunne konkurrere. Ham der fik hende til at føle at alt kunne lade sig gøre. Ham hun aldrig troede hun var god nok til. Ham, som hun har brugt de sidste syv år på at glemme. Det eneste hun skal gøre er at klare sig igennem den næste uge uden at løbe ind i ham.


"Ham" er en sød og let bog, om en kærlighed der ikke helt lykkedes i fortiden, men som, heldigvis, får en ny chance for at brillere.
En kærlighed der på sin vis er lidt småsørgelig, men på mange måder også den slags, de fleste vist higer efter.

Jeg var virkelig glad for måden historien vekslede mellem nutiden og fortiden. Det passede virkelig godt ind i historiens udvikling, det bidrog lidt til opbyggelsen af klimaks og så var fortids-delen simpelthen bare det kæreste, jeg længe har læst - der er virkelig bare noget ved ung og uskyldig kærlighed. 

Karaktererne var ufattelig lette at holde af: Sarah, den lidt spøjse, men søde pige/kvinde, som ikke er ræd for, at arbejde for det hun vil opnå & Will, den uimodståelige (come on - stik fyren et par fejl), men også sårbare dreng/mand, der ikke lægger skjul på sine følelser og helt klart ikke er bange for, at sige hvad han har på hjerte.
Derudover er der en fantastisk familie bag Sarah (og Will ..), som er misundelsesværdigt kær, lidt små-pushy på den irriterende, men gode måde & Sawyer, som man nok skal læse om (lære at kende?), for at kunne forstå. 

"Kærlighed, den hænger jeg på. Lige så meget som jeg hader Will en gang imellem, elsker jeg ham også. Nogle gange er det, at jeg stadig holder af ham på den måde, det, der gør mest ondt."

Den sidste tredjedel af bogen havde jeg det lidt sværere med. Der blev lidt kredset om de samme ting et par gange, klimakset virkede lettere antiklamatisk og slutningen var ikke forhastet, men den kunne sagtens have været mere - især når der følger en toer efter.

Alt i alt kunne jeg virkelig godt lide bogen og jeg er glad for, at have læst den, men jeg kom desværre aldrig helt til at elske den så højt, som jeg havde håbet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar