tirsdag den 22. maj 2018

Forlagsforkælelse #3


Forlagene sørger fortsat for, at jeg ikke løber tør for læsestof. Denne gang gemmer der sig pastelfarvede bøger, der passer skønt til sommervejret & gennemført fantasy der egner sig til de sene sommeraftener.


"India Place" (Dublin Street #4) af Samantha Young
Bogen er modtaget af Flamingo.

Sidste gang Hannah Nichols så Marco D’Alessandro, for fem lange år siden, knuste han hendes hjerte. Fyren med den hårde facade og skjulte ømhed er den eneste, Hannah nogensinde har elsket – og den eneste mand, hun nogensinde har været sammen med. Efter en vild og frydefuld nat rejste Marco bort og lagde Skotland og Hannah bag sig. Konsekvenserne af den nat slog Hannah omkuld, og hun er aldrig rigtig kommet videre. Da Marco forlod Hannah, begik han sit livs største fejl, og han har fortrudt det lige siden. Så da skæbnen bringer dem sammen igen, nægter han at slippe hende uden kamp. Marco er fast besluttet på at vinde Hannah tilbage og minde hende om alle grundene til, at de er perfekte for hinanden. Men netop som Marco tror, at de endelig er klar til at møde fremtiden sammen, gør Hannah en opdagelse, som blotlægger den hemmelighed, hun har holdt skjult for ham – en hemmelighed, der kunne splitte dem ad, før de overhovedet har givet deres kærlighed en chance …

"Slagplanen" (Game On #3) af Kristen Callihan
Bogen er modtaget af Flamingo.

NFL-centerspilleren Ethan Dexters liv har altid handlet om at spille football og ikke ret meget andet. Den eneste undtagelse er en kvinde: den smukke Fiona Mackenzie.

Hun er fuldstændig ligeglad med hans berømmelse, men hun ser ham heller ikke som andet end en af sin svogers bedste venner.

Det slutter nu.

Fi ved ikke helt, hvad hun skal tænke om Dex. Det skæggede, tatoverede bjerg af en mand ligner mere en biker end en footballspiller. Rygtet siger, at han er jomfru, men det har hun svært ved at tro på. For fra det øjeblik, han beslutter sig for at rette sit intense blik mod hende, bliver hun svag i knæene. Hvad vil der ske, hvis han giver fuldstændig slip på sin berømte selvkontrol?

Jo mere de lærer hinanden at kende, jo mere går det op for Fi, at hun spiller et højt spil med sit hjerte som indsats. Dex og hun lever helt forskellige liv, i hver deres by, og hun ved, at hun burde gå sin vej. Men Dex har fundet pigen i sit liv, og han er fast besluttet på at kæmpe for hende.


"Ham" (Him & Her #1) af Carey Heywood
Bogen er et anmeldereksemplar fra Palatium Books

Sarah Miller har ikke været hjemme i syv år. Hun troede at hun kunne blive væk for evigt. Det havde hun også kunnet hvis ikke det var for hendes storebrors bryllup. En lille del af hende føler sig endda fjollet for at være blevet væk så længe. Det er jo ikke fordi der er nogen der ved hvad der skete. Bortset fra ham. 
Ham . Den mand hun har sammenlignet alle andre med. Ham som har sat barren så højt, at ingen andre mænd efter ham overhovedet kunne konkurrere. Ham der fik hende til at føle at alt kunne lade sig gøre. Ham hun aldrig troede hun var god nok til. Ham, som hun har brugt de sidste syv år på at glemme. Det eneste hun skal gøre er at klare sig igennem den næste uge uden at løbe ind i ham.

"Hun" (Him & Her #2) af Carey HeywoodBogen er et anmeldereksemplar fra Palatium Books

Wills liv blev smadret for øjnene af ham da hun tog afsted. Han forstår ikke hvad der skete og hvorfor hun rejste. I stedet må Will vaklende finde en måde at fortsætte sit liv, at finde ud af at eksistere uden hende, mens han prøver at acceptere at det er sådan det må være.
Syv år senere dukker HUN op i hans liv igen. Han har en uge til at gøre hende til sin igen. Ikke alle får en chance til i kærlighed og Will er stålsat på aldrig at miste hende igen.

"Dem" (Him & Her #3) af Carey Heywood
Bogen er et anmeldereksemplar fra Palatium Books

Først kommer kærlighed, så kommer ægteskab, og så kommer … 

Da Will og Sarah Price slår sig ned som Mr. & Mrs., møder de en udfordring, som der ikke var nogen af dem, der havde regnet med. Alle deres venner har fået familie, men det er ikke lykkedes for dem, og det er ikke, fordi de ikke prøver. 

Deres drøm om at være familie har altid inkluderet børn. Mens Sarah kæmper med frygten for at hendes kærlighed alene ikke er nok, bekymrer Will sig om, hvorvidt hun har opgivet for meget for ham. Ingen af dem ved, hvad de skal vente af livet, når de ikke venter barn. 

Sammen lærer de, at der er mere end en måde at være familie på.


"De dødes skib" (Magnus Chase og de nordiske guder #3) af Rick Riordan
Bogen er modtaget af Carlsen

Magnus Chase er søn af Frej; sommerens, frugtbarhedens og sundhedens gud, så han er ikke ligefrem krigerisk anlagt. 
Derfor er det godt at kunne læne sig op ad sine trofaste venner, der bl.a. tæller valkyrier og dværge, for Magnus er måske ikke født med et sværd i hånden, men han har en evne til at rode sig ud i de værst tænkelige situationer!

Denne gang er Magnus og hans venner nødt til at sejle til det fjerneste hjørne af Jotunheim og Niflheim i jagten på Asgårds største trussel. Vil de lykkes med deres mission, eller vil de blive opslugt af Ragnarok?


"Skyggernes herre" (Mørkets magi #2) af Cassandra Clare
Bogen er modtaget af Gyldendal UNG

En Skyggejægers liv er bundet af pligt og begrænset af ære. En Skyggejægers ord er et løfte, og intet løfte er mere helligt end det, der binder parabatai sammen - som kampfæller til døden, men aldrig, aldrig som elskere.

Emma ved, at hendes kærlighed til Julian Blackthorn - hendes parabatai - ikke kun er forbudt; den kan ødelægge dem begge. Hun ved, at hun burde flygte langt væk fra ham. Men hvordan kan hun gøre det, når han er truet af fjender fra alle sider? Og værst af dem er den farlige og uforudsigelige konge, de kalder Skyggernes Mester ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar