lørdag den 28. april 2018

Dewey's Read-a-Thon: Følg mit læsedøgn #8

{"Sprækker i virkeligheden" er en gave fra Forlaget Facet}

Dette indlæg vil blive opdateret løbende 🕮


Kl. 09.19: Jeg er SÅ klar ... til at tage på arbejde. Til gengæld er alt herhjemme klar, så når jeg får fri, skal jeg lige ud og få handlet de sidste ting - med en lydbog i ørerne - og SÅ er jeg også klar til readathon. 
Som altid ser jeg sådan frem til, også at følge jeres læsedøgn, så hvis I er med, så smid gerne nogle links i kommentarfeltet og så smider jeg jer på min besøgsliste, når jeg igen er hjemme.
Jeg håber, at I får en fabelagtig start på readathon og så læses vi forhåbentligt ved! 


Kl. 15.39: Jeg er endelig hjemme fra arbejde, har fået pakket de nyindkøbte madvarer væk (hvilket blev en noget blandet omgang, da jeg havde lyst til alt og ingenting ...) og lige nu lytter jeg til "Litteratur" af Dan Ringgaard, mens jeg opdaterer mig selv rundt omkring på de sociale medier. 
Jeg er, selvfølgelig, allerede igang med snacks (chips, naturligvis(for det er alligevel for tidligt, at lave aftensmaden)) og jeg glæder mig til, at synke tilbage i sofaen og læse. 

Kl. 16.05: Jeg bliver altid så latterligt overrasket over, hvor hurtigt tiden går, når jeg summer rundt på de sociale medier. Ak.
Nå, men "Litteratur" blev jeg færdig med 5 minutter efter sidste opdatering & den var ret hyggelig - det er sjovt, at høre om dét, man nærmest har dedikeret det meste af sit liv til, ikke?

Nu er det tid til, at finde den næste bog frem i stakken, som jeg tænker bliver "Love Her Wild" af Atticus.
Hvordan går det hos dig?  


Kl. 17.27: "Love Her Wild" var fin - nogle digte gav mere mening end andre (som det vist bør være med poesi) - og så blev jeg glædeligt overrasket over alle de fine billeder, der også var i digtsamlingen - det bidrog virkelig til stemningen!
I mellemtiden har jeg også droppet det aftensmad, jeg egentligt havde handlet ind til og så har jeg bestilt pizza, fordi pizza. 

Mens jeg venter på pizzabuddet, vil jeg læse lidt i "An Illustrated History of Notable Shadowhunters and Denizens of Downworld", som også har fine billeder!  

Kl. 17:57: Pizzaen er netop ankommet (jatak!) og jeg har fundet det nyeste afsnit af "Grey's Anatomy" frem.
Derfor holder jeg en kort spise-se-tv-pause & så vender jeg stærkt tilbage, når jeg har fået min næring (på både den ene og den anden måde).
Jeg håber, at I hygger jer derude! 



Kl. 19.00: Maden er spist og jeg fortryder absolut ikke mit valg om, at bestille maden udefra alligevel - det er nemt, lige til og jeg kan hurtigt gå igang med læsningen igen. Så det er det jeg vil nu - altså, læse videre i "An Illustrated History of Notable Shadowhunters and Denizens of Downworld". Det er et virkelig hyggeligt gensyn med mange af de karakterer, jeg har stiftet bekendtskab med og så er den altså flot. Virkelig flot!

Kl. 20.22: Jeg blev færdig med "An Illustrated History of Notable Shadowhunters and Denizens of Downworld" og hvor var den fin! Jeg får helt lyst til at genlæse alle TMI og TID bøgerne, men det må blive en anden god gang.
Lige nu kæmper jeg lidt mod trætheden - jeg kan godt mærke, at jeg ikke har fået meget søvn de seneste nætter..
Derfor vil jeg surfe lidt rundt på de sociale medier og finde noget sukkerholdigt frem, før jeg fortsætter med læsningen.



Kl. 21.19: Trætheden har ikke vundet endnu, men til gengæld er det ret sjovt, at se forskellen på, hvor frisk jeg så ud for 12 timer siden og på hvor fuldstændig slatten jeg ser ud nu. Power of makeup, you guys.
Anywho - næste bog bliver "Our Numbered Days" af Neil Hilborn og jeg er virkelig spændt på, om jeg får brug for Kleenex (som ved hans youtube-video).

Hænger I stadig i derude? 

Kl. 21.54: .... seriøst, hvad fanden er det, jeg læser???

Kl. 22.27: Okay, bortset fra digtet "OCD", som stadig giver mig kuldegysninger, så aner jeg ikke, hvad der foregik på de andre nogenoghalvtreds sider. Der var noget med nogle løg, en telefonbås, blegemiddel, bilulykke, et eller andet ... Jeg ved det virkelig ikke. Det var i hvert fald ikke en bog for mig, desværre.


Kl. 23.07: Okay, jeg er næsten kommet mig over irritationen over "Our Numbered Days" og jeg har besluttet mig for, at gå igang med "Sprækker i virkeligheden" af Camilla Wandahl & Caroline Ørsum, som jeg håber, kan holde mig vågen lidt endnu.
OG så har jeg fundet chips frem. Og cola. For klokken er mange, jeg har været vågen for evigt & alle midler gælder, am I right?


Kl. 00.53: Jeg er netop blevet færdig med "Sprækker i virkeligheden" og omend den ikke var totalt uhyggelig, fik den mig alligevel til at krybe sammen på sofaen og gemme fødderne under dynen...
Lige nu holder jeg simpelthen gabefest, så jeg tænker, at jeg tager en bog med i seng og læser der indtil jeg falder i søvn.
Vi læses ved i morgen tidlig og fortsat god kamp til jer der stadig er vågne - I er for vilde!



Kl. 08.59: Jeg er oppe igen efter en virkelig god omgang tiltrængt søvn. Jeg har ligget og læst lidt i "The Sun and Her Flowers" af Rupi Kaur og jeg vil fortsætte lige straks, når jeg har været på min tur gennem de sociale medier.
Lige nu lytter jeg til gammel musik og danser lidt rundt, for at vågne helt og på en god måde - det burde jeg virkelig gøre til en morgentradition!


Kl. 10.39: Den sidste side er netop blevet vendt i "The Sun and Her Flowers" og den var virkelig fin. Ikke mind-blowing som "Milk and Honey" var, men tankevækkende, ærlig og smuk.
Nu skal jeg lige ned og sætte vasketøj over, inden jeg fortsætter med den sidste planlagte bog i stakken, nemlig tegneserieudgaven af "Clockwork Angel" af Cassandra Clare. 


Kl. 11.29: Vasketøjet er sat over, jeg har fået lavet en morgen-smoothie og jeg er SÅ klar til at læse videre.
Slutspurten nærmer sig og endnu engang er jeg fuldstændig chokeret over, hvor hurtigt tiden går, men sådan er det, når man hygger sig, ikke? 

Hvad læser I her i de sidste timer? 

Kl. 13.53: Jeg blev færdig med "Clockwork Angel" for en lille halv time siden og har bare tullet lidt rundt i lejligheden siden. Jeg ville ikke begynde på en ny bog og jeg kan også godt mærke, at jeg er lidt ør i bolden efterhånden (ja, mere end normalt). 
Så jeg vil bare kigge ind til de forskellige bloggere de sidste minutter og nyde, at have nået målstregen endnu engang. 


Kl. 14.06: næsten 24 timer, 7 bøger & 1214 sider senere, har læsedøgnet nu nået sin ende. 
Jeg nåede, at læse hele min planlagte stak(!!)! Til gengæld nåede jeg ikke engang, at spise halvdelen af de indkøbte snacks - så jeg skal leve af chokolade & snoller den næste uges tid (nøøøøøjh, hvor ærgerligt, hva?).
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om, at læse så mange korte bøger denne gang. Altså, det er effektivt i udrydningen af de ulæste bøger på reolen, men jeg kan godt mærke, at jeg denne gang har manglet, at fordybe mig rigtigt i en bog. Jeg må se, om jeg kan finde en gylden mellemvej til næste gang.
Her om lidt vil jeg tage en lur, før jeg går i krig med lejligheden, der i høj grad trænger til det efter de sidste 24 timer ... 

Anyhow - tak for denne gang, allesammen. Jeg håber, at I har nydt læsedøgnet & at vi læses ved igen i efteråret! 

Du kan også følge mit læsedøgn på:
🔖Instagram • Twitter • Goodreads🔖

lørdag den 21. april 2018

Dewey's Read-a-Thon: april '18

{"Sprækker i virkeligheden" er en gave fra Forlaget Facet.}


Så er det endnu engang ved at være tid til det halvårlige læsedøgn i Deweys ånd, nemlig lørdag d. 28. april og åh, hvor jeg glæder mig denne gang. Forstå mig ret - jeg glæder mig altid til readathon, men læsningen bliver nedprioriteret i stor stil for tiden, så det kære læsedøgn er mere end tiltrængt. 

Jeg har, som altid, udvalgt en lille læsestak og efter succesen med de lidt kortere bøger i efteråret, har jeg valgt bøger ud fra deres længde endnu engang.

"Love her Wild" af Atticus Finch på 240 sider.
Dette er en bog jeg har haft øjnene på længe og derfor valgte jeg at bestille den hjem til læsedøgnet. Det er en samling digte, som instagrammeren Atticus har udgivet og den har godt nok fået utrolig blandede anmeldelser, men der er et eller andet ved den der drager mig, så nu får den chancen.

"Clockwork Angel" (manga udgave) af Cassandra Clare på 243 sider.
"The Infernal Devices" er en af mine favorit Clare-serier og en tegneserieudgave af etteren virker som en perfekt tilføjelse til stakken.

"An Illustrated History of Notable Shadowhunters and Denizens of Downworld" af Cassandra Clare på 208 sider.
Endnu en bog i Clare-kærlighed delen af stakken. Denne er en oversigt over de mange karaktere, som jeg har holdt af i bøgerne og jeg glæder mig til, at genopfriske min hukommelse med smukke illustrationer til.

"Out Numbered Days" af Neil Hilborn på 63 sider.
Jeg kender bedst Hilborn fra hans OCD-digt, der gik viralt på youtube for nogle år siden og det giver mig stadig kuldegysninger, så nu vil jeg se, om resten af hans digte gør det samme.

"The Sun and Her Flowers" af Rupi Kaur på 256 sider. 
Jeg læste "Milk and Honey" under sidste læsedøgn og jeg elskede den, så eftersom jeg ikke har haft muligheden for, at dykke ned i hendes nye bog endnu, bliver læsedøgnet tidspunktet.  

"Sprækker i virkeligheden" af Camilla Wandahl & Caroline Ørsum på 144 sider.
En samling af 8 noveller med paranormalt tema? Ja tak. Jeg forestiller mig, at denne vil være (u)hyggelig hen på aften/de første nattetimer, hvor øjnene er trætte og sindet trænger til et lille kick.

"Litteratur" af Dan Ringgaard på 60 sider, som jeg også har fundet som e-bog på 1t. 22min. på Mofibo, som er tiltænkt min vej hjem fra arbejde og måske en lille gåtur hen på aftenen. 
Det er ikke en bog, der ligger højest i min stak, men det gælder om at udnytte tiden fuldt ud og de minutter hvor jeg ikke kan sidde med en fysisk bog i hænderne, er denne oplagt og perfekt. 

Dermed har jeg samlet en stak på omkring 1200 sider, hvilket virker af meget, men digtsamlinger og tegneserier er nok hurtigt læst. Derfor tænker jeg også, at jeg kan gå på jagt på bogreolen, hvis jeg når igennem stakken i god tid - der er jo heldigvis nok at tage af.



Skal du være med & har du planlagt din læsning? 

onsdag den 18. april 2018

Bogtag #7: A-Z


Jeg har set A-Z bogtagget florere lidt rundt i vores bogbloggerverden og omend jeg ikke direkte er blevet tagget, synes jeg at det kunne være sjovt at være med.

A: Author you’ve read the most books from
Jeg tror umiddelbart, at det må være Cassandra Clare, der fortsat kaster skønne bøger ud af ærmet ved enhver lejlighed (sådan næsten da).

B: Best sequel ever 

Æh, det må nok være "Vildhunden & panteren" af Sidsel Sander Mittet (in all fairness, så er alle bøger i den trilogi pænt gode) og ellers er der også "The Scorch Trials" af James Dashner, der virkelig skiller sig ud i den trilogi ved rent faktisk at være pisse fed (i modsætning til etteren der var OK og toeren der var fesen).

C: Currently reading

Jeg er faktisk lidt mellem bøger i øjeblikket og har ikke helt besluttet mig for, hvilken jeg nu skal gå igang med. 

D: Drink of choice while reading
Vand for det meste, egentligt.

E: E-Reader or Physical books 

Fysisk bøger - evigt, altid, hele vejen frem.

F: Fictional character you would have dated in High School 
Dem der er dårlig indflydelse ...
Iskolde Ash fra "Iron Fey"-sagaen, selvdestruktive Will fra "The Infernal Devices", måske endda Malfoy, hvis ikke han havde været sådan en fars dreng.
Og nej, jeg har ikke altid taget de sundeste valg.

G: Glad you gave this book a chance

"Skildpadder hele vejen ned" af John Green. Jeg havde egentligt afskrevet den, men endte, til mit held, med at købe den alligevel og den blæste mig bagover.

H: Hidden gem book

"I et spejl, i en gåde" af Jostein Gaarder. Det er en lille, kort bog, som jeg læste for snart 5 år siden og stadig tænker på regelmæssigt. Et tilfældigt udsalgsfund, der gjorde et enormt stor indtryk. 

I: Important moment in your reading life

Det øjeblik for lidt over 10 år siden (hvor bliver tiden af?), da jeg slog op på første side i "Twilight" af Stephenie Meyer. Da blev jeg mindet om, at bøger inviterer læseren ind i en anden, oftest spændende og nogle gange også altopslugende universer. 

J: Just finished reading…

"Ravnenes hvisken 2" af Malene Sølvsten og den var SÅ god!

K: Kinds of books you won’t read
Jeg er vokset fra, at udelukke genrer, men du vil sjældent finde mig med fagbøger i hænderne. Jeg nyder den lejlighedsvise biografi, men det er så sjældent, at det næsten ikke tæller.

L: Longest book you’ve read 
"Harry Potter og Fønixordenen" af J.K. Rowling med dens 923 sider.

M: Major book hangover because of… 

Æh, cliffhangers, naturligvis. Heldigvis læser jeg så sjældent længere serier nu, at de ofte er fuldt udgivet, når jeg når til dem, haha. 

N: Number of book cases you own 

Jeg har 9 rumdelere i forskellige størrelser, hvor i alt 50 rum er fyldt til randen - flere af dem er i dobbelt lag, men sådan er det med over 700 bøger i en etværelses lejlighed (what am I thinking?).

O: One book you’ve read multiple times

"Twilight" og "Harry Potter og de vises sten" har jeg nok læst en 4-5 gange hver efterhånden, omend genlæsning ikke helt er min ting.

P: Preferred place to read 

I min lille hule på sofaen.

Q: Quote that inspires you / gives you the “feels”

“The worst part of holding the memories is not the pain. It's the loneliness of it. Memories need to be shared.” 
"The Giver" af Lois Lowry

“Fairy tales are more than true: not because they tell us that dragons exist, but because they tell us that dragons can be beaten.” 

"Coraline" af Neil Gaiman

“Når jeg dør, brister en sølvstreng med glatte perler, som triller gennem landet og løber hjem til muslingemødrene på havets bund.
Hvem vil dykke efter mine perler, når jeg er borte? Hvem vil vide, at det var mine? Hvem kan gætte, at hele verden engang har hængt om min hals?” 

"I et spejl, i en gåde" af Jostein Gaarder

R: Reading regret

Der var engang hvor jeg lavede æselører i mine bøger. Det fortryder jeg sådan set stadigvæk. 

S: Series you started, but need to finish 

... hvor meget må sådan et svar fylde?
Jeg nåede aldrig længere en etteren i "A Court of Thorns and Roses" af Sarah J. Maas, hvilket jeg ikke helt selv forstår og det samme gælder "The Dark Artifices" af Cassandra Clare & "Slammed" af Colleen Hoover. "Grisha"-trilogien af Leigh Bardugo mangler jeg også to bøger i og så vil jeg seriøst gerne snart læse "Lorien Legacies"-serien af Pittacus Lore færdig. Og Aveyards "Rød dronning"-serie og og og ...


T: Three of your all-time favorite books 

"It Ends with Us" af Colleen Hoover, for al dens ærlighed og barske historie, der fik mig til at føle mere, end jeg længe har gjort.

"Kragens Kald" af Leigh Bardugo, for dens rå humor og dystre karakterer, der fik verden omkring mig til at forsvinde fuldstændig.


"Vildhunden & panteren" af Sidsel Sander Mittet, som jeg har modtaget af Forlaget Facet, for dens forfærdelige, men smukke historie, der tog mig med storm. 


U: Unapologetic fangirl for… 

Absolut ingen bøger. 
Hver bog er en oplevelse - en lærerig en af slagsen. Nogle gange lærer jeg noget om mig selv, noget om andre, noget omkring hvad jeg finder godt og noget om hvilke bøger, jeg bare skal holde nallerne fra. 

V: Very excited for this release more than any others
"Det korrupte rige" af Leigh Bardugo, som CarlsenPuls er ved at oversætte. "Kragens kald" var BEYOND fed og selvom jeg er liiidt utålmodig, så venter jeg på den danske udgave.

W: Worst habit 
Mig? Dårlige vaner? Pff! 
Nej, seriøst, jeg aner ikke hvad det skulle være.. I hvert fald hvis vi taler om bøger.

X: X Marks the Spot: the 27th book on your shelf 

Det er "Min historie" af Zilan B. Sådan en semi-god bog om et seriøst-barsk emne.

Y: Your latest book purchase 

"Litteratur" af Dan Ringgaard. Til næste skoleforløb skal vi læse noget faglitteratur og filosofi omkring litteratur? Det kan jeg vist lige klare. 

Z: Zzzz snatcher: last book that kept you up way too late 
Bleh, jeg kan ikke engang huske, hvornår jeg sidst har haft mulighed for, at blive længere oppe på grund af en bog.
Men Dewey's Read-a-Thon nærmer sig og mon ikke det kan lade sig gøre der? 



søndag den 15. april 2018

GeekGear: World of Wizardry #1: marts '18

Efter at have set Cathrine pakke et par af GeekGears World of Wizardry bokse ud, besluttede jeg mig for at prøve en boks af.
Det blev så til marts måneds boks, som, ligesom de tidligere bokse, virkelig er fyldt med en masse nørdede ting. Nørdede ting der vil pryde mine reoler, nørdede ting der passer til mit Hufflepuff-hjerte og også, som med så mange andre bokse, nørdede ting, der måske ikke altsammen vil blive brugt foreløbig. 


Selve boksen var pakket ind i plastik, hvilket jeg synes er herre skønt, når man tænker på, hvordan postvæsenet normalt behandler pakker. Derudover er æsken simpelthen så fin i det lidt retro-brune look, der simpelthen passer perfekt til Harry Potter-universet. Som prikken over iet er der viklet et stykke silkepapir rundt om tingene, som passer til det kollegie du har valgt - i mit tilfælde Hufflepuff.


I pakken var der "Ron's Broken Wand", som Molly har forsøgt at reparere og derefter sendt retur til Ron (og mig!). Det er simpelthen en så sød og sjov idé, og jeg indrømmer gerne, at denne fik mig til at grine.


Der var også et "Wax Stamp Set", som følger Hufflepuff-stilen med det gule voks og et stempel med Hufflepuffs logo. Jeg ved ikke, om jeg kan nænne at bruge det, men ideen er super fin og det er også en lidt sjov ting at eje.
Derudover gemte der sig også et "House Pin Set" og et par "House Tie Socks", der, hvis du holder fødderne akavet sammen, giver et helt slips. Strømperne vil jeg helt sikkert få brugt og sikkert også de fine pins, omend det måske mere bliver til nørdede lejligheder. 


Så var der også en "Weasley Multi Colour Pen", der, udover at kunne skrive i hele 6 (!) forskellige farver, også har en drejende dims på toppen. Dette er endnu en af de sjove sager, jeg nok ikke vil få brugt lige så meget, som jeg godt kunne tænke mig, men den pryder i samlingen og dét tæller jo også for noget.


I alle æskerne, så vidt jeg har spottet, gemmer der sig forskellige opskrifter på nogle magiske ting, som så kan sættes i en kogebog, der var i en af de første bokse. Jeg tror helt klart, at jeg skal have fat i enten den kogebog, eller noget andet opskrifterne kan være i, ellers dør de vist temmelig hurtigt.
Opskrifterne i sig selv, ved jeg ikke om jeg får afprøvet foreløbig, men de søde cookie-cuttere der fulgte med, vil jeg helt klart få brugt. Når jeg altså engang får bagt noget, naturligvis. 


I pakken gemte der sig også et Art Print af Fawkes og jeg eeeeeelsker det! Jeg glæder mig til, at få det indrammet og hængt op og sidst, men ikke mindst, er der en SÅ fin t-shirt med Lupin i både menneskelig og dyrisk form. T-shirten har jeg bestilt alt for stor, så jeg kan bruge den til en hygge-t-shirt og det er jeg helt tilfreds med.


Jeg er virkelig glad for, at have prøvet boksen af. Prisen er overkommelig (jeg mener, at det var omkring 220,- med forsendelse) og derudover sender de fra UK, så told volder heller ingen problemer.
Omend jeg har nydt udpakningen, er det nok ikke sådan en boks, jeg vil købe hver måned, da det jo mere er for hyggens skyld, end for brugbarhedens (og jeg er ikke rig nok, til at kunne hygge mig sådan 12 gange i året). 
Der kommer dog lige én mere for april, eftersom jeg er en klovn til at afmelde subscribtions, men hintet til boksen er Sirius og hans Azkaban-prisoner foto, så det er måske held i uheld.

Har du prøvet boksen og hvad tænker du?

tirsdag den 3. april 2018

'Stenløvens brøl' (Krøniken om Morika #3) af Sidsel Sander Mittet

{Bogen er en gave fra Forlaget Facet}.

"En hæs tuden hævede sig mod ildfignernes kroner, men der gik adskillige hjerteslag før det gik op for mig, at det var fra min hals, lyden stammede."



Titel: Stenløvens brøl (Krøniken om Morika #3). Forfatter: Sidsel Sander Mittet. Udgivelsesår: 2018. Sidetal: 464. Forlag: Forlaget Facet.

Sandsnogenes by er faldet, hilaerne er splittet af interne stridigheder, og morikanerne er på fremmarch med den skånselsløse Iton i spidsen. Midt i konflikten står Itua, den tidligere morikanske adelskvinde, der nu er kriger, og Kraftkrigeren, Aaton, som har brudt med sit folks traditioner og tabuer. Flugt er ikke længere en mulighed. Begge må de indtage deres roller og samle hilaerne i den kamp, der kommer til at forme landets fremtid.


Med 'Stenløvens brøl' er det blevet tid til konklusionen af Aaton og Ituas kamp (og alle de andre, som jeg virkelig er kommet til at holde af).
Det er på blevet tid til dét, som 'Sandsnogens bid' & 'Solbiens brod' har bygget op til. Udviklingen til en skæbne, som jeg på mange måder havde set komme (det er næsten umuligt ikke at have en form for idé, med 'Morika'-trilogien i baggagen også), men også en skæbne der alligevel fik mit hjerte til at briste - på en stille og rolig måde.

Aaton, Itua og resten af banden er nemlig nået til en smertefuld skillevej og åh, hvor det rev i mig hele vejen igennem bogen, ikke at kunne pakke karakterne ind i vat og gemme dem af vejen (jeg lægger gerne lejlighed til en sammenkomst), men samtidig var jeg også klar over, at det hele var uundgåeligt.

"Vi forsøgte at få en fremtid, men det lykkedes ikke. Nu har vi ikke andet valg end at give hilaerne en fremtid, og der er du vigtigere end mig."

Noget jeg kan blive ved med at rose Sidsel for, er hendes evne til at skabe historier. Hun er en dygtig forfatter og jeg bliver simpelthen forbavset gang på gang over gennemførligheden, karakterudviklingen og også Sidsels egen udvikling - hendes bøger om netop dette univers er magi i bogform og du må endelig ikke snyde dig selv for dem.

'Morika' slugte jeg efterhånden som de udkom, 'Krøniken om Morika' har jeg fulgt tæt med betalæsningen og begge trilogier er blevet nogle af mine absolutte favoritter nogensinde. 
Jeg kan slet ikke beskrive, hvor svært jeg har ved at forstå, at det nu er slut, men rejsens destination er nået, det er tid til at give slip og omend jeg kommer til at savne universet, så er jeg ekstremt taknemmelig for, at være blevet introduceret til et så gennemført og fantastisk et af slagsen. 

søndag den 1. april 2018

Opsummering af: Marts '18

{"Fuglemanden" er en gave fra Forlaget Carlsen}.


Marts var rig på oplevelser - de gode af dem - og marts var endnu en af de måneder, der, på trods af sin længde på 31 dage, forsvandt før jeg nåede rigtig at nyde det hele. Eller det føler jeg i hvert fald.
Jeg har arbejdet en del, hvilket stadig er noget jeg nyder og så har jeg været på skole i Odder - noget jeg, som tidligere nævnt, er positivt overrasket over (åbenbart er mig + en masse mennesker slet ikke så dårlig en kombi, som jeg går og frygter).
Måneden har budt på filmaftener og BuJo-hygge, Arnold Galla Live-streaming - hvor jeg vandt årets elev (og ja, det kommer I til at skulle høre på længe, for jeg er herre stolt!), Harry Potter og de vises sten med et symfoniorkester (jeg havde kuldegysninger hele vejen igennem) og venindehygge for fulde drøn.
Marts efterlader mig med tanken om, at livet sgu egentligt er ret OK. 

Sideantallet lyder på omkring de 1100 sider fordelt på fire bøger.

Månedens bedste bog går knap-så-overraskende til "Fuglemanden" af Sarah Engell og Lilian Brøgger og min anmeldelse af bogen kan læses her. 

Den dårligste bog, "Camille Clouds brevkasse", var som sådan ikke dårlig. Den var bare lidt småsær og omend jeg trak lidt på smilebåndet, så var det ikke en bog, der faldt helt og aldeles i min smag.

Goodreads-målet lyder på 11/65 bøger og jeg er dermed nu fire bøger bagud (det må næsten være det rigtige mål: hele tiden at halte bagud).

Mountain TBR-målet taler vi slet ikke om i denne måned. Status er samme som februar: jeg har intet læst, men jeg indhenter det nok (forhåbentligt, måske, we'll see).

Nye bøger har jeg ærlig talt heller ikke helt styr på (nøj, hvor det kører ...). Jeg tror, at foruden en enkelt skolebog, så har jeg selv købt 6-7 bøger (eller deromkring(og så taler vi ikke om de, der er på vej)) og modtaget 3-4 stykker fra søde forlag. Så det bliver til omkring 11-12 nye bøger i marts.

April byder på mere skole, et gensyn med en savnet veninde, fødselsdage, en masse hygge (forhåbentligt) og så er der jo Dewey's Read-a-Thon i slutningen af måneden og dét ser jeg virkelig frem til.

Rigtig god påske!