torsdag den 22. februar 2018

"Klonerne" (Sagaen om Talon #4) af Julie Kagawa

{"Klonerne" er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic}.

"Jeg gøs, mens jeg betragtede solen 
stå op og farve horisonten rød. 
Der var noget undervejs ... jeg kunne mærke det."



Titel: Klonerne (Sagaen om Talon #4). Forfatter: Julie Kagawa. Udgivelsesår: 2017. Sidetal: 384. Forlag: HarperCollins Nordic.

Dragen Ember Hill troede aldrig at hun skulle blive forelsket – allermindst i et menneske og tidligere dragedræber. Da den hun har allermest kærest dør, er det et tab af dimensioner. Med hans død afsløres et omfattende forræderi; intet hun vidste om drageorganisationen Talon, har været sandt. Det være sig om menneskene, oprørerne, og om sig selv – og hvad hun er i stand til at gøre og føle. Midt i den dybeste sorg, sværger Ember, at hun vil kæmpe med oprørerne og dragedræberne i Sankt George- ordenen – og mod sin egen tvillingebror Dante, Talons nye leder, som vil slippe den største trussel, som drageverdenen endnu har set, løs.


Efter at "Soldaterne" efterlod mig åndeløs og fortvivlet, kunne jeg næsten ikke vente på, at få fingrene i "Klonerne". Jeg var dog også nervøs for at fortsætte, for det ville betyde, at jeg måske fik nogle svar, jeg ikke helt var klar til og derfor ventede jeg. Længe. 

Men "Klonerne" indeholdt alle de ting, jeg holder af ved serien: Drama, en lille smule kæææærlighed (man er vel en sucker for den slags) og så en masse action - og jeg nød, at være tilbage i universet sammen med Ember og resten af slænget.

Bogen havde uden tvivl lige så nervepirrende scener som de tidligere bøger og det er tydeligt, at vi kommer tættere på en slutning med den fart historien har og med de voldsomme sving i spændingskurven - noget stort er tydeligvis under opsejling og jeg er lidt i tvivl om, hvilken retning Kagawa lader det gå ... 

"... og for første gang var der ingen følelse af tilbageholdenhed. Ingen vrede, foragt eller snerrende protester fra dragen. Ingen forvirring eller tvivl. Kun accept. Og et eller andet, der var så magtfuldt, at det føltes, som om mit indre var ved at bryde i brand og æde mig op indefra." 

På trods af en masse under opsejling, kan jeg dog mærke, at serien ved at flyde lidt sammen for mig. Mange situationer og følelser går igen og det er selvfølgelig naturligt ved serier, men i "Klonerne" blev det hele lidt for ensformigt for mig og desværre skulle jeg virkelig trække mig selv igennem den første halvdel af bogen. 
Den anden halvdel vejede meget op for det hele, men jeg sidder alligevel med tanken om, at uanset hvor glad jeg er for Kagawas serie om drager, så glæder jeg mig over, at næste bog - den femte - er den der runder det hele af. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar