fredag den 30. september 2016

'Anerkend at vi er dig' - Sara Hauge

   "Du kan ikke selv forsvare
                                    det du gør
 Du er udelukket fra din egen  
                                    indre profil."



Titel: Anerkend at vi er dig. Forfatter: Sara Hauge. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 66. Forlag: Copenhagen Storytellers.

Digtsamlingen er et anmeldereksemplar fra Copenhagen Storytellers.

Anerkend at vi er dig tager dig med ind i en verden af skizofreni. En sygdom der ofte mødes med frygt og uvidenhed, og de som lever med dem kæmper ofte en lang og sej kamp for at få hverdagen til at hænge sammen.

I samlingen skildres forskellige stemmer, så vi, som læsere, kan træde ind i og forstå den verden, sygdommen bringer frem. En verden af evig konflikt med sig selv, med kærlighed der blomstrer, skæbnens lune og det indre håb og angst.


'Anerkend at vi er dig' er en utrolig fin, hjerteskærende og rørende digtsamling omkring dét at være skizofren.
Vi bliver budt indenfor i en hverdag og en tankestrøm, der på fineste vis beskriver sygdommen og de følelser der hører med.

Jeg synes virkelig, at Sara Hauge har fanget essensen af skizofreni. Læseren føler virkelig fortællerens frustrationer igennem ordene og emnet bliver behandlet på en så absolut nænsom måde, hvilket gør at læseren får et klart billede af hvad sygdommen gør, uden at man som læser føler at man bliver belært.

Det er desværre stadig ikke en sygdom der bliver råbt højt op om, eller gjort folk nok opmærksomme på og det er netop også en af disse 'usynlige' sygdomme.
Derfor er det netop bøger, historier eller digtsamlinger som denne, der er så utroligt vigtige - for der er netop folk der har det således og dermed også folk, der måske har brug for et smil ekstra.

Det digt i samlingen, der gjorde størst indtryk på mig, er det der hedder 'Jeg er...'.
I digtet fortæller hun om alt det hun er og alt det hun indeholder, men at det ikke gør hende til hende.


"Jeg er den tændstik
der aldrig knækker
Jeg er det hjerterum
hvor der altid er plads
Den toiletrulle
der aldrig løber tør
...
Jeg er aldrig bare mig."


Ved digtsamlinger er det ikke altid alle digte, der fanger den enkelte læser og det var der desværre heller ikke ved mig. 
Til gengæld krøb de digte der så rent faktisk fangede mig, også helt ind under huden på mig og som bestemt også er dét, der skinner igennem i min anmeldelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar