lørdag den 11. august 2018

Opsummering af: Juli '18

{Reklame: "En af os lyver" er en gave fra CarlsenPuls, "Larverne", "Jeg er faret vild", "Stadig mig" & "Ond vilje" er læseeksemplarer fra arbejdet.}


Juli var en sand fornøjelse. Juli var ferie og ringridning, juli var endnu flere gensyn med dem jeg har kærest og juli var fyldt med fantastiske familiestunder, som med min bror hjemme fra arbejdet i udlandet for en kort stund, bare føltes fuldendt. 
I juli læste jeg en masse og i juli nød jeg at være til, på trods af konstant at være på grænsen til at smelte væk - jeg ved, at man godt kunne være i tvivl, men jeg er her stadigvæk. 

I juli fik jeg læst lidt over 3000 sider fordelt over 11 bøger (hvor én er en, jeg har været igang med siden marts(!!) og en anden siden januar (!!!)).

Den langt fedeste bog var "Ond vilje" af Alexandra Bracken - den overraskede mig virkelig og jeg glæder mig sådan til, at læse videre på serien. Derudover var det fantastisk, at finde tiden til atter at fordybe mig i Cassandra Clares shadowhunter-univers i "Lord of Shadows" og så havde jeg også et kært gensyn med Avery & Cam i "Vent på mig".

Endnu engang føler jeg ikke, at jeg har læst nogle dårlige bøger, men det var en lettelse endelig at blive færdig med "Stadig mig" og omend jeg ikke blev så skuffet, så håber jeg snart, at Jojo er færdig med stakkels Lou ...

Goodreads fortæller mig, at jeg er nået til 51/65 og jeg er beyond fan af, at være så godt med - især fordi jeg for tiden læser af ren lyst.

Mountain TBR er nu på 9/24, så jeg er 5 bagud der and I don't care thaaat much. 

Min bogbeholdning vokser fortsat massivt, taget i betragtning af, at jeg ikke har plads til flere reoler og ak, jeg må nok snart sove med flere stakke i sengen, men er det egentligt ikke bare livet? 

August er egentlig længe igang og so far, so good. Måneden byder egentligt mest på arbejde og en kommende flytning af butikken (se DÉT er mange bøger, der skal flyttes rundt på). Derudover krydser jeg fingre for en lidt lavere temperatur (de seneste par dage har været guld) og flere skønne sommeraftener med rare folk. 

Hvad med jer - har I det godt? 


tirsdag den 24. juli 2018

"Bronzenøglen" (Magisterium #3) af Holly Black & Cassandra Clare

"Tiden gik i stå. Det kobberfarvede lys var alt det, som kaos ikke var. Det var klart og strålende og koldt som en knivsæg, og Call vidste uden skyggen af tvivl, at han ville dø, når det ramte ham." 



Titel: Bronzenøglen (Magisterium #3). Forfattere: Holly Black & Cassandra Clare. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 251. Forlag: Alvilda.

Eleverne på Magisterium bor trygt og godt under troldmændenes beskyttelse, mens de lærer at bruge magi for at skabe orden i en kaotisk verden. Eller ... sådan burde det være. Men nu går kaos til modangreb.

Call, Tamara og Aaron har travlt med deres eksamener og de magiske konkurrencer. Men efter et chokerende drab på en af deres klassekammerater, må de i stedet sætte efter en uhyggelig morder - og selv sætte livet på spil i jagten.De tre venner opdager hurtigt, at magi kan gøre ufattelig stor skade, hvis den bliver brugt i det ondes tjeneste ... og ikke bliver stoppet i tide.



Det var helt rart, endelig at vende tilbage til Magisterium med Call og hans venner - af forskellige årsager, er det nemlig hele 2 år (!!), siden jeg sidst var der.
Normalt ville jeg så være nervøs for, om jeg stadig ville kunne følge med i handlingen, men "Magisterium" er næsten som at cykle - jeg faldt så evigt let tilbage i rytmen.

"Bronzenøglen" er den mest dystre bog i serien hidtil - den bevæger sig konstant på kanten til mørket og det er både spændende og lidt småskummelt på samme tid. 
Derudover kommer vores kære venner (småhelte, måske?) tættere og tættere på hvor serien vil følge dem hen, hvilket både bringer en del afsløringer (især de lidt chokerende af slagsen) og som også får forfatter-makkerparret, Black & Clare, til at træffe nogle barske beslutninger for trioen.

"Man behøvede åbenbart ikke at have noget med kaos at gøre for at sigte imod at blive den inkarnerede ondskab."

Denne gang var jeg ikke helt så opslugt, som jeg var med de to tidligere bøger. Jeg føler, at historien i denne gik lidt i ring og problematikkerne minder lidt, om dem der er i de andre bøger og reaktionerne er, med få undtagelser, mange af de samme.

Det holdt mig dog ikke fra ivrigt at sluge historien og den slutning dér? Fuck. Den kan jeg absolut ikke leve med

fredag den 13. juli 2018

"Dem" (Him and Her #3) af Carey Heywood

{Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra Palatium Books}

"Er det menneskets natur altid at ønske mere? Hvornår fatter jeg, at jeg allerede har alt, hvad jeg nogensinde har ønsket?"



Titel: Dem (Him & Her #3). Forfatter: Carey Heywood. Udgivelsesår: 2018 (originalt: 2015). Sidetal: 195. Forlag: Palatium Books.

Først kommer kærlighed, så kommer ægteskab, og så kommer … 

Da Will og Sarah Price slår sig ned som Mr. & Mrs., møder de en udfordring, som der ikke var nogen af dem, der havde regnet med. Alle deres venner har fået familie, men det er ikke lykkedes for dem, og det er ikke, fordi de ikke prøver. 

Deres drøm om at være familie har altid inkluderet børn. Mens Sarah kæmper med frygten for at hendes kærlighed alene ikke er nok, bekymrer Will sig om, hvorvidt hun har opgivet for meget for ham. Ingen af dem ved, hvad de skal vente af livet, når de ikke venter barn. 

Sammen lærer de, at der er mere end en måde at være familie på.


Vi har fulgt hende, vi har fulgt ham og i denne bog får læseren endelig lov til, at se dem som par - at se dem bygge deres liv op sammen.

"Dem" er en sød afslutning på en sød serie, der er rig på- og emmer af kærlighed.
En kærlighed der i bogen bliver testet på kryds og tværs, og som gjorde mig både fortvivlet og, naturligvis, også en smule følelsesladet. 

"Will kan godt lide at spørge mig, hvordan han kan være så heldig. Kommer han stadig til at føle sådan, hvis jeg ikke kan give ham et barn?" 

Carey har taget nogle virkelig barske emner op og hun behandler dem med en nærmest smertefuld nænsomhed, der på den ene side gør det svært, at beholde ens lidt små-lyserøde hjertebriller på og på den anden side også minder en om, hvor skrøbeligt livet i virkeligheden er.
Carey har skrevet en historie med emner, der gør én en lille smule mere taknemmelig for det og dem man har.

"Det er fantastisk så stor en virkning, han har på mig, og får alting til at føles bedre bare ved at være til stede." 

Jeg føler stadig, at Carey gør brug af en del unødvendige gentagelser, der, desværre, forstyrrede min læsning en smule. Ikke fordi, at jeg ikke bryder mig om, at blive påmindet om hvad der er sket i de tidligere bøger, men mere fordi, at det er basisting, som læseren - forhåbentligt - udemærket er klar over. 

Bortset fra den del, er jeg svært tilfreds med afslutningen på den lille serie og de 3 bøger er anbefalelsesværdige til den, der gerne vil forsvinde ind i et sødt, kærligt og romantisk univers. 

torsdag den 5. juli 2018

"Det korrupte rige" (Six of Crows #2) af Leigh Bardugo

{Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls}

"Hun tænkte på Jesper, der legede med sine revolvere, Nina, der klemte livet ud af en mand med et kast med hånden. Kaz, der dirkede en lås op med sine behandskede hænder. 
Bøller. Tyveknægte. Mordere. 
Og alle langt mere værd end tusind af Van Ecks slags."



Titel: Det korrupte rige (Six of Crows #2). Forfatter: Leigh Bardugo. Udgivelsesår: 2018 (originalt: 2016). Sidetal: 536. Forlag: CarlsenPuls.

Kaz og hans hold har gennemført århundredets mest dristige kup - og er kommet ud af det med livet i behold. Men i stedet for at læne sig tilbage og nyde frugten af deres hårde arbejde, finder de ud af, at de må kæmpe for deres liv. De er blevet snydt og svækket , og holdets gejst og ressourcer er ved at nå et nulpunkt.

Magtfulde kræfter fra hele verden samles i Ketterdam for at finde hemmeligheden bag det farlige stof jurda parem, og på samme tid udfordre Kaz på hans evner og ikke mindst hans holds skrøbelige loyalitet.

En krig ulmer i byens mørke og krogede gader - en kamp om genoprejsning og hævn, som vil afgøre Grisha-verdenens skæbne.


Siden jeg læste "Kragens kald" i februar, har det gibbet i mig efter at få fingrene i "Det korrupte rige". Noget jeg endelig gjorde i juni (hvordan kan tiden i øvrigt gå så hurtigt og så langsomt på samme tid?) og det var en sand lettelse, da jeg endelig fik tid til, at sætte mig ned med bogen i hænderne.
Ligesom sin forgænger er "Det korrupte rige" virkelig en underholdende, fængende, spændende og helt unik bog - smuk endda - med en enestående verdensopbygning og et univers hvor der er plads til absolut alle

"Ingen grædekoner, ingen begravelser. Endnu en måde at sige held og lykke på. Men det var mere end det. En dyster påmindelse om, at der ikke ville være nogen dyre begravelser til folk som dem, ingen marmorsten med deres navne, ingen myrte- eller rosenkranse."

I "Det korrupte rige" går ingenting som forventet - virkelig. Som i at hver gang jeg troede, at jeg havde fanget retningen, så tog historien en u-vending. På et tidspunkt blev jeg endda lidt i tvivl om, hvorvidt Bardugo overhovedet vidste hvilken vej historien skulle, men ved I, hvad det fedeste ved det hele var? Det fungerede. 

Bardugo er imponerende og omend hun, naturligvis, lige skulle knuse mit hjerte en smule mod slutningen, så elsker jeg, at hun har respekt nok for sit univers og sine karakterer til, at hun ikke propper et eller andet makværk ind for at afrunde historien med lyserøde rosenblade.

""Hvorfor siger I egentlig det der - ingen grædekoner, ingen begravelser? Hvorfor ikke bare ønske held og lykke?"
"Vi kan godt lide at sætte forventningerne lavt.""

Jeg faldt ikke heeeelt så hårdt for denne, som jeg gjorde for etteren, men duologien vil jeg i høj grad værdsætte for altid - den er simpelthen noget helt for sig selv og du må endelig ikke snyde dig selv for oplevelsen. 

mandag den 2. juli 2018

Opsummering af: Juni '18

{"Knivens stemme" & "Det korrupte rige" er anmeldereksemplarer fra CarlsenPuls og
 India Place & Slagplanen er gaver fra Flamingo}


Juni var fødselsdagsfester og glæde, varme dage, skoleophold og en tur i Djurs Sommerland. Juni var fyldt med stille og kærkommende stunder, en god stak læsning (dog knap så meget snak deromkring) og juni var egentligt hurtigt væk, men også bare - på trods af en kamp med en IKEA-lampe - rar. 

Juni bød på knap 3200 sider fordelt på 9 bøger.

"Knivens stemme" af Patrick Ness var uden tvivl den bedste bog, jeg læste i juni og du kan læse min anmeldelse af den lige her.

Dog er der ingen bøger der har skuffet mig i juni og dét er jo lidt af en fest i sig selv. 

Goodreads melder 40/65 bøger læst og jeg er dermed 8 bøger foran årets læsemål.

Mountain-TBR lyder, selvfølgelig, stadig på 8/24 og jeg er nu 4 bøger bagud dér. Knap så festligt, men ak, det går.

Nye bøger er jeg ikke helt med på, men jeg har i hvert fald købt 4 bøger, modtaget 2 anmeldereksemplarer og 1 som gave fra forlag.

Juli byder på lidt mere fødselsdag, ringridning (woohooo!!!), lidt ferie, familiegensyn og forhåbentligt bare en masse hygge og ro.

Skal du noget spændende i juli? 


torsdag den 28. juni 2018

"Knivens stemme" (Chaos Walking #1) af Patrick Ness

{"Knivens stemme" er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

"Viden er farlig og mænd lyver og verden blir ved at forandre sig uanset om jeg vil det eller ej." 



Titel: Knivens stemme (Chaos Walking #1). Forfatter: Patrick Ness. Udgivelsesår: 2018 (originalt: 2008). Sidetal: 536. Forlag: CarlsenPuls.

Prentisstown er ikke en by som alle andre. Her kan alle nemlig høre hinandens tanker i en overvældende og endeløs strøm af Støj.

En måned før den fødselsdag, der vil gøre Todd til en mand, opdager han sammen med sin hund, Manchee (hvis tanker, Todd også kan høre - om han vil det eller ej), et område med total stilhed. De opdager, at byen, hvor privatliv er umuligt, gemmer på en forfærdelig hemmelighed. En hemmelighed så grusom, at Todd og Manchee må flygte, hvis de vil gøre sig håb om at overleve. 


Kender du den type bøger, som du ved, at du vil kunne lide, men som alligevel ender med at blæse dig fuldstændig bagover, på måder du ikke troede var muligt? 
Den type bog er "Knivens stemme" for mig.
Jeg satte mig ned med den en eftermiddag og, bortset fra en kort spisepause, så slap jeg den ikke igen, før jeg om aftenen havde vendt sidste side.

"Der findes bare ikke sådan noget som stilhed. Ikke her. Ikke nogen steder. Ikke når man sover, ikke når man er alene, aldrig."

Plottet er anderledes, historien er som ingen anden, jeg nogensinde har læst og omend jeg brugte de første 50 sider, til lige at vænne mig til fortællerstilen, så er Ness' bog om Todd noget ganske særligt.
Todd rullede jeg godt nok lidt øjne af i starten, men jo længere ind i bogen vi kom (og jo mere han lærte om "den virkelig verden"), jo mere kom jeg til at holde af ham og især også han og Manchee som rejsemakkerpar.

Bogen fik mig til at grine, tude (nogle ting, kære Ness, er altså utilgivelige (vi snakker uglycrying, her)) og også til at studse over, hvor virkelighedsnær de fiktive historier ind i mellem kan være.
På sin helt egen måde, tager historien nemlig også fat i ting som racisme, kvindehad og en masse andre barske emner, som jeg, desværre, sagtens kunne trække paralleller til virkeligheden med.


"... de sagde ikke noget om hvoffor stilheden gør så ondt i mig at jeg eddermame næsten ikke ka la vær med at hyle, som om jeg savner noget så meget at jeg ikke engang ka tænke klart, som om tomheden ikke er inden i hende, men i mig, og det er der ingenting der nogensinde ka fikse."

Umiddelbart synes jeg ikke, at du skal vide for meget om selve historien, før du går ind til den, men du skal vide dette: 
Det er en vild bog, der, i sit helt eget tempo, fik mig til at glemme alt omkring mig og en fantastisk bog, der på snigermåden fik mig til virkelig at tænke over livet og hvilken måde ting bliver gjort på.

Det er en bog, der er alt dét, jeg håbede på og mere til, og det er en bog, jeg har svært ved at slippe igen og hvis fortsættelse jeg virkelig ser frem til. 

fredag den 1. juni 2018

Opsummering af: Maj '18

{"Hun" & "Dem" er anmeldereksemplarer fra Palatium Books og "The Hate U Give" er en gave fra Gyldendal Ung}


Maj har været lige hvad jeg har haft brug for. En afslappende ferie, Comic Con Copenhagen, byfest med nogle af mine yndlingsmennesker, en hyleskæg biograftur, utroligt meget sushi (det var så dér, alle mine penge forsvandt hen), barnedåb hvor jeg fik æren af at stå fadder til en dejlig dreng, kvalitetstid med folk jeg virkelig godt kan lide og vejret? Vejret har været så flot, omend en tand for varmt til min smag.
Maj blev godt nok hverken til al den læsning og blogging, jeg egentligt havde planer om, men maj var god ved mig og jeg har nydt, at kunne lade fuldt op.

I maj har jeg læst knap 1300 sider, fordelt over 4 fine bøger.

"The Hate U Give" af Angie Thomas stikker af med prisen for månedens bedste bog & en anmeldelse følger snarest. Indtil videre nøjes jeg med, at anbefale den til højre og venstre!

Desværre var "Hun" af Carey Heywood ikke helt dét, jeg havde håbet på og omend jeg nød både bogen før & bogen efter, må jeg indrømme, at jeg var en smule skuffet over denne. 

Goodreads-målet melder forsat 5 bøger foran og med alle de skønne udgivelser i juni & alle de nyanskaffelser jeg har gjort mig, kan jeg ikke se dette ændre sig foreløbig.

Mountain TBR lyder på 8/24 og jeg er dermed 2 bøger bagud, men det føles ikke helt uoverskueligt.

Nye bøger stikker, som næsten altid, lidt af. Jeg har fået tilsendt 4 overraskelsespakker fra forlag og derudover har jeg selv anskaffet mig 8 bøger, men størstedelen er perfekte sommerbøger, så jeg klager absolut ikke.

Juni bliver to uger med skole, hvor jeg skal lære en masse nyt, et par fødselsdagsfester for søde folk & forhåbentligt bare flere hyggestunder, mere sushi (jeg starter lige med en omgang i aften) & naturligvis biografture - dinosaurerne er jo tilbage! 

Hvad er dit bedste minde fra maj?