fredag den 1. juni 2018

Opsummering af: Maj '18

{"Hun" & "Dem" er anmeldereksemplarer fra Palatium Books og "The Hate U Give" er en gave fra Gyldendal Ung}


Maj har været lige hvad jeg har haft brug for. En afslappende ferie, Comic Con Copenhagen, byfest med nogle af mine yndlingsmennesker, en hyleskæg biograftur, utroligt meget sushi (det var så dér, alle mine penge forsvandt hen), barnedåb hvor jeg fik æren af at stå fadder til en dejlig dreng, kvalitetstid med folk jeg virkelig godt kan lide og vejret? Vejret har været så flot, omend en tand for varmt til min smag.
Maj blev godt nok hverken til al den læsning og blogging, jeg egentligt havde planer om, men maj var god ved mig og jeg har nydt, at kunne lade fuldt op.

I maj har jeg læst knap 1300 sider, fordelt over 4 fine bøger.

"The Hate U Give" af Angie Thomas stikker af med prisen for månedens bedste bog & en anmeldelse følger snarest. Indtil videre nøjes jeg med, at anbefale den til højre og venstre!

Desværre var "Hun" af Carey Heywood ikke helt dét, jeg havde håbet på og omend jeg nød både bogen før & bogen efter, må jeg indrømme, at jeg var en smule skuffet over denne. 

Goodreads-målet melder forsat 5 bøger foran og med alle de skønne udgivelser i juni & alle de nyanskaffelser jeg har gjort mig, kan jeg ikke se dette ændre sig foreløbig.

Mountain TBR lyder på 8/24 og jeg er dermed 2 bøger bagud, men det føles ikke helt uoverskueligt.

Nye bøger stikker, som næsten altid, lidt af. Jeg har fået tilsendt 4 overraskelsespakker fra forlag og derudover har jeg selv anskaffet mig 8 bøger, men størstedelen er perfekte sommerbøger, så jeg klager absolut ikke.

Juni bliver to uger med skole, hvor jeg skal lære en masse nyt, et par fødselsdagsfester for søde folk & forhåbentligt bare flere hyggestunder, mere sushi (jeg starter lige med en omgang i aften) & naturligvis biografture - dinosaurerne er jo tilbage! 

Hvad er dit bedste minde fra maj? 


onsdag den 30. maj 2018

"Hun" (Him and Her #2) af Carey Heywood

{"Hun" er et anmeldereksemplar fra Palatium Books}

"Min verden begyndte og sluttede med hende. Jeg kan ikke forstå, hvordan hun nogensinde kunne tvivle på, hvordan jeg følte for hende."



Titel: Hun (Him and Her #2). Forfatter: Carey Heywood. Udgivelsesår: 2017 (originalt: 2013). Sidetal: 245. Forlag: Palatium Books.

Wills liv blev smadret for øjnene af ham da hun tog afsted. Han forstår ikke hvad der skete og hvorfor hun rejste. I stedet må Will vaklende finde en måde at fortsætte sit liv, at finde ud af at eksistere uden hende, mens han prøver at acceptere at det er sådan det må være.
Syv år senere dukker HUN op i hans liv igen. Han har en uge til at gøre hende til sin igen. Ikke alle får en chance til i kærlighed og Will er stålsat på aldrig at miste hende igen.


I "Hun" hører vi Sarahs historie fra "Ham", men som Will oplevede det - altså den samme søde kærlighedshistorie, men fra et andet synspunkt.
Det var rørende, at læse lidt om Wills oplevelse, forelskelse og hjertesorg, og hele bogen er i samme stil som etteren - romantisk, smelteværdig & fyldt med karakterer, der stadig er uendeligt lette at holde af.

Problemet med "Hun" er bare, at de første 16-17 kapitler (ud af 20), næsten føltes som en direkte gengivelse af "Ham". 
Normalt er de her bøger, hvor vi ser det fra modpartens side, nogle jeg virkelig holder af og i dette tilfælde også én jeg virkelig så frem til at læse - både fordi det er spændende, at høre hvordan han oplevede det, men også fordi, det er en vildt god måde, at få afdækket flere tanker og følelser i en historie på.
Desværre, bortset fra nogle få søde passager, synes jeg ikke, at Heywood havde udnyttet den perfekte mulighed til fulde - tværtimod føltes det som om, at hun har været for gode veninder med copy + past ...

"Så gør hun det der med at smelte ind mod mig, som om hendes sjæl anerkender, at den er lavet til min."

Jeg synes virkelig, at det er ærgerligt, for Heywood ved tydeligvis hvordan hun skal fange læseren og de 3-4 nytænkende kapitler hun havde indført, var også nogle jeg slugte fuldstændig råt.
Desværre var det bare ikke nok, til at opveje for en ellers sød, men i længden kedelig gengivelse af en historie fyldt med potentiale.

mandag den 28. maj 2018

"Ham" (Him and Her #1) af Carey Heywood

{"Ham" er et anmeldereksemplar fra Palatitum Books}

"Har du nogensinde været lykkelig på nogens vegne og samtidig så klar over, hvor ensom deres lykke fik dig til at føle?"



Titel: Ham (Him and Her #1). Forfatter: Carey Heywood. Udgivelsesår: 2017. Sidetal: 248. Forlag: Palatium Books.

Sarah Miller har ikke været hjemme i syv år. Hun troede at hun kunne blive væk for evigt. Det havde hun også kunnet hvis ikke det var for hendes storebrors bryllup. En lille del af hende føler sig endda fjollet for at være blevet væk så længe. Det er jo ikke fordi der er nogen der ved hvad der skete. Bortset fra ham. 
Ham . Den mand hun har sammenlignet alle andre med. Ham som har sat barren så højt, at ingen andre mænd efter ham overhovedet kunne konkurrere. Ham der fik hende til at føle at alt kunne lade sig gøre. Ham hun aldrig troede hun var god nok til. Ham, som hun har brugt de sidste syv år på at glemme. Det eneste hun skal gøre er at klare sig igennem den næste uge uden at løbe ind i ham.


"Ham" er en sød og let bog, om en kærlighed der ikke helt lykkedes i fortiden, men som, heldigvis, får en ny chance for at brillere.
En kærlighed der på sin vis er lidt småsørgelig, men på mange måder også den slags, de fleste vist higer efter.

Jeg var virkelig glad for måden historien vekslede mellem nutiden og fortiden. Det passede virkelig godt ind i historiens udvikling, det bidrog lidt til opbyggelsen af klimaks og så var fortids-delen simpelthen bare det kæreste, jeg længe har læst - der er virkelig bare noget ved ung og uskyldig kærlighed. 

Karaktererne var ufattelig lette at holde af: Sarah, den lidt spøjse, men søde pige/kvinde, som ikke er ræd for, at arbejde for det hun vil opnå & Will, den uimodståelige (come on - stik fyren et par fejl), men også sårbare dreng/mand, der ikke lægger skjul på sine følelser og helt klart ikke er bange for, at sige hvad han har på hjerte.
Derudover er der en fantastisk familie bag Sarah (og Will ..), som er misundelsesværdigt kær, lidt små-pushy på den irriterende, men gode måde & Sawyer, som man nok skal læse om (lære at kende?), for at kunne forstå. 

"Kærlighed, den hænger jeg på. Lige så meget som jeg hader Will en gang imellem, elsker jeg ham også. Nogle gange er det, at jeg stadig holder af ham på den måde, det, der gør mest ondt."

Den sidste tredjedel af bogen havde jeg det lidt sværere med. Der blev lidt kredset om de samme ting et par gange, klimakset virkede lettere antiklamatisk og slutningen var ikke forhastet, men den kunne sagtens have været mere - især når der følger en toer efter.

Alt i alt kunne jeg virkelig godt lide bogen og jeg er glad for, at have læst den, men jeg kom desværre aldrig helt til at elske den så højt, som jeg havde håbet. 

fredag den 25. maj 2018

"Ravnenes hvisken" (Ravnenes hvisken #2) af Malene Sølvsten

"Jeg snurrede rundt. Nu fyldte duften alt, og den blandede sig med lugten af skov og frisk luft. Det gik op for mig, hvor jeg kendte den fra, og jeg troede, at mit hjerte ville briste."



Titel: Ravnenes hvisken (Ravnenes hvisken #2). Forfatter: Malene Sølvsten. Udgivelsesår: 2017. Sidetal: 632. Forlag: Carlsen. 

Tre vil dø. To vil hun svigte. En må hun slå ihjel.

Hvor langt vil hun gå for at standse Ragnarok?

En gammel ven opsøger Anne, dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er taget til fange.

For at befri sin søster må Anne selv risikere livet og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Ukendte farer lurer, og imens bliver hun plaget af synet af sit eget mord. Men hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det i tide. Eller gjorde de?

Hele sit liv er Anne blevet forladt. Nu indser hun, at for at redde sin søster må hun selv svigte dem, hun elsker. Men kan hun gøre det?


Holy fuck! Må man sige det? Det må man sikkert godt, men det burde man nok ikke, men det gør jeg lige alligevel, for fuck, hvor var det en fuldstændig fed bog!
Jeg var bidt, men ikke overvældet af den første bog i serien, så at blive så fuldkommen blæst bagover af denne kom som en enorm overraskelse og jeg er stadig helt ekstatisk over, den fænomenale læseoplevelse det var.

Rejsen Anne og hendes venner kommer på i denne, er af en hel anden verden (pun intended) og hvor hun irriterede mig i etteren, kunne jeg denne gang slet ikke få nok af hende. Ak, hun træf stadigvæk lidt småfjollede valg, men hvor ville spændingen egentligt være uden?
Hun tog på sin egen måde sin krigerrolle til sig og jeg nød udviklingen der tydeligvis skete undervejs. 


"Jeg vidste ikke, om jeg lå ned eller sad op. Det eneste, jeg mærkede, var et kradsende underlag, kolde fliser og metal, der gnavede i mine hænder. Døren peb igen, og der var velsignet tomt omkring mig.
Så lød jeg mig igen opsluge af håbløsheden og mørke." 


Bogen havde uden tvivl hele pakken - action og spænding, de der følelsesmæssige rutsjebaneture som forfattere er så glade for, at pine os læsere med og - naturligvis - et plottwist jeg havde set komme, men som alligevel føltes som et lille spark i maven og som efterlod mig med blandede følelser. 

I starten var jeg lidt træt af mig selv, for ikke at have læst bogen noget før - nu er jeg dog nået frem til, at det måske er ret godt, for så er ventetiden til treeren lidt kortere (september(?) kom nuuu!).

tirsdag den 22. maj 2018

Forlagsforkælelse #3


Forlagene sørger fortsat for, at jeg ikke løber tør for læsestof. Denne gang gemmer der sig pastelfarvede bøger, der passer skønt til sommervejret & gennemført fantasy der egner sig til de sene sommeraftener.


"India Place" (Dublin Street #4) af Samantha Young
Bogen er modtaget af Flamingo.

Sidste gang Hannah Nichols så Marco D’Alessandro, for fem lange år siden, knuste han hendes hjerte. Fyren med den hårde facade og skjulte ømhed er den eneste, Hannah nogensinde har elsket – og den eneste mand, hun nogensinde har været sammen med. Efter en vild og frydefuld nat rejste Marco bort og lagde Skotland og Hannah bag sig. Konsekvenserne af den nat slog Hannah omkuld, og hun er aldrig rigtig kommet videre. Da Marco forlod Hannah, begik han sit livs største fejl, og han har fortrudt det lige siden. Så da skæbnen bringer dem sammen igen, nægter han at slippe hende uden kamp. Marco er fast besluttet på at vinde Hannah tilbage og minde hende om alle grundene til, at de er perfekte for hinanden. Men netop som Marco tror, at de endelig er klar til at møde fremtiden sammen, gør Hannah en opdagelse, som blotlægger den hemmelighed, hun har holdt skjult for ham – en hemmelighed, der kunne splitte dem ad, før de overhovedet har givet deres kærlighed en chance …

"Slagplanen" (Game On #3) af Kristen Callihan
Bogen er modtaget af Flamingo.

NFL-centerspilleren Ethan Dexters liv har altid handlet om at spille football og ikke ret meget andet. Den eneste undtagelse er en kvinde: den smukke Fiona Mackenzie.

Hun er fuldstændig ligeglad med hans berømmelse, men hun ser ham heller ikke som andet end en af sin svogers bedste venner.

Det slutter nu.

Fi ved ikke helt, hvad hun skal tænke om Dex. Det skæggede, tatoverede bjerg af en mand ligner mere en biker end en footballspiller. Rygtet siger, at han er jomfru, men det har hun svært ved at tro på. For fra det øjeblik, han beslutter sig for at rette sit intense blik mod hende, bliver hun svag i knæene. Hvad vil der ske, hvis han giver fuldstændig slip på sin berømte selvkontrol?

Jo mere de lærer hinanden at kende, jo mere går det op for Fi, at hun spiller et højt spil med sit hjerte som indsats. Dex og hun lever helt forskellige liv, i hver deres by, og hun ved, at hun burde gå sin vej. Men Dex har fundet pigen i sit liv, og han er fast besluttet på at kæmpe for hende.


"Ham" (Him & Her #1) af Carey Heywood
Bogen er et anmeldereksemplar fra Palatium Books

Sarah Miller har ikke været hjemme i syv år. Hun troede at hun kunne blive væk for evigt. Det havde hun også kunnet hvis ikke det var for hendes storebrors bryllup. En lille del af hende føler sig endda fjollet for at være blevet væk så længe. Det er jo ikke fordi der er nogen der ved hvad der skete. Bortset fra ham. 
Ham . Den mand hun har sammenlignet alle andre med. Ham som har sat barren så højt, at ingen andre mænd efter ham overhovedet kunne konkurrere. Ham der fik hende til at føle at alt kunne lade sig gøre. Ham hun aldrig troede hun var god nok til. Ham, som hun har brugt de sidste syv år på at glemme. Det eneste hun skal gøre er at klare sig igennem den næste uge uden at løbe ind i ham.

"Hun" (Him & Her #2) af Carey HeywoodBogen er et anmeldereksemplar fra Palatium Books

Wills liv blev smadret for øjnene af ham da hun tog afsted. Han forstår ikke hvad der skete og hvorfor hun rejste. I stedet må Will vaklende finde en måde at fortsætte sit liv, at finde ud af at eksistere uden hende, mens han prøver at acceptere at det er sådan det må være.
Syv år senere dukker HUN op i hans liv igen. Han har en uge til at gøre hende til sin igen. Ikke alle får en chance til i kærlighed og Will er stålsat på aldrig at miste hende igen.

"Dem" (Him & Her #3) af Carey Heywood
Bogen er et anmeldereksemplar fra Palatium Books

Først kommer kærlighed, så kommer ægteskab, og så kommer … 

Da Will og Sarah Price slår sig ned som Mr. & Mrs., møder de en udfordring, som der ikke var nogen af dem, der havde regnet med. Alle deres venner har fået familie, men det er ikke lykkedes for dem, og det er ikke, fordi de ikke prøver. 

Deres drøm om at være familie har altid inkluderet børn. Mens Sarah kæmper med frygten for at hendes kærlighed alene ikke er nok, bekymrer Will sig om, hvorvidt hun har opgivet for meget for ham. Ingen af dem ved, hvad de skal vente af livet, når de ikke venter barn. 

Sammen lærer de, at der er mere end en måde at være familie på.


"De dødes skib" (Magnus Chase og de nordiske guder #3) af Rick Riordan
Bogen er modtaget af Carlsen

Magnus Chase er søn af Frej; sommerens, frugtbarhedens og sundhedens gud, så han er ikke ligefrem krigerisk anlagt. 
Derfor er det godt at kunne læne sig op ad sine trofaste venner, der bl.a. tæller valkyrier og dværge, for Magnus er måske ikke født med et sværd i hånden, men han har en evne til at rode sig ud i de værst tænkelige situationer!

Denne gang er Magnus og hans venner nødt til at sejle til det fjerneste hjørne af Jotunheim og Niflheim i jagten på Asgårds største trussel. Vil de lykkes med deres mission, eller vil de blive opslugt af Ragnarok?


"Skyggernes herre" (Mørkets magi #2) af Cassandra Clare
Bogen er modtaget af Gyldendal UNG

En Skyggejægers liv er bundet af pligt og begrænset af ære. En Skyggejægers ord er et løfte, og intet løfte er mere helligt end det, der binder parabatai sammen - som kampfæller til døden, men aldrig, aldrig som elskere.

Emma ved, at hendes kærlighed til Julian Blackthorn - hendes parabatai - ikke kun er forbudt; den kan ødelægge dem begge. Hun ved, at hun burde flygte langt væk fra ham. Men hvordan kan hun gøre det, når han er truet af fjender fra alle sider? Og værst af dem er den farlige og uforudsigelige konge, de kalder Skyggernes Mester ...

mandag den 7. maj 2018

Comic Con Copenhagen '18


I lørdags kørte jeg til det store København sammen med Rikke og Mads, for at opleve det meget omtalte Comic Con Copenhagen.
Mit program var egentligt tætpakket, men undervejs fandt jeg ud af, at noget måtte skæres væk, fordi jeg simpelthen blev for overvældet (og skør i bolden af at sidde stille SÅ længe), så desværre så jeg ikke alle dem, jeg gerne ville se, men jeg havde stadigvæk en fantastisk dag.
Dette bliver et lid længere indlæg af slagsen, men jeg håber, at I når hele vejen igennem.



Efter lidt udfordring med at komme ind (først en lang kø, der strakte sig flere hundrede meter og derefter lidt problemer i forhold til presseadgang, som de desværre ikke helt var forberedt på), fandt vi vejen til første punkt på programmet, nemlig Pilou Asbæk.
Han fortalte om sin rejse igennem sin skuespillerkarriere, om producere/direktører, der ikke engang gad at lære hans navn, om medskuespillere, der ingen respekt for nye skuespillere havde, om at blive spyttet på og om at gå til nye auditions hver uge, hvor han bliver målt og vejet på alt han er, og hvilken udfordring det kan være, at holde hovedet højt på sådanne tidspunkter.

Han fortalte også om sin GoT-audition, som han endte med at måtte winge fuldstændig & alligevel endte med at brilliere. 
Jeg var forberedt på en masse GoT snak, men jeg var SLET ikke forberedt på, hvor freaking sjov manden var. Jeg grinte nærmest hele vejen igennem hans Q&A og udover at, langt om længe, have lært at udtale hans navn korrekt (sorry), så var det virkelig også et tankevækkende, inspirerende og interessant oplæg. 


En jeg især havde glædet mig til at se, var Mark Sheppard og jeg må nok indrømme, at jeg gik fra hans Q&A med lidt blandede følelser. 
Han var enormt sassy & sarkastisk, hvilket jeg sagtens kan leve med, men ind i mellem var det tydeligt, at han kedede sig over spørgsmålene og brokkede sig over, at han havde hørt dem alle før. Jeg kan godt se, at det bliver trivielt i længden, men jeg tror, at han glemte, at selv om han har hørt spørgsmålene før, er det langt af de færreste i publikummet, der har hørt svaret.
Dog havde han helt klart også sine gode øjeblikke, hvor han med glimt i øjet, sagde noget lidt smågrovt, hvor han hyldede folks udklædninger og hvor han talte om, hvor enormt fedt han synes, at sådan noget som Comin Con er - fordi det bringer folk sammen.

Her er et lille klip fra hans Q&A, som jeg især godt kunne lide: 




Sidst på programmet var Manu Bennett, som simpelthen var så levende og hans Q&A fløj virkelig afsted - ikke med så mange spørgsmål, for damn, den mand kan fortælle historier, men det var simpelthen så spændende, så det gjorde mig intet.
Han fortalte blandt andet om alle de gange, han har haft nogle klare billeder i hovedet af visse scener og faktisk endte med at ændre det egentlige manus, fordi hans ideer var så ekstremt gode.
Han talte også om sin kærlighed til musik - noget han fik fra sin mor, der desværre døde i en alt for tidlig alder og at han også i sin søgen efter sig selv efter netop tabet af hende, ledte ham til dans og ballet, som han blandt andet har brugt i kampscener i tv-serien Spartacus.
Manu var enormt levende, han trak publikum med op på scenen og man sad næsten tryllebundet med øjnene klistret til ham, mens han fortalte om alt dét han har oplevet og finder interessant.

Her er et lille klip, hvor han fortæller om en scene i Hobbitten, som han har haft indflydelse på: 




Derudover brugte vi bare en del tid på, at gå rundt og samle indtryk. Stedet var egentligt ikke så stort, men det var smækfyldt med mennesker, så det tog ofte ret lang tid, at komme fra et sted til andet.
Det er måske også noget, jeg kunne tænke mig var anderledes til en anden gang: mere plads.
Der kommer enormt mange mennesker - nok også flere for hver gang sådan noget bliver holdt - og der danner sig hurtig "trafikpropper" når der skal tages billeder af enten de spændende boder, flotte udstillinger, dygtige cosplayers (!!) og generel interesse for stedet. Desuden var lyden og musikken fra selve messen lidt forstyrrende under Q&As, men rent placeringsmæssigt, kunne de ikke havde planlagt det anderledes.


Det var en ekstremt spændende dag, men jeg blev også hurtigt rundtosset, overvældet, ekstremt mennesketræt og også ærgerlig over, ikke at kunne komme igennem eller til nogle steder.
Det er så også kun 2. gang, at Comic Con bliver afholdt i DK, så det er uden tvivl et work-in-progress. Jeg synes i hvert fald, at de på trods af alt gjorde det ret godt og det er ikke sidste gang, at jeg er at finde på sådan en messe.


Jeg kom naturligvis ikke tomhændet hjem og på trods af mangel på vægplads, kunne jeg ganske enkelt ikke stå for de mange flotte posters, der var at finde på messen og jeg endte med disse: 


"The Prisoner of Azkaban" & "The Phantom Menace" kunne jeg slet ikke stå for. Der var SÅ mange fine prints på standen & jeg ærgrede mig lidt, for da jeg spurgte efter et visitkort, snakkede manden på standen (haha) om, at han ikke havde noget med, at forsendelse fra UK var så dyrt og at det ikke kunne betale sig, men! Jeg har fundet hans shop på Etsy her og det er slet ikke så slemt.
Jeg elsker simpelthen det lidt nostalgiske look på plakaterne med årstal & producer.



"Supernatural"-plakaten købte jeg ved Geeky Ninja & jeg elsker hvor simpel den er, men at den alligevel giver mig lyst til at synge sangen højt.


"Wonder Woman" & "Stranger Things" købte jeg ved The Zero Rooms stand. Der var SÅ mange fede plakater ved dem og det var svært at "nøjedes", men det går nok for nu.


Sidst, men ikke mindst, viste Rikke & Mads mig Nikki Smits stand, hvor jeg købte dette lille Niffler postkort (som aldrig bliver sendt).
Derudover fandt de andre disse Comin Con-coins, som der kun er 1000 af, så jeg blev selvfølgelig hammer glad, da de havde taget en til mig også (mens jeg så Mark Sheppard).


That was it, men det er vist også fint at stoppe nu, inden jeg får skrevet en hel roman. 
Var du afsted og hvad synes du om det? 

onsdag den 2. maj 2018

Opsummering af: April '18

{"Sprækker i virkeligheden" er en gave fra Forlaget Facet, "Før du forsvinder" er en gave fra Flamingo & "Ham" er et anmeldereksemplar fra Palatium Books}


April har simpelthen været så rar og har indeholdt både skoleophold (som stadigvæk er helt OK), sushidates & biografture ("Infinity War" er for VILD & jeg bliver stadig helt zombie-ish, når jeg tænker tilbage på den). Derudover var der solskinsdage, der blev nydt til fulde & regnvejrsdage, hvor jeg har gemt mig i min lejlighed med næsen i en bog. 
Fødselsdage og kære gensyn, lærerige arbejdsdage & endnu et "Dewey's Read-a-Thon", som virkelig gjorde godt for både læseglæden & sjælen.
April var god mod mig og jeg kan kun håbe, at maj bliver ligesådan. 

Jeg har læst 4016 sider fordelt over hele 16 bøger. Jeg kan ikke komme i tanke om, hvornår jeg sidst har læst så meget & selv om jeg kan takke det kære læsedøgn for 7 af bøgerne, så har jeg stadig læst meget mere i løbet af måneden, end jeg plejer at gøre.
Det har været SÅ skønt!

Månedens bedste bog går uden nogen som helst tvivl til "Ravnenes hvisken #2" af Malene Sølvsten, der blæste mig fuldstændig omkuld. Jeg kan slet ikke overskue, at der er så længe til treeren. Derudover nød jeg virkelig "Kindred Spirits" i "Almost Midnight" af Rainbow Rowell - den var simpelthen så sød og nørdet.

Den dårligste derimod havde jeg ikke forventet, at skulle være "Our Numbered Days" af Neil Hilborn, men digtene - bortset fra OCD, som jeg knuselsker - gav ingen mening for mig, what so ever. Jeg følte mig blank & jeg har desværre skudt helt ved siden af, ved investeringen af den.

Mit Goodreads-mål lyder på 27/65 & jeg er hele 6 bøger foran.

Mountain TBR-målet går stille fremad og jeg har i denne måned læst 3 bøger dertil & status lyder nu på 6/24. 

Boganskaffelser har jeg intet overblik over. Jeg tror, at vi snakker om omkring 10 købte bøger, 2 anmeldereksemplarer & 3 gaver fra forlag, men jeg kan ærligt talt ikke helt følge med...

Maj bliver en feriemåned i stor stil, hvor jeg, naturligvis, satser på at få læst en fandens masse. Derudover byder måneden på Byfest med nogle af mine yndlingsmennesker, barnedåb ved sødeste Storm, hvor jeg skal stå fadder (gisp) og her i weekenden drager jeg mod København & Comic Con med søde Rikke og hendes kæreste Mads. 

Hvad byder maj på ved dig?