fredag den 12. april 2019

"Og de blev lokket" (Bjergtaget #1) af Sidsel Sander Mittet

{Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet}

""Jeg kender de døde," mumlede jeg, "og jeg husker dem. Det er ved de gamle guder dem, jeg kæmper for.""



Titel: Og de blev lokket (Bjergtaget #1). Forfatter: Sidsel Sander Mittet. Udgivelsesår: 2019. Sidetal: 371. Forlag: Forlaget Facet.

"Nej, flertallet klarer det ikke," sagde min far ofte, "men vi giver dem muligheden for at opleve en lidenskab, de aldrig har turdet drømme om. Det er vores gave til menneskene som tak for deres frugtbarhed."

I Bjerget, elvernes verden, kæmper adelskvinden Askatla for at hævne en uret begået af sin fosterbror.
I verden udenfor, menneskenes verden, hjemsøges ekssoldaten Johannes af mystiske drømme om en lokkende, gråøjet elverkvinde, mens den universitetsstuderende Sigrid forsøger at finde ud af, hvad der sker med hende.
Hvorfor gør hun mænd skøre af lyst? Hvad sker der med hendes ryg? Er hun overhovedet menneskelig?


Jeg er enormt stor fan af bøgerne om Morika, så ud over, naturligvis, at have tårnhøje forventninger til "Og de blev lokket", så var jeg også semi nervøs, for kan noget måle sig med de bøger? Men jeg kan roligt sige, at Sidsel Sander Mittet har gjort det igen! 

Trods en lidt rocky start (der er en deeeel navne at holde styr på), så blev jeg ret hurtigt bjergtaget (bruger jeg ordet korrekt?) af historien og Sidsels evigt tryllebindende skrivestil. Ligesom med hendes bøger om Morika, formår hun nemlig at flette en flot rød tråd ind, der sørger for, at historien hænger spændende sammen under læsningen, men også at den hænger fast i læseren efterfølgende.

"Jeg havde masser at sige, at skrige, at hulke, men hvis jeg lod ordene komme frem nu, ville jeg ikke kunne vende tilbage, hverken til hævnen eller til kampen."

Selve historiedelen i bogen nød jeg især og det brænder på spændende vis virkelig igennem, at Sidsel interesserer sig for folkeviser og dét smitter i høj grad af på læseren.
Hele settingen fandt skiftevis sted i Danmark (blandt andet på Als, wohoo!) og i elvernes magiske (og en smule makabre..) verden og mikset mellem det så velkendte og det overnaturlige fungerede enormt godt. Ligeledes skiftede fortællerne også mellem flere forskellige, der langsomt introducerede læseren til de evigt mange aspekter af det overnaturlige elverunivers - både Bjerget og elverne selv, men også deres effekt på- og konsekvens for menneskene.
Derudover elskede jeg virkelig den lidt småblurry linje, Sidsel skabte mellem godt og ondt og måden hun behandlede de mange følelser i bogen på. Det hele blev virkelig godt beskrevet, alle hendes fantastisk forskellige karakterer blev enormt flot præsenteret og var på hver sin måde fængende og spændende.

Det eneste jeg sådan set godt kunne have tænkt mig var anderledes er, at fortsættelsen gerne måtte have været klar med det samme. Se dét havde været helt perfekt.