mandag den 22. april 2019

"Glem mig ikke" af Victoria Stevens

{Bogen er et anmeldereksemplar fra Palatium Books}

""Uhyrer er uhyrer," sagde Hazel. "Det gør ingen forskel, om de kommer fra rummet eller fra sindet.""



Titel: Glem mig ikke. Forfatter: Victoria Stevens. Udgivelsesår: 2019 (originalt: 2018). Sidetal: 296. Forlag: Palatium Books.

Det er ikke nyt for 17-årige Hazel Clarke at være ulykkelig, og det er blot den seneste udvikling af ulykkeligheder, at hun bliver sendt af sted for at bo sammen med en far, hun aldrig før har mødt. Selv om det østlige Australiens landskab er betagende, savner Hazel sit liv i England og den mor, hun har forladt. 

Men da Hazel møder venlige, godhjertede Red og hans sky tvilling, Luca, begynder hun langsomt at stykke et nyt liv sammen, og hun opdager, at hun ikke er den eneste, der kæmper med sorg og tab. Som venskabet udvikler sig, og kærlighed finder vej ind i Hazels liv, lærer hun, at når man virkelig elsker nogen, vil de altid være i ens hjerte.

"Glem mig ikke" er en af den slags bøger, der får dig til at føle og som giver dig tid til det. Det er en bog, der, forklædt i hverdags- og teenagerting, gemmer på en smuk historie, om dét at miste. 
Den viser, at det er OK at føle en sorg. At sorgen har mange ansigter og at der er mange forskellige former for sorg. At det er OK, at reagere på en sorg og at der er *så* mange forskellige måder, at reagere på (nogle bedre og sundere end andre) og at omend ikke alle veje fører til Rom, når det kommer til sorg, så er der lys forude.

"En dag vågner du op uden, at det er det første, du tænker på. Hazel vidste ikke, om dén tanke var betryggende eller rædselsvækkende." 

Jeg har ikke så meget mere at sige, end at det er en bog, du, uden at vide for meget om, bare skal springe ned i med hovedet først og så skal du bare lade dig føle
Det gjorde jeg i hvert fald og sådan blev det en af de mest overraskende og rørende læseoplevelser, jeg længe har haft.