fredag den 28. december 2018

Nyt på reolen #32

Så det gik lige op for mig, at det næsten er et år siden, jeg har vist nye bøger frem - altså, af dem der ikke er forbundet med enten en messe eller tilsendt af forlag, så hov da.
Men der kommer et her, med bøger jeg har fået i løbet af den seneste måned - både dem jeg har fået i fødselsdagsgave, julegave, andre gaver og et par stykker som jeg selv har købt - enjoy!


Til min fødselsdag fik jeg "Harry Potters Eventyrlige Univers" af David Colbert, "Ting jeg gjorde - 2019" af Maren Uthaug, "Tordenkrig" af Victoria Aveyard, "Aldrig kun til pynt" af Anja Leighton og "A Poem for Every Day of the Year" & "A Poem for Every Night of the Year" af Allie Esiri.


Til jul fik jeg "Sjælenes bibliotek" af Ransom Riggs, "Mørke minder" af Alexandra Bracken & "Drengen og gården" af Laura Ingalls Wilder.


Derudover ryddede Rikke op i sine bøger og jeg overtog "Provinspis" af Ditte Wiese, som hun havde dobbelt af og "En kort historie om tid" af Stephen Hawking.


Sidst, men ikke mindst, har jeg forkælet mig selv med "Døden bag portene" af Sabaa Tahir, "Ultimate Marvel""A Literary Christmas" af British Library og "The Crimes of Grindelwald" af J.K. Rowling.



Nu mangler jeg naturligvis bare ekstra fritid, som jeg desværre ikke fandt i nogle af de pakker, der har fundet sig vej til mig i denne måned ..

Har du fået nogle boglige gaver på det seneste? 

2 kommentarer:

  1. Der var en enkelt bog til mig under træet: Tove Janssons 'Rejse med let bagage'. En yndig bog! Glæder mig til at læse den:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor dejligt! God fornøjelse med den <3

      Slet