torsdag den 20. september 2018

"Verden styrter" (Ravnenes hvisken #2,5) af Malene Sølvsten

"Varnar så afventende på Ragnara, og hans hengivenhed strømmede imod hende. Det var ikke den berusende tilbedelse, folket gav hende, og som fyldte hende som bulmeurt, hvor hun var euforisk og svimmel bagefter. Det her var dybere og ramte hende et sted allerinderst i selve kernen af sjælen."



Titel: Verden styrter (Ravnenes hviske #2,5). Forfatter: Malene Sølvsten. Udgivelsesår: 2018. Sidetal: 141. Forlag: Gyldendal.

En dræbermaskine, oplært til kamp og lydighed. Hvordan kunne rigets største kriger skifte side?

Endelig får vi svaret på, hvorfor Varnar sluttede sig til modstandsbevægelsen og blev Annes beskytter. Et møde, der ændrede både deres liv og verdens fremtid for altid.



Nu er jeg godt nok ikke på dét, man kan betegne som team-Varnar (han blev pænt erstattet i Ravnenes hvisken 2), men det var alligevel meget spændende, at dykke ned i denne lille bonusravn (lilleravn, betteravn, orangeravn? Kær ravn, har mange navne ...) og jeg må indrømme, at jeg igen er venligere stemt overfor ham, efter at have læst bogen her.

Derudover var det et pudsigt lille blik ind i deres fortid og naturligvis fyldt med små guldkorn, jeg kunne genkende fra etteren, passager der gav mig kuldegysninger og naturligvis også sætninger, der varmede mit hjerte og gav mig et smil på læben. 

"Varnar nikkede. At værne verden mod ulykker, det var hans livsopgave."

"Verden styrter" var altså et godt lille ravnefix, der gjorde ventetiden (omend den i mit tilfælde ikke har været forfærdeligt lang) på Ravnenes hvisken 3 til at holde ud og nu er jeg (næsten ...) klar til, at færdiggøre denne flotte serie. 

tirsdag den 18. september 2018

"En bøn til havet" af Khaled Hosseini

"Alle venter vi utålmodigt på solopgang,
alle frygter vi den.
Alle søger vi efter et hjem." 




Titel: En bøn til havet. Forfatter: Khaled Hosseini. Udgivelsesår: 2018. Sidetal: 48. Forlag: Cicero.

En bøn til havet er en fars rørende brev til sin søn og en bevægende fortælling om kærlighed og tab skrevet af en af verdens mest læste og bedstsælgende forfattere. Smukt og stærkt fortalt, rigt og kraftfuldt illustreret.

En bøn til havet er inspireret af historien om den treårige syriske flygtning Alan Kurdi, der druknede i Middelhavet på vej til et mere sikkert liv i Europa i september 2015. 

4176 andre mennesker døde eller blev meldt savnet i forbindelse med tilsvarende rejser i året, der fulgte Alans død.

Denne bog er tilegnet de tusinder af flygtninge, der på flugt fra krig og forfølgelse har mistet livet på havet. 


Denne bog og læseoplevelse er på så mange måder, svær at beskrive for mig. 
Det er en bog, der med sine ganske få sider, gav mig kuldegysninger, tårer i øjnene og i særdeleshed fik mig til at tænke. 
Det er en bog, hvor smerten brænder tydeligt igennem alle ordene og en bog hvis smukke illustrationer, tog vejret fra mig.

Det er kort sagt en barsk, smuk, rørende og tankevækkende bog, og det er en bog, jeg allerede har læst flere gange. En øjenåbner, et hjerteskærende brev og det er en bog, jeg ønsker, at flere får kendskab til. 

"Du ved, at et bombekrater
kan bruges til at svømme i.
Du har lært,
at mørkt blod er bedre
end lyst." 

Til og med d. 23. september kører der en konkurrence om bogen på bloggen lige her

søndag den 16. september 2018

"Ond vilje" (Darkest Minds #1) af Alexandra Bracken

{Bogen er et læseeksemplar fra mit arbejde}

"Hun vidste ikke, at der var to af mig nu. Splittet mellem alt det, jeg havde ønsket, og alt det, jeg nu blev nødt til at være."



Titel: Ond vilje (Darkest Minds #1). Forfatter: Alexandra Bracken. Udgivelsesår: 2018 (originalt: 2012). Sidetal: 464. Forlag: Høst & Søn. 

En mystisk sygdom dræber 98 procent af alle børnene i USA, og de resterende 2 procent viser sig at have udviklet en form for overnaturlige evner, som ingen helt ved, hvad indebærer, og de placeres derfor i forskellige aflukkede faciliteter.

16-årige Ruby undslipper med nød og næppe en af regeringens mest brutale testlejre og slutter sig til en gruppe andre teenagere på flugt fra systemet. Og på jagt efter svar.Liam, den lille gruppes leder, falder hårdt for Ruby, men hun kan ikke lade ham komme tæt på sig. Ikke efter det, der skete med hendes forældre...


Jeg var egentligt forberedt på, at dette ville være en god læseoplevelse, men jeg havde alligevel ikke forudset, hvor hooked jeg ville blive i Rubys historie.
Med "Ond vilje" har Bracken nemlig skabt et univers, der er skræmmende, men ikke utænkeligt og det er umiddelbart den bedste opskrift på en nervepirrende og spændende dystopisk bog, jeg kan komme i tanke om.

Ruby er en stærk og interessant hovedkarakter at følge, men det er i virkeligheden dynamikken i den lille umage gruppe hun rejser med, der holdt mig fanget og underholdt. Liam, Zu & Chubs er simpelthen så skønne og jeg nød at følge dem og langsomt at finde ud af, hvordan de hver især var endt der, hvor de var.

"... Det må have været det mest falske forsøg på optimisme, siden min lærer i tredje klasse argumenterede for, at vi var bedre tjent uden de døde børn i vores klasse, for så fik vi andre mere tid på gyngerne." 

Historien starter egentligt lige på og så bliver det langsomt afdækket, via tilbageblik, minder & historier i mellem, hvad der egentligt er sket verden over. Det gjorde starten en smule forvirrende, fordi jeg lige skulle finde fodfæstet midt i kaosset, men igen var det noget der især holdt mig både fanget og fascineret, fordi jeg absolut måtte løse gåden.

Slutningen var ikke en overraskelse, men den var alligevel et virvar af følelser og efterlod mig fuldstændig hungrende efter så meget mere og jeg glæder mig ufattelig meget, til at fortsættelsen udkommer på dansk i slutningen af oktober. 

tirsdag den 11. september 2018

"En af os lyver" af Karen McManus

{Bogen er en gave fra CarlsenPuls}

"Ingen kunne holde ham ud, men nu står de alle sammen der med lys, som om han var en slags martyr og ikke en kæmpe idiot fuld af sladder."



Titel: En af os lyver. Forfatter: Karen McManus. Udgivelsesår: 2018 (originalt: 2017). Sidetal: 400. Forlag: CarlsenPuls.

Alle har hemmeligheder, ikke? Det, der betyder noget, er hvor langt du vil gå for at beskytte dem.

En helt almindelig mandag eftermiddag mødes fem studerende på Bayview High til eftersidning:

Brownyn, stræberen, som er på vej mod Yale og altid følger reglerne.

Addy, skønheden, som har lagt sit liv i hænderne på sin kæreste.

Nate, forbryderen, som er skolens lokale pusher.

Cooper, stjernen, som er alle pigers drøm og skolens baseball-stjerne.

Og Simon, outsideren, som er manden bag skolens berygtede gossip-app.

... men Simon kommer ikke ud af lokalet i live den mandag. Og tirsdag havde han planlagt at poste noget saftig sladder på sin app om de fire andre. Er én af de fire skyldige i Simons mord? Eller er morderen en helt anden?


"En af os lyver" er en god bog, fyldt med typiske teenage-stereotyper og med et morderisk twist, der i hvert fald i størstedelen af bogen er halv-svært at regne ud. 
Ideen og plottet er også meget interessant og omend en smule dramatisk, så er det også en spændende vinkel på, hvor stor en indflydelse de sociale medier og social status kan have, eller rent faktisk har.
Ak, jeg er ikke sikker på, at noget præcis lignende vil udspille sig i virkeligheden, men med alt det der foregår verden over, så er det desværre heller ikke helt urealistisk ... 

"Jeg havde det faktisk dårligt med at se Simon dø. Jeg er ikke sociopat. I det øjeblik, hvor hans ansigt fik den der farve og han kæmpede for luft - hvis jeg kunne have stoppet det, så havde jeg gjort det."

På trods af den fængende historie og en stærk skrivestil, så faldt jeg aldrig for nogle af karaktererne. Der var flere hovedpersoner og mange med interessante historier, men alligevel nåede de aldrig ind til mig og det er desværre dét, der trækker den samlede læseoplevelse ned for mit vedkommende. 

Til gengæld er rettighederne til bogen vist opkøbt og planen er, at der skal laves en tv-serie ud fra den, hvilket jeg virkelig tror, vil være både spændende og et ret godt match! 

søndag den 9. september 2018

Konkurrence #16: 5 år med bloggen


I går, den 8. september, var det hele 5 år siden, at jeg for første gang udgav et indlæg her på bloggen. 
Meget er sket siden da, både i forhold til billeder, opsætning og naturligvis også mine ord - det hele er under konstant udvikling og selvom de første indlæg stadigvæk kan få mig til at rynke på næsen, så er det helt sjovt, ind i mellem at klikke sig tilbage og mindes den stille opstart. 
Omend jeg ikke altid har været så god en ven for bloggen og kun besøger den sporadisk og i perioder, så har den altid været en ven for mig & det venskab synes jeg, at vi skal fejre. 

Derfor udlodder jeg et eksemplar af en bog, jeg for nyligt har læst og der med sine ord og sine flotte illustrationer virkelig rørte mig dybt. 
Det drejer sig om "En bøn til havet" af Khaled Hosseini og det er en bog, jeg virkelig gerne vil dele med flere, for på trods af sin korthed, så kan den virkelig noget særligt.


For at deltage, skal du ganske enkelt bare kommentere indlægget her med en boganbefaling og omend det ikke er et krav, vil jeg selvfølgelig være glad, hvis du også følger bloggen på Bloglovin' (der er sådan en fancy widget i højre side).
Derudover skal du have en dansk adresse, som bogen kan blive sendt til.  

Konkurrencen løber til og med d. 23. september, hvorefter jeg hurtigst muligt vil få trukket en vinder og sendt gevinsten afsted mod sin nye ejer. 

Held & lykke og rigtig skøn søndag.


torsdag den 6. september 2018

Bogtag #8: NOPE Book Tag


I dag er det på med nej-hatten, folks, for jeg har fundet en hel del nopes frem og har besvaret "NOPE Book Tag" fundet hos A Booktube Book - så nu bliver det lettere negativt. Derudover har jeg forsøgt at oversætte booktagget, hvilket seriøst også var lidt af en nope-oplevelse, så jeg beklager for kinks og sære vendinger.

1. Nope: slutning
En bog, der fik dig til at NOPE, enten i benægtelse, raseri, eller ganske enkelt fordi slutningen var dårlig: 
Vi nupper en benægtelse-slutning her, fordi "Mig før dig" af Jojo Moyes er en af de bøger, der lærer læseren, at kærlighed ikke altid er nok ...

2. Nope: hovedperson
En hovedperson du ikke kunne lide og som drev dig til vanvid:
Let's face it, Christian fungerer helt fint i den oprindelige trilogi, men så blev vi lukket ind i hans hoved i "Grey" og finder ud af præcis hvor fucked up, manden er ...

3. Nope: serier
En serie der viste sig at være en stor stak NOPE, efter du har investeret så meget tid og energi på den, eller en serie du gav op på, fordi den simpelthen ikke var det værd:
"Firelight"-serien af Sophie Jordan. Den startede ellers helt OK ud, men efter at have læst toeren, "Vanish", besluttede jeg mig for, bare at droppe den sidste bog. Sådan noget bras.

4. Nope: populært par
Et "ship" du ikke støtter:
Jem & Tessa fra "The Infernal Devices" af Cassandra Clare. Jem er virkelig en skat og jeg elsker ham, men han & Tessa burde aldrig have været en ting, i lige netop den trilogi. 

5. Nope: plot twist
Et plot twist du ikke så komme og ikke kunne lide:
"November 9" af Colleen Hoover havde den type plot twist, som du slet ikke overvejer, fordi det er så fucked up & omend jeg kunne lide bogen, så ødelagde plot twistet helt klart en stor del af historien for mig.

6. Nope: hovedpersons beslutning/handling 
En karakters beslutning, der fik dig til at ryste på hovedet: 
Parker fra "En del af os" af Amanda Maxlyn træffer en lidt cave-macho-man-agtig beslutning på han & konens vejne og fuck, hvor jeg bare ikke magtede det. Det gør jeg i øvrigt stadigvæk ikke ...

7. Nope: genre
En genre du aldrig kommer til at læse: 
For at citere den unge JB, så: never say neeeeever! Men ak, chancen for, at du finder mig med en management-bog er alligevel pæææænt minimal. 

8. Nope: bogformat
Bogformater du hader og undgår at købe, indtil den udkommer i en anden udgave:
Det er ikke fordi, jeg decideret hader nogen bogformater, men pocketbooks går jeg generelt i en stor bue udenom. Skriften er for lille, bogen er totalt u-handy og allerede efter at have læst første side, så flyver forsiden til siden og kan ikke rettes på plads igen. Bleh. 

9. Nope: trope 
Et trope (der åbenbart betyder overbrugt plot-device), der får dig til at NOPE:
Når en karakter bider sig selv i læben. For det første: hvem gør overhovedet det? Bevidst eller ubevidst, WHO DOES IT? OG så ser det jo no way in hell hot ud, altså. I just don't geeeet it. 

10. Nope: anbefaling
En bog der er super hyped og bliver anbefalet i stor stil, som du nægter at læse:
Nægter og nægter, men jeg må sige, at jeg har været pænt sløv til, at hive "En mand der hedder Ove" af Fredrik Backman ud af reolen. Jeg skal nok nå til den en dag. Tror jeg ...

11. Nope: klicheer/pet peeve
En kliche eller litterær pet peeve, der altid får dig til at rulle med øjnene: 
Når bøgerne i en serie ikke passer sammen. Come ooooon, ja, nogle gange får man gode ideer efterhånden, men hvorfor ændre på noget undervejs? Ak, hvis jeg skifter type undervejs (fra paperback til hardback/omvendt), så er det min egen fejl, men i det mindste prøv at få de samme udgaver af en serie til, at passe sammen. Tak.

12. Nope: kærlighedsinteresse
En kærlighedsinteresse der ikke burde eksistere/en karakter, du ikke synes burde have været en mulig interesse:
Cobalt/Riley og Ember fra "Talon"-serien af Kagawa. Lad nu være med, at smække en romance ind, bare fordi du kan. Den er unødvendig i mine øjne. Og herre belastende ...

13. Nope: bog
En bog der ikke burde eksistere:
"Sex and the City" af Candace Bushnell. Jaja, TV-serien er fantastisk. Bogen her, though? Lad mig bare sige, at det ikke er for sjov, at jeg altid bruger den som eksempel til sådanne tags ...

14. Nope: skurk
En uhyggelig skurk/modstander du ville hade at støde på og ville få dig til at løbe i den modsatte retning:
Dem alle. Seriøst. Jeg er herre meget en pivskid. Voldemort er selvfølgelig siiiindssygt højt på listen, så lad os nøjes med at nævne ham, frem for at freake mig mere ud ...

15. Nope: dødsfald
En karakters dødsfald, som stadig generer dig: 
Dobby. Rue. Sirius. Will. Tris. Max. Augustus. Fred. Charlotte. Prim. Chuck. Lupin. Finch. Teddy. 
Fuck, I could go on forever ... 

16. Nope: forfatter
En forfatter, du har haft en dårlig læseoplevelse fra og ikke læser mere fra: 
Jeg kan faktisk ikke rigtig komme i tanke om nogen, som jeg decideret holder mig fra, på grund af en tidligere dårlig læseoplevelse.

Pyh, det var overraskende sjovt (og lidt nemt), at finde alle svarende frem og hvis du sidder derude og er blevet lettere negativ, så er du hermed tagget til at være med! 



tirsdag den 4. september 2018

"Den bøjede mønt" (De ualmindelige #1) af Jennifer Bell

{Reklame: bogen er et læseeksemplar fra mit arbejde.}

"En kvinde i selvlysende vejarbejdervest og knæbukser kom flyvende på noget - Ivy kneb øjnene sammen: Var det en dørmåtte?"



Titel: Den bøjede mønt (De ualmindelige #1). Forfatter: Jennifer Bell. Udgivelsesår: 2017. Sidetal: 348. Forlag: Høst & Søn.

Dyk ned i en magisk verden under Londons gader, hvor intet helt er som det ser ud ... Da Ivy og hendes storebror Seb finder deres bedstemors hus endevendt, kan de slet ikke forestille sig, hvad der venter dem. En svævende fjer har skrevet en ildevarslende besked på væggen, og snart er de to søskende viklet ind i et hæsblæsende eventyr dybt under Londons gader, i den mystiske by Lundinor, hvor almindelige ting har magiske kræfter.Men hvor der er store kræfter på spil, lurer der ofte ondskab, og nu må Ivy og Seb finde til bunds i en gammel familiehemmelighed – før det er for sent ...


Da jeg begyndte på "Den bøjede mønt", havde jeg absolut ingen forestilling om, hvor stor en fornøjelse historien ville være, men åh, hvor var den fantastisk.
Bell har bygget dette vilde, spøjse og skæve univers op, der konstant overrasker og fik mig til at studse, genlæse sætninger, smile og fortsætte. Jeg mener, flyvende støvsugere, klokker der taler og trommestikker, der gør dig til en badass? En hel masse ganske almindelige ting, der har fået tilføjet et strøg af magi ualmindelig og omend det er lidt sært ind i mellem, så fungerer det lige præcis som det skal. 

""Hvor fanden ligger Bletchy Scrubb?"
"I den almindelige verden" erklærede Seb muntert og slog ham på ryggen. "Du ved, dér hvor tæpperne bliver liggende på gulvene, og handsker bare holder ens hænder varme og sådan.""

"Den bøjede mønt" tog mig med på et eventyr og jeg var ligeså forundret som Ivy & Seb, blive lige så overrasket som dem og det var så ufattelig let, at leve mig ind i - nay, at forsvinde ind i dette unikke og skønne univers.

Det er absolut en af de børnebøger, jeg anbefaler oftest i butikken - ikke kun er bogen flot (og det er de efterfølgende i øvrigt også), men den er også fængende og har lidt af det hele. 
Jeg er ikke meget for, at sammenligne bøger med Harry Potter, men jeg plejer gerne at sige, at "Den bøjede mønt" har den samme magiske stemning, som J. K. Rowlings bøger og det er måske en af de bedste anbefalinger, en bogserie kan få. For den er helt klart sin egen, men følelsen? Følelsen er absolut ikke til at tage fejl af. 

søndag den 2. september 2018

Seriesøndag #16: Friends


"Friends" er en serie på 3 bøger, hvor de sidste 2 er oversat til dansk: "Just Friends", "Mere end venner" & "For evigt".
Derudover er der skrevet en prequel til bøgerne & åbenbart også en spin-off ...

På Murphys hjemmeside, bliver bøgerne blandt andet beskrevet således:

Sex.
Alcohol. 
More drama than a soap opera.
Welcome to senior year.

One Night, we all get together. We're about to start our final year in high school, our last chance to do everything we've ever wanted before we head out into the real world. Before we lose our chances to have closure - or to start the next chapter together.

Olivia and Dustin and Emily are all Just Friends, but between the parties and the what-ifs and the maybes, lines are getting blurry. Sometimes, they get crossed. Ryan's the new kid. He's off-limits to Liv after Em dibsed him. But after the worst betrayal, you know what they say about best friends making the worst enemies. 

Amanda's a regular girl. Tuttle's the coolest guy in school. There's no way he wants to be More Than Friends with her. Except that for him, football games and college applications can't fill the void she's left in his life. He wants her Forever.

First loves.
Last chances.
What's a little backstabbing between friends?


Det var det pæne lyserøde ydre, der tiltrak mig ved Murphys "Friends"-serie, men da jeg først gik i gang med "Mere end venner", følte jeg lidt, at der manglede noget og det var der, det gik op for mig, at der oprindeligt var en bog før de to oversatte bøger, som var blevet valgt fra. Jeg valgte derfor, at købe "Just Friends" og omend bogen ikke ligefrem var fantastisk, så lagde den alligevel bunden for de lyserøde bøger, der pludselig gav mere mening for mig.

Bøgerne handler om teenagekærlighed, om fest og farver, der fører til alt det, der giver indhold til bøger som disse og de handler om hvor dejligt kompliceret det er, at være en teenager fyldt med hormoner, der absolut ikke vil det, teenagere vil. 

Serien er vel egentlig sød nok - ikke komplet skelsættende eller synderlig imponerende, men det er OK underholdning og den mindede mig om, hvor lettere livet - på trods af arbejde, ansvar, regninger og så videre - er blevet som voksen. 
At jeg skal være taknemmelig for, at jeg alligevel er blevet ældre. 

Som I måske godt kan fornemme, er det ikke min bedste læseoplevelse, men bøgerne var nu gode nok til et par timers kortslutning.