tirsdag den 21. august 2018

"Resten af mig" (What's Left of Me #1) af Amanda Maxlyn

{Bogen er et anmeldereksemplar fra Palatium Books}

"Jeg nægter at give op.
Jeg nægter at give fortabt.
Jeg nægter at græde."



Titel: Resten af mig (What's Left of Me #1). Forfatter: Amanda Maxlyn. Udgivelsesår: 2018. Forlag: Palatium Books.

Indtil nu har en kæreste slet, slet ikke været en af mine prioriteter. Men det har bare en enkelt nat med Parker fuldstændig forandret. Han er vedholdende, og han ved, hvad han vil have – mig! Han behandler mig ikke, som om jeg er skrøbelig. Men han ved heller ikke noget. Og jeg er ikke klar til at fortælle ham det. 

Nogle gange er livet skørt. For fire år siden blev jeg kendt som hende, der har kræft. Men jeg nægter at sætte mig ned og tude. Jeg nægter at give op. Men hvad nu hvis det alligevel forandrer alt? 

Tragedien ramte mig, da jeg var 17 år.
Kærligheden fandt mig, da jeg var 21.
Mit navn er Aundrea McCall, og det her er min rejse.



"Resten af mig" er en ufattelig smuk bog om livet, om at kæmpe videre, selvom alle odds er imod én. Om at være stærk, når der tilsyneladende ingen styrke er tilbage og om at finde lyset i mørket.

Aundreas historie er virkelig barsk og jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg halvdelen af tiden snøftede mig igennem kapitlerne. 
Jeg elskede, hvor ærlig bogen var omkring sygdommen, bivirkningerne og alt ind i mellem - Maxlyn har beskrevet kræft, præcis som det er: uhyggeligt, forfærdeligt og - pardon my french - noget værre lort.

"Alle disse ar og mærker er pinefulde påmindelser om alt det, jeg har været igennem for at nå lige netop hertil. Det virker måske ikke af meget, men for mig er det krigsskader." 

Jeg elskede Aundrea og resten af karaktererne i bogen - så åbne, ærlige og fantastiske på hver deres måde. Det er absolut drømmeteamet og jeg ville ønske, at enhver Aundrea derude har en lignende støtte. 
Jeg kunne især også gode lide historiens naturlighed - den flød bare og kun få gange, måtte jeg rynke lidt på brynene (oftest på grund af Parker, der, jo, selvfølgelig er lidt af en gud, men også lidt meget ind i mellem, som guder så ofte er). 

Alt i alt er det en anbefalelsesværdig bog - hvis du vil en tur med følelsestoget, naturligvis. Dog vil jeg lige understrege, at epiloger normalt er til for, at runde historien af på en fin og smuk måde - ikke for at knuse læserens hjerte og efterlade dem med et tåre- og snottevædet ansigt, Amanda ...

2 kommentarer:

  1. Lyder som en virkelig stærk bog:-)
    Den må jeg gå efter.
    Hilsner og en dejlig sensommer til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det virkelig også & tak og i lige måde! <3

      Slet