tirsdag den 3. april 2018

'Stenløvens brøl' (Krøniken om Morika #3) af Sidsel Sander Mittet

{Bogen er en gave fra Forlaget Facet}.

"En hæs tuden hævede sig mod ildfignernes kroner, men der gik adskillige hjerteslag før det gik op for mig, at det var fra min hals, lyden stammede."



Titel: Stenløvens brøl (Krøniken om Morika #3). Forfatter: Sidsel Sander Mittet. Udgivelsesår: 2018. Sidetal: 464. Forlag: Forlaget Facet.

Sandsnogenes by er faldet, hilaerne er splittet af interne stridigheder, og morikanerne er på fremmarch med den skånselsløse Iton i spidsen. Midt i konflikten står Itua, den tidligere morikanske adelskvinde, der nu er kriger, og Kraftkrigeren, Aaton, som har brudt med sit folks traditioner og tabuer. Flugt er ikke længere en mulighed. Begge må de indtage deres roller og samle hilaerne i den kamp, der kommer til at forme landets fremtid.


Med 'Stenløvens brøl' er det blevet tid til konklusionen af Aaton og Ituas kamp (og alle de andre, som jeg virkelig er kommet til at holde af).
Det er på blevet tid til dét, som 'Sandsnogens bid' & 'Solbiens brod' har bygget op til. Udviklingen til en skæbne, som jeg på mange måder havde set komme (det er næsten umuligt ikke at have en form for idé, med 'Morika'-trilogien i baggagen også), men også en skæbne der alligevel fik mit hjerte til at briste - på en stille og rolig måde.

Aaton, Itua og resten af banden er nemlig nået til en smertefuld skillevej og åh, hvor det rev i mig hele vejen igennem bogen, ikke at kunne pakke karakterne ind i vat og gemme dem af vejen (jeg lægger gerne lejlighed til en sammenkomst), men samtidig var jeg også klar over, at det hele var uundgåeligt.

"Vi forsøgte at få en fremtid, men det lykkedes ikke. Nu har vi ikke andet valg end at give hilaerne en fremtid, og der er du vigtigere end mig."

Noget jeg kan blive ved med at rose Sidsel for, er hendes evne til at skabe historier. Hun er en dygtig forfatter og jeg bliver simpelthen forbavset gang på gang over gennemførligheden, karakterudviklingen og også Sidsels egen udvikling - hendes bøger om netop dette univers er magi i bogform og du må endelig ikke snyde dig selv for dem.

'Morika' slugte jeg efterhånden som de udkom, 'Krøniken om Morika' har jeg fulgt tæt med betalæsningen og begge trilogier er blevet nogle af mine absolutte favoritter nogensinde. 
Jeg kan slet ikke beskrive, hvor svært jeg har ved at forstå, at det nu er slut, men rejsens destination er nået, det er tid til at give slip og omend jeg kommer til at savne universet, så er jeg ekstremt taknemmelig for, at være blevet introduceret til et så gennemført og fantastisk et af slagsen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar