søndag den 1. april 2018

Opsummering af: Marts '18

{"Fuglemanden" er en gave fra Forlaget Carlsen}.


Marts var rig på oplevelser - de gode af dem - og marts var endnu en af de måneder, der, på trods af sin længde på 31 dage, forsvandt før jeg nåede rigtig at nyde det hele. Eller det føler jeg i hvert fald.
Jeg har arbejdet en del, hvilket stadig er noget jeg nyder og så har jeg været på skole i Odder - noget jeg, som tidligere nævnt, er positivt overrasket over (åbenbart er mig + en masse mennesker slet ikke så dårlig en kombi, som jeg går og frygter).
Måneden har budt på filmaftener og BuJo-hygge, Arnold Galla Live-streaming - hvor jeg vandt årets elev (og ja, det kommer I til at skulle høre på længe, for jeg er herre stolt!), Harry Potter og de vises sten med et symfoniorkester (jeg havde kuldegysninger hele vejen igennem) og venindehygge for fulde drøn.
Marts efterlader mig med tanken om, at livet sgu egentligt er ret OK. 

Sideantallet lyder på omkring de 1100 sider fordelt på fire bøger.

Månedens bedste bog går knap-så-overraskende til "Fuglemanden" af Sarah Engell og Lilian Brøgger og min anmeldelse af bogen kan læses her. 

Den dårligste bog, "Camille Clouds brevkasse", var som sådan ikke dårlig. Den var bare lidt småsær og omend jeg trak lidt på smilebåndet, så var det ikke en bog, der faldt helt og aldeles i min smag.

Goodreads-målet lyder på 11/65 bøger og jeg er dermed nu fire bøger bagud (det må næsten være det rigtige mål: hele tiden at halte bagud).

Mountain TBR-målet taler vi slet ikke om i denne måned. Status er samme som februar: jeg har intet læst, men jeg indhenter det nok (forhåbentligt, måske, we'll see).

Nye bøger har jeg ærlig talt heller ikke helt styr på (nøj, hvor det kører ...). Jeg tror, at foruden en enkelt skolebog, så har jeg selv købt 6-7 bøger (eller deromkring(og så taler vi ikke om de, der er på vej)) og modtaget 3-4 stykker fra søde forlag. Så det bliver til omkring 11-12 nye bøger i marts.

April byder på mere skole, et gensyn med en savnet veninde, fødselsdage, en masse hygge (forhåbentligt) og så er der jo Dewey's Read-a-Thon i slutningen af måneden og dét ser jeg virkelig frem til.

Rigtig god påske! 


2 kommentarer:

  1. Lyder som en dejlig måned!Men hvad var den 'dårligste' bog så?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hov - den er opdateret nu, men det var "Camille Clouds brevkasse". :-)

      Slet