søndag den 15. april 2018

GeekGear: World of Wizardry #1: marts '18

Efter at have set Cathrine pakke et par af GeekGears World of Wizardry bokse ud, besluttede jeg mig for at prøve en boks af.
Det blev så til marts måneds boks, som, ligesom de tidligere bokse, virkelig er fyldt med en masse nørdede ting. Nørdede ting der vil pryde mine reoler, nørdede ting der passer til mit Hufflepuff-hjerte og også, som med så mange andre bokse, nørdede ting, der måske ikke altsammen vil blive brugt foreløbig. 


Selve boksen var pakket ind i plastik, hvilket jeg synes er herre skønt, når man tænker på, hvordan postvæsenet normalt behandler pakker. Derudover er æsken simpelthen så fin i det lidt retro-brune look, der simpelthen passer perfekt til Harry Potter-universet. Som prikken over iet er der viklet et stykke silkepapir rundt om tingene, som passer til det kollegie du har valgt - i mit tilfælde Hufflepuff.


I pakken var der "Ron's Broken Wand", som Molly har forsøgt at reparere og derefter sendt retur til Ron (og mig!). Det er simpelthen en så sød og sjov idé, og jeg indrømmer gerne, at denne fik mig til at grine.


Der var også et "Wax Stamp Set", som følger Hufflepuff-stilen med det gule voks og et stempel med Hufflepuffs logo. Jeg ved ikke, om jeg kan nænne at bruge det, men ideen er super fin og det er også en lidt sjov ting at eje.
Derudover gemte der sig også et "House Pin Set" og et par "House Tie Socks", der, hvis du holder fødderne akavet sammen, giver et helt slips. Strømperne vil jeg helt sikkert få brugt og sikkert også de fine pins, omend det måske mere bliver til nørdede lejligheder. 


Så var der også en "Weasley Multi Colour Pen", der, udover at kunne skrive i hele 6 (!) forskellige farver, også har en drejende dims på toppen. Dette er endnu en af de sjove sager, jeg nok ikke vil få brugt lige så meget, som jeg godt kunne tænke mig, men den pryder i samlingen og dét tæller jo også for noget.


I alle æskerne, så vidt jeg har spottet, gemmer der sig forskellige opskrifter på nogle magiske ting, som så kan sættes i en kogebog, der var i en af de første bokse. Jeg tror helt klart, at jeg skal have fat i enten den kogebog, eller noget andet opskrifterne kan være i, ellers dør de vist temmelig hurtigt.
Opskrifterne i sig selv, ved jeg ikke om jeg får afprøvet foreløbig, men de søde cookie-cuttere der fulgte med, vil jeg helt klart få brugt. Når jeg altså engang får bagt noget, naturligvis. 


I pakken gemte der sig også et Art Print af Fawkes og jeg eeeeeelsker det! Jeg glæder mig til, at få det indrammet og hængt op og sidst, men ikke mindst, er der en SÅ fin t-shirt med Lupin i både menneskelig og dyrisk form. T-shirten har jeg bestilt alt for stor, så jeg kan bruge den til en hygge-t-shirt og det er jeg helt tilfreds med.


Jeg er virkelig glad for, at have prøvet boksen af. Prisen er overkommelig (jeg mener, at det var omkring 220,- med forsendelse) og derudover sender de fra UK, så told volder heller ingen problemer.
Omend jeg har nydt udpakningen, er det nok ikke sådan en boks, jeg vil købe hver måned, da det jo mere er for hyggens skyld, end for brugbarhedens (og jeg er ikke rig nok, til at kunne hygge mig sådan 12 gange i året). 
Der kommer dog lige én mere for april, eftersom jeg er en klovn til at afmelde subscribtions, men hintet til boksen er Sirius og hans Azkaban-prisoner foto, så det er måske held i uheld.

Har du prøvet boksen og hvad tænker du?

2 kommentarer:

  1. Jeg har også bestilt boksen for næste måned - og jeg glæder mig! :D

    SvarSlet
  2. Hahaha, naturligvis - næste boks er, hvis hintet er gennemført, jo lige dig! :D

    SvarSlet