fredag den 30. marts 2018

Forlagsforkælelse #2


Så er det atter blevet tid til, at fremvise en stak spændende bøger, som forskellige forlag har været så søde, at sende min vej.


"Sprækker i virkeligheden" af Camilla Wandahl & Caroline Ørsum
Bogen er modtaget af Forlaget Facet.

"Siri ser sig omkring. Det synger i sivene. En skæv tone, der skærer sig ind i Siris knogler. Og kulden. Det er endnu koldere, end det var før. Fuglene er helt stille. 
Hårene rejser sig i Siris nakke. Langsomt vender hun sig om mod midten af søen. Så skriger hun."

Siri kan ikke glemme Lina, men så starter en ny pige med mærkelige slangetatoveringer i klassen. 

Adams lillesøster går ned til søen om natten og stirrer ned i det grønne lys. 

Og Frida sender beskeder på Facebook. Men kan det virkelig lade sig gøre, når hun er død? 

SPRÆKKER I VIRKELIGHEDEN er otte noveller, der balancerer på kanten mellem virkelighed og fantasi og inviterer læseren til at tolke med.


"Ourea" (Sjælevandrer #2) af Charlotte Fischer
Bogen er modtaget af Forlaget Facet.


Dahlia og Cawis søn, Colin, fanges i elektriske storme på en bjergekspedition. Det får fatale konsekvenser.
Dahlia kan ikke tilgive Cawi for det, som sker med Colin i bjergene og hun træffer et svært valg.


Cawi hjemsøges af drømmesyn fra Sjælevandrernes verden og han får sværere ved at skelne drøm fra virkelighed.
Cawi er overbevist om at han kan redde sin familie ved at træde ind i Diali.
Men Cawi er ikke forberedt på det han møder i Diali …



"Før du forsvinder" af Clare Swatman
Bogen er modtaget af Flamingo.

Zoe er kort for hovedet og irriteret, da hun siger farvel til sin mand den morgen, der kommer til at ændre alt. 

På vej til arbejde bliver Ed ramt af en bus og dør. Zoe er knust. Oven i savnet slås hun med alle de ting, hun aldrig fik sagt til ham, og det gør sorgen endnu mere ubærlig.

Men hvad nu, hvis det ikke var for sent? Hvis hun kunne få en chance for at møde Ed igen for første gang og fortælle ham de ting, hun aldrig fik sagt - og måske endda skrive en ny slutning på deres historie?

"Før du forsvinder" er en rørende fortælling om kærlighed, sorg, fortrydelse og om at få en chance til.


"Stenløvens brøl" (Krøniken om Morika #3) af Sidsel Sander Mittet
Bogen er modtaget af Forlaget Facet.

Sandsnogenes by er faldet, hilaerne er splittet af interne stridigheder, og morikanerne er på fremmarch med den skånselsløse Iton i spidsen. Midt i konflikten står Itua, den tidligere morikanske adelskvinde, der nu er kriger, og Kraftkrigeren, Aaton, som har brudt med sit folks traditioner og tabuer. Flugt er ikke længere en mulighed. Begge må de indtage deres roller og samle hilaerne i den kamp, der kommer til at forme landets fremtid.


"Fuglemanden" af Sarah Engell & Lilian Brøgger
Bogen er modtaget af Forlaget Carlsen.

Jeg ved ikke, hvorfor det startede

Det kom snigende, som tåge

Først fuglene, som ingen andre kunne se

Så stemmen, der talte højere og højere

Indtil han en dag sad på min seng

Fuglemanden

Læs min anmeldelse her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar