tirsdag den 27. februar 2018

Identitetskrise af nørdet format


Pottermore er en fantastisk hjemmeside med mange muligheder for os der ikke kan få nok af universet.
Du kan dykke ned i så mange forskellige sager og der er næsten ikke noget derinde, du ikke kan lære.
Der er endda en fin quiz med den fine fordelingshat og når du har svaret på et par spørgsmål, fortæller den dig hvilket hus du hører til. 
Det er så her mit problem med hjemmesiden starter. For jeg tog selvfølgelig testen. Og jeg blev selvfølgelig fordelt. Og sådan en test kan ikke tages om, for fordelingshatten ved naturligvis bedst (siger de). Nu er det bare sådan, at jeg, Hufflepuffen Malene, blev fordelt til Ravenclaw og mit gule hjerte bløder ved tanken.
Ravenclaw er skøn og for mange år siden, dengang jeg blev fordelt via en anden quiz, var det også Ravenclaw eller Hufflepuff jeg selv heppede på. Det blev dog Hufflepuff og jeg har siden da klædt mig i de gule farver, indsamlet og modtaget Hufflepuff grej og de særlige gule jubilæumsudgaver af 'Harry Potter and the Philosopher's Stone' og været den bedste Hufflepuff, jeg evnede.
Derfor er jeg ramt af en god gammeldags Harry Potter-lignende identitetskrise, for hvad skal jeg ellers føle, når jeg føler mig hjemme et sted, men får at vide, at jeg hører hjemme et andet?

First World Problems: Harry Potter edition. 

En fødselsdagsgave der sparker røv, 
sammensat af min søde søster og hendes børn.

torsdag den 22. februar 2018

"Klonerne" (Sagaen om Talon #4) af Julie Kagawa

{"Klonerne" er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic}.

"Jeg gøs, mens jeg betragtede solen 
stå op og farve horisonten rød. 
Der var noget undervejs ... jeg kunne mærke det."



Titel: Klonerne (Sagaen om Talon #4). Forfatter: Julie Kagawa. Udgivelsesår: 2017. Sidetal: 384. Forlag: HarperCollins Nordic.

Dragen Ember Hill troede aldrig at hun skulle blive forelsket – allermindst i et menneske og tidligere dragedræber. Da den hun har allermest kærest dør, er det et tab af dimensioner. Med hans død afsløres et omfattende forræderi; intet hun vidste om drageorganisationen Talon, har været sandt. Det være sig om menneskene, oprørerne, og om sig selv – og hvad hun er i stand til at gøre og føle. Midt i den dybeste sorg, sværger Ember, at hun vil kæmpe med oprørerne og dragedræberne i Sankt George- ordenen – og mod sin egen tvillingebror Dante, Talons nye leder, som vil slippe den største trussel, som drageverdenen endnu har set, løs.


Efter at "Soldaterne" efterlod mig åndeløs og fortvivlet, kunne jeg næsten ikke vente på, at få fingrene i "Klonerne". Jeg var dog også nervøs for at fortsætte, for det ville betyde, at jeg måske fik nogle svar, jeg ikke helt var klar til og derfor ventede jeg. Længe. 

Men "Klonerne" indeholdt alle de ting, jeg holder af ved serien: Drama, en lille smule kæææærlighed (man er vel en sucker for den slags) og så en masse action - og jeg nød, at være tilbage i universet sammen med Ember og resten af slænget.

Bogen havde uden tvivl lige så nervepirrende scener som de tidligere bøger og det er tydeligt, at vi kommer tættere på en slutning med den fart historien har og med de voldsomme sving i spændingskurven - noget stort er tydeligvis under opsejling og jeg er lidt i tvivl om, hvilken retning Kagawa lader det gå ... 

"... og for første gang var der ingen følelse af tilbageholdenhed. Ingen vrede, foragt eller snerrende protester fra dragen. Ingen forvirring eller tvivl. Kun accept. Og et eller andet, der var så magtfuldt, at det føltes, som om mit indre var ved at bryde i brand og æde mig op indefra." 

På trods af en masse under opsejling, kan jeg dog mærke, at serien ved at flyde lidt sammen for mig. Mange situationer og følelser går igen og det er selvfølgelig naturligt ved serier, men i "Klonerne" blev det hele lidt for ensformigt for mig og desværre skulle jeg virkelig trække mig selv igennem den første halvdel af bogen. 
Den anden halvdel vejede meget op for det hele, men jeg sidder alligevel med tanken om, at uanset hvor glad jeg er for Kagawas serie om drager, så glæder jeg mig over, at næste bog - den femte - er den der runder det hele af. 

tirsdag den 20. februar 2018

"Hazel Wood" (The Hazel Wood #1) af Melissa Albert

{"Hazel Wood" er et læseeksemplar fra mit arbejde.}

"Historierne er perfekte. Historierne er verdener."



Titel: Hazel Wood (The Hazel Wood #1). Forfatter: Melissa Albert. Udgivelsesår: 2017. Sidetal: 400. Forlag: CarlsenPuls.

Kulsort uheld har altid forfulgt 17-årige Alice og hendes mor. For at holde sig et skridt foran har de derfor været på farten det meste af Alices liv. En dag dør Alices mormor alene på sit gods, Hazel Wood. Hun var lidt af en enspænder og kultforfatter til en samling dystre eventyr. Samtidig bliver Alices mor bortført af et væsen, som hævder at være fra Hinterland - den grusomme, overnaturlige verden, hvor Alices mormors eventyr foregår. Det eneste spor, Alice har fra sin mor, er en seddel med beskeden: "Hold dig væk fra Hazel Wood" ... 


"Hazel Wood" er dyster, mystisk og snørklet på en sær og fascinerende måde.
Det var næsten som at være barn igen - at få læst historier højt, som jeg ikke altid kunne finde hoved og hale i, men som alligevel var nærmest umulige at give slip på. 

Alice, hovedkarakteren, er ikke den mest sympatiske, men hun er barsk, hun er omringet af magi og af disse gådefulde vibes og hun passer perfekt ind i dette lidt småtwistede eventyr.
Udover Alice var der også en del småskæve karakterer, der virkelig gjorde læseoplevelsen både bizar, skøn og skræmmende og det var virkelig den perfekte blanding for mig.

"Og det fik mig til at spekulere på, om vi mon mindede en lillebitte smule om hinanden. Vi opførte os, som vi gjorde, for at klare os, mens vi gemte på en kerne, der var et mysterium selv for os selv."

Jeg nød især eventyrene i historien (omend de også skræmte mig en smule). De gav historien en sær dybde og jeg tror ærlig talt, at jeg kunne forsvinde væk i dem, hvis forfatteren nogensinde beslutter sig for, at udgive "Eventyr fra Hinterland" *hint hint*.
Derfor var jeg også langt større fan af anden halvdel af bogen - den første del var interessant og opbyggede historien, men det var da jeg nåede til anden halvdel, at jeg for alvor havde besvær med, at lægge bogen fra mig.

Jeg - og mange andre, tænker jeg - suger historier og bøger til mig på godt og ondt, som er det livliner, jeg konstant er i mangel af.
"Hazel Wood" får mig dog til at tænke tanken: "Hvad hvis det alt sammen er ægte?" Og for første gang kigger jeg på mine fyldte bogreoler og gyser en smule.

torsdag den 15. februar 2018

"Kragens kald" (Six of Crows #1) af Leigh Bardugo

{"Kragens kald" er et læseeksemplar fra mit arbejde.}

"Han var stille et øjeblik, så sagde han: "Forstår du det lidt bedre nu? Hvordan det er at møde en kraft så fremmed? At stå ansigt til ansigt med en fjende med så unaturlig en styrke?""



Titel: Kragens kald (Six of Crows). Forfatter: Leigh Bardugo. Udgivelsesår: 2018 (originalt: 2015). Sidetal: 456. Forlag: CarlsenPuls.

Ketterdam: Det kriminelle geni Kaz har en drøm om at lede Ketterdams underverden, men han er ung og savner de andre banders respekt.
Derfor påtager han sig en livsfarlig opgave, som ingen af de andre kriminelle tilsyneladende vil røre ved. Kaz sammensætter et højst usædvanligt hold af mindre respektable forbrydere fra underverdenen: 

En hævntørstig straffefange

En skarpskytte med meget dårlig dømmekraft

En rigmandssøn med en mystisk fortid

En spion kendt som Genfærdet

En magisk hjerteknuser med en tragisk kærlighedshistorie

En tyv med talent for kreative flugter

Kaz og hans lille hold er de eneste, der står mellem verden, som de kender den, og den enorme trussel, som de skal forhindre i at udfolde sig.
Hvis de altså ikke slår hinanden ihjel først ...


"Kragens kald" er spændende, nervepirrende, spøjs, dyster, smuk og smækfyldt med små guldkorn, der både overrasker og rammer læseren. 
Det er en historie og et plot, som jeg personligt ikke har set nogen afskygning af før, hvilket gjorde læseoplevelsen unik og nærmest umulig at lægge fra mig. 

"Kaz lænede sig atter tilbage i stolen. "Hvordan stjæler man nemmest en mands tegnebog?"
"Kniven mod struben?" sagde Inej.
"Revolver i ryggen?" spurgte Jesper.
"Gift i hans bæger?" foreslog Nina.
"I er så rædselsfulde," sagde Matthias."

Jeg tror ærlig talt ikke, at der var noget ved "Kragens kald", som jeg ikke kunne lide.
Jeg var en anelse nervøs for de mange skiftende POV's i starten, for om det ville blive for forvirrende, at befinde sig i så mange karakterers hoveder, men ærlig talt, så endte jeg bare med at holde så meget mere af dem på den måde.

De er hver især enestående og gemmer alle på en hjerteskærende historie og jeg havde virkelig ikke forventet, at jeg ville føle så stærkt for dem alle - slet ikke, når jeg tænker på de kort de var givet og selv gav ud. 

"Kragens kald" er en bog, der vil hænge ved mig længe og som jeg er så taknemmelig for, endelig at have læst.
Det er en bog, der så let og elegant hoppede ind på listen over mine favoritbøger og en bog jeg vil anbefale højlydt og ekstremt.

Kan toeren ikke bare blive oversat med det samme??

torsdag den 8. februar 2018

"Skildpadder hele vejen ned" af John Green

"Jeg ville gerne fortælle hende, at det gik fremad, fordi det ligesom er meningen, at det er den vej, det skal gå, når man er syg. Det var en forhindring, man stødte på, et slag, man vandt.
Sygdom er en historie, der fortælles i datid."



Titel: Skildpadder hele vejen ned. Forfatter: John Green. Udgivelsesår: 2017. Sidetal: 288. Forlag: Høst & Søn.

16-årige Aza Holmes er en pige, der prøver at være så god som muligt. Hun bruger al sin energi på at være en god ven, en god datter - og tilmed en god detektiv. Det kan virkelig være hårdt, når man samtidig har hovedet fuldt af tankespiraler, der besværliggør hverdagen og omgangen med andre mennesker.


En af mine første tanker, da jeg hørte om John Greens nye udgivelse var: "Hvad pokker er det for en titel?" og jeg må indrømme, at jeg endnu ikke helt har fattet det. Eller både og, men ak, det gør ikke noget længere. 
Derefter tænkte jeg: "Gad vide, om John Green stadigvæk kan noget ..." og svaret til det er soleklart: Ja, det kan han!

"Hvis man føler, at pillen gør en anderledes, så ændrer den dybest set den, man er ... og det er virkelig ikke særlig rart at tænke på. Altså, hvem bestemmer hvem jeg er? Gør jeg selv det, eller er det medarbejderne på den fabrik, der producerer Lexapro?" 

"Skildpadder hele vejen ned" fortæller en barsk, lidt sød og meget ærlig historie om, hvordan det er at være fanget i sit eget tankehelvede og jeg græd. Mange gange. 

Selve historien/plottet sagde mig egentligt ikke så meget - det var der ligesom bare. Derfor er det også en lidt sær følelse, at være så glad for bogen trods af det, men det var simpelthen bare hele forløbet af, at komme tæt på Aza, på dem omkring hende, på hendes sygdom og på hvordan det påvirker folk, der virkelig rørte mig. Meget.

Greens ufattelige evne til at fortælle historier som denne, er stadig imponerende og jeg er så glad for, at jeg på trods af mine tvivl i starten, endte med at læse bogen alligevel - den var virkelig det værd og dens ærlighed - Greens ærlighed - er utrolig vigtig og bemærkelsesværdig. 


Jeg vil gerne slutte anmeldelsen af med den passage, der ramte mig absolut hårdest. En passage jeg tror, at mange af Greens læsere vil kunne genkende bare en lille del af - i hvert fald følelsen den giver - og en passage der virkelig viser Greens førnævnte evne til at fortælle om de hårdeste sider af livet. 

"Vær sød at lade mig slippe. Jeg vil gøre hvad som helst. Jeg overgiver mig. Du må få den her krop. Jeg vil ikke have den længere. Nu rejser du dig. Jeg vil ikke. Jeg er hvad jeg gør ikke min vilje. Nu rejser du dig. Hjælp. Du går over til håndspritten. Cogito, ergo non sum. Jeg sveder du har allerede fået det intet gør så ondt som det her du har det allerede vær sød at stoppe Gud stop det du bliver aldrig fri af det her du bliver aldrig fri af det her du får aldrig dig selv tilbage du får aldrig dig selv tilbage vil du dø af det her vil du dø af det her for det vil du det vil du det vil du det vil du det vil du det vil du."

lørdag den 3. februar 2018

Forlagsforkælelse #1


Vores lille Danmark er smækfyldt med skønne forlag, der er hammer gode til at forkæle os bogbloggere med mange af deres skønne udgivelser og andre godter og de forlag vil jeg gerne dedikere et indlæg til.
'Forlagsforkælelse' vil derfor dukke op fra tid til anden, når der er nyt at vise frem.



'En af os lyver' af Karen M. McManus.
Bogen er modtaget af CarlsenPuls.

Alle har hemmeligheder, ikke? Det, der betyder noget, er hvor langt du vil gå for at beskytte dem.

En helt almindelig mandag eftermiddag mødes fem studerende på Bayview High til eftersidning:

Brownyn, stræberen, som er på vej mod Yale og altid følger reglerne.

Addy, skønheden, som har lagt sit liv i hænderne på sin kæreste.

Nate, forbryderen, som er skolens lokale pusher.

Cooper, stjernen, som er alle pigers drøm og skolens baseball-stjerne.

Og Simon, outsideren, som er manden bag skolens berygtede gossip-app.

... men Simon kommer ikke ud af lokalet i live den mandag. Og tirsdag havde han planlagt at poste noget saftig sladder på sin app om de fire andre. Er én af de fire skyldige i Simons mord? Eller er morderen en helt anden?

'Hvor solen skinner om natten' af Annie Bahnson.
Bogen er modtaget af CarlsenPuls.

Pigerne Freddy og Lulu rejser til Grækenland, da de er blevet studenter. De længes efter nogle ugers frihed, inden det nye studieliv med nye forpligtelser skal begynde - i hvert fald for Freddy, hvis far allerede er i gang med finde lejlighed til hende og lægge planer for hele hendes fremtidige liv. Lulu derimod, ved egentlig ikke, hvad der venter, når hun kommer hjem.

Et helt andet sted i verden begiver Habib sig ud på en farefuld færd over Middelhavet. Han må ud af Syrien, så han ikke bliver en del af Assads hær, og hans kurs er sat mod Danmark, hvor han håber at blive genforenet med sin kæreste, Jamil, som også er flygtet fra det regime, hvor homoseksualitet er en dødssynd.

På en græsk ø krydses deres spor - og de næste uger vil vise dem alle, at frihed ser forskellig ud, afhængig af, hvem der stræber efter den.


'Nevermoor - Morrigan Crows magiske prøvelser' af Jessica Townsend.
Bogen er modtaget af Gylendal UNG.

Morrigan Crow er forbandet. Fordi hun er født på den forkerte dag, får hun skylden for enhver ulykke i landet – lige fra hjerteanfald til haglvejr – og værst af alt betyder forbandelsen, at Morrigan vil dø ved midnat på sin 11-års fødselsdag.

Men i stedet for sin hårde skæbne møder Morrigan en bemærkelsesværdig mand ved navn Jupiter North. Med skyggeagtigt mørke jagthunde og ryttere i hælene flygter de sammen til en hemmelig, magisk by ved navn Nevermoor.

Her opdager Morrigan, at Jupiter har valgt hende som sin kandidat til at blive medlem af byens mest prestigefyldte klub: Det Forunderlige Selskab. For at blive medlem skal man klare fire svære og farlige prøvelser i skarp konkurrence med hundredvis af andre børn med hvert sit unikke og fantastiske talent. Men har Morrigan overhovedet et talent? For at få lov at blive i Nevermoor og undslippe forbandelsen skal hun klare sig igennem alle fire prøvelser – og imens får hun hjælp af en ny flok venner til at finde hemmeligheden bag forbandelsen.


'Skæbnebrevet' af Alexandra Nilsson
Bogen er modtaget af Forlaget Facet.

Det tog tid, hvor DNA-spiralen bare drejede rundt foran hende, og hun nåede at tænke, at der slet ikke var en dato. Måske vidste man alligevel ikke, hvornår ens dødsdag var, eller hendes genom havde været så kompliceret, at Sibylla ikke kunne fremskrive dagen. Hun kunne ikke lade være med at blive lidt skuffet.”

Men Mayas dødsdag kommer til at fremstå tydeligt, for maskinen Sibylla kan forudsige alles død ud fra en blodprøve. Datoen står i Skæbnebrevet, som alle sekstenårige modtager til den årlige Skæbneceremoni. Ikke alle er tilhængere af Sibylla, og et oprør bryder ud, som Maya og hendes ven Max ufrivilligt bliver inddraget i. Inden længe er de eftersøgt af Regeringen og på flugt i følgeskab med Ollie, en beskytter af bøger, og Hannibal, et ensomt menneske. Maya og Max skal bevise de intet har med oprøret at gøre, samtidigt med at Sibyllas Skæbnebrev bliver stadig mere håndgribeligt.


Biografbilletter til 'WONDER'
Billetterne er modtaget af Alvilda.

Da jeg ikke havde mulighed for, at deltage i forhåndsvisningen af filmen i december, var Alvilda så søde at sende fribilletter (og søde til at blive ved med at sende, da Post Nord besluttede sig for, at de ikke skulle komme frem de første 2 gange ..), så jeg kan komme i biografen og se filmatiseringen af den fantastiske bog alligevel!
Min anmeldelse af bogen kan findes lige her.