fredag den 13. juli 2018

"Dem" (Him and Her #3) af Carey Heywood

{Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra Palatium Books}

"Er det menneskets natur altid at ønske mere? Hvornår fatter jeg, at jeg allerede har alt, hvad jeg nogensinde har ønsket?"



Titel: Dem (Him & Her #3). Forfatter: Carey Heywood. Udgivelsesår: 2018 (originalt: 2015). Sidetal: 195. Forlag: Palatium Books.

Først kommer kærlighed, så kommer ægteskab, og så kommer … 

Da Will og Sarah Price slår sig ned som Mr. & Mrs., møder de en udfordring, som der ikke var nogen af dem, der havde regnet med. Alle deres venner har fået familie, men det er ikke lykkedes for dem, og det er ikke, fordi de ikke prøver. 

Deres drøm om at være familie har altid inkluderet børn. Mens Sarah kæmper med frygten for at hendes kærlighed alene ikke er nok, bekymrer Will sig om, hvorvidt hun har opgivet for meget for ham. Ingen af dem ved, hvad de skal vente af livet, når de ikke venter barn. 

Sammen lærer de, at der er mere end en måde at være familie på.


Vi har fulgt hende, vi har fulgt ham og i denne bog får læseren endelig lov til, at se dem som par - at se dem bygge deres liv op sammen.

"Dem" er en sød afslutning på en sød serie, der er rig på- og emmer af kærlighed.
En kærlighed der i bogen bliver testet på kryds og tværs, og som gjorde mig både fortvivlet og, naturligvis, også en smule følelsesladet. 

"Will kan godt lide at spørge mig, hvordan han kan være så heldig. Kommer han stadig til at føle sådan, hvis jeg ikke kan give ham et barn?" 

Carey har taget nogle virkelig barske emner op og hun behandler dem med en nærmest smertefuld nænsomhed, der på den ene side gør det svært, at beholde ens lidt små-lyserøde hjertebriller på og på den anden side også minder en om, hvor skrøbeligt livet i virkeligheden er.
Carey har skrevet en historie med emner, der gør én en lille smule mere taknemmelig for det og dem man har.

"Det er fantastisk så stor en virkning, han har på mig, og får alting til at føles bedre bare ved at være til stede." 

Jeg føler stadig, at Carey gør brug af en del unødvendige gentagelser, der, desværre, forstyrrede min læsning en smule. Ikke fordi, at jeg ikke bryder mig om, at blive påmindet om hvad der er sket i de tidligere bøger, men mere fordi, at det er basisting, som læseren - forhåbentligt - udemærket er klar over. 

Bortset fra den del, er jeg svært tilfreds med afslutningen på den lille serie og de 3 bøger er anbefalelsesværdige til den, der gerne vil forsvinde ind i et sødt, kærligt og romantisk univers. 

torsdag den 5. juli 2018

"Det korrupte rige" (Six of Crows #2) af Leigh Bardugo

{Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls}

"Hun tænkte på Jesper, der legede med sine revolvere, Nina, der klemte livet ud af en mand med et kast med hånden. Kaz, der dirkede en lås op med sine behandskede hænder. 
Bøller. Tyveknægte. Mordere. 
Og alle langt mere værd end tusind af Van Ecks slags."



Titel: Det korrupte rige (Six of Crows #2). Forfatter: Leigh Bardugo. Udgivelsesår: 2018 (originalt: 2016). Sidetal: 536. Forlag: CarlsenPuls.

Kaz og hans hold har gennemført århundredets mest dristige kup - og er kommet ud af det med livet i behold. Men i stedet for at læne sig tilbage og nyde frugten af deres hårde arbejde, finder de ud af, at de må kæmpe for deres liv. De er blevet snydt og svækket , og holdets gejst og ressourcer er ved at nå et nulpunkt.

Magtfulde kræfter fra hele verden samles i Ketterdam for at finde hemmeligheden bag det farlige stof jurda parem, og på samme tid udfordre Kaz på hans evner og ikke mindst hans holds skrøbelige loyalitet.

En krig ulmer i byens mørke og krogede gader - en kamp om genoprejsning og hævn, som vil afgøre Grisha-verdenens skæbne.


Siden jeg læste "Kragens kald" i februar, har det gibbet i mig efter at få fingrene i "Det korrupte rige". Noget jeg endelig gjorde i juni (hvordan kan tiden i øvrigt gå så hurtigt og så langsomt på samme tid?) og det var en sand lettelse, da jeg endelig fik tid til, at sætte mig ned med bogen i hænderne.
Ligesom sin forgænger er "Det korrupte rige" virkelig en underholdende, fængende, spændende og helt unik bog - smuk endda - med en enestående verdensopbygning og et univers hvor der er plads til absolut alle

"Ingen grædekoner, ingen begravelser. Endnu en måde at sige held og lykke på. Men det var mere end det. En dyster påmindelse om, at der ikke ville være nogen dyre begravelser til folk som dem, ingen marmorsten med deres navne, ingen myrte- eller rosenkranse."

I "Det korrupte rige" går ingenting som forventet - virkelig. Som i at hver gang jeg troede, at jeg havde fanget retningen, så tog historien en u-vending. På et tidspunkt blev jeg endda lidt i tvivl om, hvorvidt Bardugo overhovedet vidste hvilken vej historien skulle, men ved I, hvad det fedeste ved det hele var? Det fungerede. 

Bardugo er imponerende og omend hun, naturligvis, lige skulle knuse mit hjerte en smule mod slutningen, så elsker jeg, at hun har respekt nok for sit univers og sine karakterer til, at hun ikke propper et eller andet makværk ind for at afrunde historien med lyserøde rosenblade.

""Hvorfor siger I egentlig det der - ingen grædekoner, ingen begravelser? Hvorfor ikke bare ønske held og lykke?"
"Vi kan godt lide at sætte forventningerne lavt.""

Jeg faldt ikke heeeelt så hårdt for denne, som jeg gjorde for etteren, men duologien vil jeg i høj grad værdsætte for altid - den er simpelthen noget helt for sig selv og du må endelig ikke snyde dig selv for oplevelsen. 

mandag den 2. juli 2018

Opsummering af: Juni '18

{"Knivens stemme" & "Det korrupte rige" er anmeldereksemplarer fra CarlsenPuls og
 India Place & Slagplanen er gaver fra Flamingo}


Juni var fødselsdagsfester og glæde, varme dage, skoleophold og en tur i Djurs Sommerland. Juni var fyldt med stille og kærkommende stunder, en god stak læsning (dog knap så meget snak deromkring) og juni var egentligt hurtigt væk, men også bare - på trods af en kamp med en IKEA-lampe - rar. 

Juni bød på knap 3200 sider fordelt på 9 bøger.

"Knivens stemme" af Patrick Ness var uden tvivl den bedste bog, jeg læste i juni og du kan læse min anmeldelse af den lige her.

Dog er der ingen bøger der har skuffet mig i juni og dét er jo lidt af en fest i sig selv. 

Goodreads melder 40/65 bøger læst og jeg er dermed 8 bøger foran årets læsemål.

Mountain-TBR lyder, selvfølgelig, stadig på 8/24 og jeg er nu 4 bøger bagud dér. Knap så festligt, men ak, det går.

Nye bøger er jeg ikke helt med på, men jeg har i hvert fald købt 4 bøger, modtaget 2 anmeldereksemplarer og 1 som gave fra forlag.

Juli byder på lidt mere fødselsdag, ringridning (woohooo!!!), lidt ferie, familiegensyn og forhåbentligt bare en masse hygge og ro.

Skal du noget spændende i juli? 


torsdag den 28. juni 2018

"Knivens stemme" (Chaos Walking #1) af Patrick Ness

{"Knivens stemme" er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

"Viden er farlig og mænd lyver og verden blir ved at forandre sig uanset om jeg vil det eller ej." 



Titel: Knivens stemme (Chaos Walking #1). Forfatter: Patrick Ness. Udgivelsesår: 2018 (originalt: 2008). Sidetal: 536. Forlag: CarlsenPuls.

Prentisstown er ikke en by som alle andre. Her kan alle nemlig høre hinandens tanker i en overvældende og endeløs strøm af Støj.

En måned før den fødselsdag, der vil gøre Todd til en mand, opdager han sammen med sin hund, Manchee (hvis tanker, Todd også kan høre - om han vil det eller ej), et område med total stilhed. De opdager, at byen, hvor privatliv er umuligt, gemmer på en forfærdelig hemmelighed. En hemmelighed så grusom, at Todd og Manchee må flygte, hvis de vil gøre sig håb om at overleve. 


Kender du den type bøger, som du ved, at du vil kunne lide, men som alligevel ender med at blæse dig fuldstændig bagover, på måder du ikke troede var muligt? 
Den type bog er "Knivens stemme" for mig.
Jeg satte mig ned med den en eftermiddag og, bortset fra en kort spisepause, så slap jeg den ikke igen, før jeg om aftenen havde vendt sidste side.

"Der findes bare ikke sådan noget som stilhed. Ikke her. Ikke nogen steder. Ikke når man sover, ikke når man er alene, aldrig."

Plottet er anderledes, historien er som ingen anden, jeg nogensinde har læst og omend jeg brugte de første 50 sider, til lige at vænne mig til fortællerstilen, så er Ness' bog om Todd noget ganske særligt.
Todd rullede jeg godt nok lidt øjne af i starten, men jo længere ind i bogen vi kom (og jo mere han lærte om "den virkelig verden"), jo mere kom jeg til at holde af ham og især også han og Manchee som rejsemakkerpar.

Bogen fik mig til at grine, tude (nogle ting, kære Ness, er altså utilgivelige (vi snakker uglycrying, her)) og også til at studse over, hvor virkelighedsnær de fiktive historier ind i mellem kan være.
På sin helt egen måde, tager historien nemlig også fat i ting som racisme, kvindehad og en masse andre barske emner, som jeg, desværre, sagtens kunne trække paralleller til virkeligheden med.


"... de sagde ikke noget om hvoffor stilheden gør så ondt i mig at jeg eddermame næsten ikke ka la vær med at hyle, som om jeg savner noget så meget at jeg ikke engang ka tænke klart, som om tomheden ikke er inden i hende, men i mig, og det er der ingenting der nogensinde ka fikse."

Umiddelbart synes jeg ikke, at du skal vide for meget om selve historien, før du går ind til den, men du skal vide dette: 
Det er en vild bog, der, i sit helt eget tempo, fik mig til at glemme alt omkring mig og en fantastisk bog, der på snigermåden fik mig til virkelig at tænke over livet og hvilken måde ting bliver gjort på.

Det er en bog, der er alt dét, jeg håbede på og mere til, og det er en bog, jeg har svært ved at slippe igen og hvis fortsættelse jeg virkelig ser frem til. 

fredag den 1. juni 2018

Opsummering af: Maj '18

{"Hun" & "Dem" er anmeldereksemplarer fra Palatium Books og "The Hate U Give" er en gave fra Gyldendal Ung}


Maj har været lige hvad jeg har haft brug for. En afslappende ferie, Comic Con Copenhagen, byfest med nogle af mine yndlingsmennesker, en hyleskæg biograftur, utroligt meget sushi (det var så dér, alle mine penge forsvandt hen), barnedåb hvor jeg fik æren af at stå fadder til en dejlig dreng, kvalitetstid med folk jeg virkelig godt kan lide og vejret? Vejret har været så flot, omend en tand for varmt til min smag.
Maj blev godt nok hverken til al den læsning og blogging, jeg egentligt havde planer om, men maj var god ved mig og jeg har nydt, at kunne lade fuldt op.

I maj har jeg læst knap 1300 sider, fordelt over 4 fine bøger.

"The Hate U Give" af Angie Thomas stikker af med prisen for månedens bedste bog & en anmeldelse følger snarest. Indtil videre nøjes jeg med, at anbefale den til højre og venstre!

Desværre var "Hun" af Carey Heywood ikke helt dét, jeg havde håbet på og omend jeg nød både bogen før & bogen efter, må jeg indrømme, at jeg var en smule skuffet over denne. 

Goodreads-målet melder forsat 5 bøger foran og med alle de skønne udgivelser i juni & alle de nyanskaffelser jeg har gjort mig, kan jeg ikke se dette ændre sig foreløbig.

Mountain TBR lyder på 8/24 og jeg er dermed 2 bøger bagud, men det føles ikke helt uoverskueligt.

Nye bøger stikker, som næsten altid, lidt af. Jeg har fået tilsendt 4 overraskelsespakker fra forlag og derudover har jeg selv anskaffet mig 8 bøger, men størstedelen er perfekte sommerbøger, så jeg klager absolut ikke.

Juni bliver to uger med skole, hvor jeg skal lære en masse nyt, et par fødselsdagsfester for søde folk & forhåbentligt bare flere hyggestunder, mere sushi (jeg starter lige med en omgang i aften) & naturligvis biografture - dinosaurerne er jo tilbage! 

Hvad er dit bedste minde fra maj? 


onsdag den 30. maj 2018

"Hun" (Him and Her #2) af Carey Heywood

{"Hun" er et anmeldereksemplar fra Palatium Books}

"Min verden begyndte og sluttede med hende. Jeg kan ikke forstå, hvordan hun nogensinde kunne tvivle på, hvordan jeg følte for hende."



Titel: Hun (Him and Her #2). Forfatter: Carey Heywood. Udgivelsesår: 2017 (originalt: 2013). Sidetal: 245. Forlag: Palatium Books.

Wills liv blev smadret for øjnene af ham da hun tog afsted. Han forstår ikke hvad der skete og hvorfor hun rejste. I stedet må Will vaklende finde en måde at fortsætte sit liv, at finde ud af at eksistere uden hende, mens han prøver at acceptere at det er sådan det må være.
Syv år senere dukker HUN op i hans liv igen. Han har en uge til at gøre hende til sin igen. Ikke alle får en chance til i kærlighed og Will er stålsat på aldrig at miste hende igen.


I "Hun" hører vi Sarahs historie fra "Ham", men som Will oplevede det - altså den samme søde kærlighedshistorie, men fra et andet synspunkt.
Det var rørende, at læse lidt om Wills oplevelse, forelskelse og hjertesorg, og hele bogen er i samme stil som etteren - romantisk, smelteværdig & fyldt med karakterer, der stadig er uendeligt lette at holde af.

Problemet med "Hun" er bare, at de første 16-17 kapitler (ud af 20), næsten føltes som en direkte gengivelse af "Ham". 
Normalt er de her bøger, hvor vi ser det fra modpartens side, nogle jeg virkelig holder af og i dette tilfælde også én jeg virkelig så frem til at læse - både fordi det er spændende, at høre hvordan han oplevede det, men også fordi, det er en vildt god måde, at få afdækket flere tanker og følelser i en historie på.
Desværre, bortset fra nogle få søde passager, synes jeg ikke, at Heywood havde udnyttet den perfekte mulighed til fulde - tværtimod føltes det som om, at hun har været for gode veninder med copy + past ...

"Så gør hun det der med at smelte ind mod mig, som om hendes sjæl anerkender, at den er lavet til min."

Jeg synes virkelig, at det er ærgerligt, for Heywood ved tydeligvis hvordan hun skal fange læseren og de 3-4 nytænkende kapitler hun havde indført, var også nogle jeg slugte fuldstændig råt.
Desværre var det bare ikke nok, til at opveje for en ellers sød, men i længden kedelig gengivelse af en historie fyldt med potentiale.

mandag den 28. maj 2018

"Ham" (Him and Her #1) af Carey Heywood

{"Ham" er et anmeldereksemplar fra Palatitum Books}

"Har du nogensinde været lykkelig på nogens vegne og samtidig så klar over, hvor ensom deres lykke fik dig til at føle?"



Titel: Ham (Him and Her #1). Forfatter: Carey Heywood. Udgivelsesår: 2017. Sidetal: 248. Forlag: Palatium Books.

Sarah Miller har ikke været hjemme i syv år. Hun troede at hun kunne blive væk for evigt. Det havde hun også kunnet hvis ikke det var for hendes storebrors bryllup. En lille del af hende føler sig endda fjollet for at være blevet væk så længe. Det er jo ikke fordi der er nogen der ved hvad der skete. Bortset fra ham. 
Ham . Den mand hun har sammenlignet alle andre med. Ham som har sat barren så højt, at ingen andre mænd efter ham overhovedet kunne konkurrere. Ham der fik hende til at føle at alt kunne lade sig gøre. Ham hun aldrig troede hun var god nok til. Ham, som hun har brugt de sidste syv år på at glemme. Det eneste hun skal gøre er at klare sig igennem den næste uge uden at løbe ind i ham.


"Ham" er en sød og let bog, om en kærlighed der ikke helt lykkedes i fortiden, men som, heldigvis, får en ny chance for at brillere.
En kærlighed der på sin vis er lidt småsørgelig, men på mange måder også den slags, de fleste vist higer efter.

Jeg var virkelig glad for måden historien vekslede mellem nutiden og fortiden. Det passede virkelig godt ind i historiens udvikling, det bidrog lidt til opbyggelsen af klimaks og så var fortids-delen simpelthen bare det kæreste, jeg længe har læst - der er virkelig bare noget ved ung og uskyldig kærlighed. 

Karaktererne var ufattelig lette at holde af: Sarah, den lidt spøjse, men søde pige/kvinde, som ikke er ræd for, at arbejde for det hun vil opnå & Will, den uimodståelige (come on - stik fyren et par fejl), men også sårbare dreng/mand, der ikke lægger skjul på sine følelser og helt klart ikke er bange for, at sige hvad han har på hjerte.
Derudover er der en fantastisk familie bag Sarah (og Will ..), som er misundelsesværdigt kær, lidt små-pushy på den irriterende, men gode måde & Sawyer, som man nok skal læse om (lære at kende?), for at kunne forstå. 

"Kærlighed, den hænger jeg på. Lige så meget som jeg hader Will en gang imellem, elsker jeg ham også. Nogle gange er det, at jeg stadig holder af ham på den måde, det, der gør mest ondt."

Den sidste tredjedel af bogen havde jeg det lidt sværere med. Der blev lidt kredset om de samme ting et par gange, klimakset virkede lettere antiklamatisk og slutningen var ikke forhastet, men den kunne sagtens have været mere - især når der følger en toer efter.

Alt i alt kunne jeg virkelig godt lide bogen og jeg er glad for, at have læst den, men jeg kom desværre aldrig helt til at elske den så højt, som jeg havde håbet. 

fredag den 25. maj 2018

"Ravnenes hvisken" (Ravnenes hvisken #2) af Malene Sølvsten

"Jeg snurrede rundt. Nu fyldte duften alt, og den blandede sig med lugten af skov og frisk luft. Det gik op for mig, hvor jeg kendte den fra, og jeg troede, at mit hjerte ville briste."



Titel: Ravnenes hvisken (Ravnenes hvisken #2). Forfatter: Malene Sølvsten. Udgivelsesår: 2017. Sidetal: 632. Forlag: Carlsen. 

Tre vil dø. To vil hun svigte. En må hun slå ihjel.

Hvor langt vil hun gå for at standse Ragnarok?

En gammel ven opsøger Anne, dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er taget til fange.

For at befri sin søster må Anne selv risikere livet og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Ukendte farer lurer, og imens bliver hun plaget af synet af sit eget mord. Men hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det i tide. Eller gjorde de?

Hele sit liv er Anne blevet forladt. Nu indser hun, at for at redde sin søster må hun selv svigte dem, hun elsker. Men kan hun gøre det?


Holy fuck! Må man sige det? Det må man sikkert godt, men det burde man nok ikke, men det gør jeg lige alligevel, for fuck, hvor var det en fuldstændig fed bog!
Jeg var bidt, men ikke overvældet af den første bog i serien, så at blive så fuldkommen blæst bagover af denne kom som en enorm overraskelse og jeg er stadig helt ekstatisk over, den fænomenale læseoplevelse det var.

Rejsen Anne og hendes venner kommer på i denne, er af en hel anden verden (pun intended) og hvor hun irriterede mig i etteren, kunne jeg denne gang slet ikke få nok af hende. Ak, hun træf stadigvæk lidt småfjollede valg, men hvor ville spændingen egentligt være uden?
Hun tog på sin egen måde sin krigerrolle til sig og jeg nød udviklingen der tydeligvis skete undervejs. 


"Jeg vidste ikke, om jeg lå ned eller sad op. Det eneste, jeg mærkede, var et kradsende underlag, kolde fliser og metal, der gnavede i mine hænder. Døren peb igen, og der var velsignet tomt omkring mig.
Så lød jeg mig igen opsluge af håbløsheden og mørke." 


Bogen havde uden tvivl hele pakken - action og spænding, de der følelsesmæssige rutsjebaneture som forfattere er så glade for, at pine os læsere med og - naturligvis - et plottwist jeg havde set komme, men som alligevel føltes som et lille spark i maven og som efterlod mig med blandede følelser. 

I starten var jeg lidt træt af mig selv, for ikke at have læst bogen noget før - nu er jeg dog nået frem til, at det måske er ret godt, for så er ventetiden til treeren lidt kortere (september(?) kom nuuu!).

tirsdag den 22. maj 2018

Forlagsforkælelse #3


Forlagene sørger fortsat for, at jeg ikke løber tør for læsestof. Denne gang gemmer der sig pastelfarvede bøger, der passer skønt til sommervejret & gennemført fantasy der egner sig til de sene sommeraftener.


"India Place" (Dublin Street #4) af Samantha Young
Bogen er modtaget af Flamingo.

Sidste gang Hannah Nichols så Marco D’Alessandro, for fem lange år siden, knuste han hendes hjerte. Fyren med den hårde facade og skjulte ømhed er den eneste, Hannah nogensinde har elsket – og den eneste mand, hun nogensinde har været sammen med. Efter en vild og frydefuld nat rejste Marco bort og lagde Skotland og Hannah bag sig. Konsekvenserne af den nat slog Hannah omkuld, og hun er aldrig rigtig kommet videre. Da Marco forlod Hannah, begik han sit livs største fejl, og han har fortrudt det lige siden. Så da skæbnen bringer dem sammen igen, nægter han at slippe hende uden kamp. Marco er fast besluttet på at vinde Hannah tilbage og minde hende om alle grundene til, at de er perfekte for hinanden. Men netop som Marco tror, at de endelig er klar til at møde fremtiden sammen, gør Hannah en opdagelse, som blotlægger den hemmelighed, hun har holdt skjult for ham – en hemmelighed, der kunne splitte dem ad, før de overhovedet har givet deres kærlighed en chance …

"Slagplanen" (Game On #3) af Kristen Callihan
Bogen er modtaget af Flamingo.

NFL-centerspilleren Ethan Dexters liv har altid handlet om at spille football og ikke ret meget andet. Den eneste undtagelse er en kvinde: den smukke Fiona Mackenzie.

Hun er fuldstændig ligeglad med hans berømmelse, men hun ser ham heller ikke som andet end en af sin svogers bedste venner.

Det slutter nu.

Fi ved ikke helt, hvad hun skal tænke om Dex. Det skæggede, tatoverede bjerg af en mand ligner mere en biker end en footballspiller. Rygtet siger, at han er jomfru, men det har hun svært ved at tro på. For fra det øjeblik, han beslutter sig for at rette sit intense blik mod hende, bliver hun svag i knæene. Hvad vil der ske, hvis han giver fuldstændig slip på sin berømte selvkontrol?

Jo mere de lærer hinanden at kende, jo mere går det op for Fi, at hun spiller et højt spil med sit hjerte som indsats. Dex og hun lever helt forskellige liv, i hver deres by, og hun ved, at hun burde gå sin vej. Men Dex har fundet pigen i sit liv, og han er fast besluttet på at kæmpe for hende.


"Ham" (Him & Her #1) af Carey Heywood
Bogen er et anmeldereksemplar fra Palatium Books

Sarah Miller har ikke været hjemme i syv år. Hun troede at hun kunne blive væk for evigt. Det havde hun også kunnet hvis ikke det var for hendes storebrors bryllup. En lille del af hende føler sig endda fjollet for at være blevet væk så længe. Det er jo ikke fordi der er nogen der ved hvad der skete. Bortset fra ham. 
Ham . Den mand hun har sammenlignet alle andre med. Ham som har sat barren så højt, at ingen andre mænd efter ham overhovedet kunne konkurrere. Ham der fik hende til at føle at alt kunne lade sig gøre. Ham hun aldrig troede hun var god nok til. Ham, som hun har brugt de sidste syv år på at glemme. Det eneste hun skal gøre er at klare sig igennem den næste uge uden at løbe ind i ham.

"Hun" (Him & Her #2) af Carey HeywoodBogen er et anmeldereksemplar fra Palatium Books

Wills liv blev smadret for øjnene af ham da hun tog afsted. Han forstår ikke hvad der skete og hvorfor hun rejste. I stedet må Will vaklende finde en måde at fortsætte sit liv, at finde ud af at eksistere uden hende, mens han prøver at acceptere at det er sådan det må være.
Syv år senere dukker HUN op i hans liv igen. Han har en uge til at gøre hende til sin igen. Ikke alle får en chance til i kærlighed og Will er stålsat på aldrig at miste hende igen.

"Dem" (Him & Her #3) af Carey Heywood
Bogen er et anmeldereksemplar fra Palatium Books

Først kommer kærlighed, så kommer ægteskab, og så kommer … 

Da Will og Sarah Price slår sig ned som Mr. & Mrs., møder de en udfordring, som der ikke var nogen af dem, der havde regnet med. Alle deres venner har fået familie, men det er ikke lykkedes for dem, og det er ikke, fordi de ikke prøver. 

Deres drøm om at være familie har altid inkluderet børn. Mens Sarah kæmper med frygten for at hendes kærlighed alene ikke er nok, bekymrer Will sig om, hvorvidt hun har opgivet for meget for ham. Ingen af dem ved, hvad de skal vente af livet, når de ikke venter barn. 

Sammen lærer de, at der er mere end en måde at være familie på.


"De dødes skib" (Magnus Chase og de nordiske guder #3) af Rick Riordan
Bogen er modtaget af Carlsen

Magnus Chase er søn af Frej; sommerens, frugtbarhedens og sundhedens gud, så han er ikke ligefrem krigerisk anlagt. 
Derfor er det godt at kunne læne sig op ad sine trofaste venner, der bl.a. tæller valkyrier og dværge, for Magnus er måske ikke født med et sværd i hånden, men han har en evne til at rode sig ud i de værst tænkelige situationer!

Denne gang er Magnus og hans venner nødt til at sejle til det fjerneste hjørne af Jotunheim og Niflheim i jagten på Asgårds største trussel. Vil de lykkes med deres mission, eller vil de blive opslugt af Ragnarok?


"Skyggernes herre" (Mørkets magi #2) af Cassandra Clare
Bogen er modtaget af Gyldendal UNG

En Skyggejægers liv er bundet af pligt og begrænset af ære. En Skyggejægers ord er et løfte, og intet løfte er mere helligt end det, der binder parabatai sammen - som kampfæller til døden, men aldrig, aldrig som elskere.

Emma ved, at hendes kærlighed til Julian Blackthorn - hendes parabatai - ikke kun er forbudt; den kan ødelægge dem begge. Hun ved, at hun burde flygte langt væk fra ham. Men hvordan kan hun gøre det, når han er truet af fjender fra alle sider? Og værst af dem er den farlige og uforudsigelige konge, de kalder Skyggernes Mester ...

mandag den 7. maj 2018

Comic Con Copenhagen '18


I lørdags kørte jeg til det store København sammen med Rikke og Mads, for at opleve det meget omtalte Comic Con Copenhagen.
Mit program var egentligt tætpakket, men undervejs fandt jeg ud af, at noget måtte skæres væk, fordi jeg simpelthen blev for overvældet (og skør i bolden af at sidde stille SÅ længe), så desværre så jeg ikke alle dem, jeg gerne ville se, men jeg havde stadigvæk en fantastisk dag.
Dette bliver et lid længere indlæg af slagsen, men jeg håber, at I når hele vejen igennem.



Efter lidt udfordring med at komme ind (først en lang kø, der strakte sig flere hundrede meter og derefter lidt problemer i forhold til presseadgang, som de desværre ikke helt var forberedt på), fandt vi vejen til første punkt på programmet, nemlig Pilou Asbæk.
Han fortalte om sin rejse igennem sin skuespillerkarriere, om producere/direktører, der ikke engang gad at lære hans navn, om medskuespillere, der ingen respekt for nye skuespillere havde, om at blive spyttet på og om at gå til nye auditions hver uge, hvor han bliver målt og vejet på alt han er, og hvilken udfordring det kan være, at holde hovedet højt på sådanne tidspunkter.

Han fortalte også om sin GoT-audition, som han endte med at måtte winge fuldstændig & alligevel endte med at brilliere. 
Jeg var forberedt på en masse GoT snak, men jeg var SLET ikke forberedt på, hvor freaking sjov manden var. Jeg grinte nærmest hele vejen igennem hans Q&A og udover at, langt om længe, have lært at udtale hans navn korrekt (sorry), så var det virkelig også et tankevækkende, inspirerende og interessant oplæg. 


En jeg især havde glædet mig til at se, var Mark Sheppard og jeg må nok indrømme, at jeg gik fra hans Q&A med lidt blandede følelser. 
Han var enormt sassy & sarkastisk, hvilket jeg sagtens kan leve med, men ind i mellem var det tydeligt, at han kedede sig over spørgsmålene og brokkede sig over, at han havde hørt dem alle før. Jeg kan godt se, at det bliver trivielt i længden, men jeg tror, at han glemte, at selv om han har hørt spørgsmålene før, er det langt af de færreste i publikummet, der har hørt svaret.
Dog havde han helt klart også sine gode øjeblikke, hvor han med glimt i øjet, sagde noget lidt smågrovt, hvor han hyldede folks udklædninger og hvor han talte om, hvor enormt fedt han synes, at sådan noget som Comin Con er - fordi det bringer folk sammen.

Her er et lille klip fra hans Q&A, som jeg især godt kunne lide: 




Sidst på programmet var Manu Bennett, som simpelthen var så levende og hans Q&A fløj virkelig afsted - ikke med så mange spørgsmål, for damn, den mand kan fortælle historier, men det var simpelthen så spændende, så det gjorde mig intet.
Han fortalte blandt andet om alle de gange, han har haft nogle klare billeder i hovedet af visse scener og faktisk endte med at ændre det egentlige manus, fordi hans ideer var så ekstremt gode.
Han talte også om sin kærlighed til musik - noget han fik fra sin mor, der desværre døde i en alt for tidlig alder og at han også i sin søgen efter sig selv efter netop tabet af hende, ledte ham til dans og ballet, som han blandt andet har brugt i kampscener i tv-serien Spartacus.
Manu var enormt levende, han trak publikum med op på scenen og man sad næsten tryllebundet med øjnene klistret til ham, mens han fortalte om alt dét han har oplevet og finder interessant.

Her er et lille klip, hvor han fortæller om en scene i Hobbitten, som han har haft indflydelse på: 




Derudover brugte vi bare en del tid på, at gå rundt og samle indtryk. Stedet var egentligt ikke så stort, men det var smækfyldt med mennesker, så det tog ofte ret lang tid, at komme fra et sted til andet.
Det er måske også noget, jeg kunne tænke mig var anderledes til en anden gang: mere plads.
Der kommer enormt mange mennesker - nok også flere for hver gang sådan noget bliver holdt - og der danner sig hurtig "trafikpropper" når der skal tages billeder af enten de spændende boder, flotte udstillinger, dygtige cosplayers (!!) og generel interesse for stedet. Desuden var lyden og musikken fra selve messen lidt forstyrrende under Q&As, men rent placeringsmæssigt, kunne de ikke havde planlagt det anderledes.


Det var en ekstremt spændende dag, men jeg blev også hurtigt rundtosset, overvældet, ekstremt mennesketræt og også ærgerlig over, ikke at kunne komme igennem eller til nogle steder.
Det er så også kun 2. gang, at Comic Con bliver afholdt i DK, så det er uden tvivl et work-in-progress. Jeg synes i hvert fald, at de på trods af alt gjorde det ret godt og det er ikke sidste gang, at jeg er at finde på sådan en messe.


Jeg kom naturligvis ikke tomhændet hjem og på trods af mangel på vægplads, kunne jeg ganske enkelt ikke stå for de mange flotte posters, der var at finde på messen og jeg endte med disse: 


"The Prisoner of Azkaban" & "The Phantom Menace" kunne jeg slet ikke stå for. Der var SÅ mange fine prints på standen & jeg ærgrede mig lidt, for da jeg spurgte efter et visitkort, snakkede manden på standen (haha) om, at han ikke havde noget med, at forsendelse fra UK var så dyrt og at det ikke kunne betale sig, men! Jeg har fundet hans shop på Etsy her og det er slet ikke så slemt.
Jeg elsker simpelthen det lidt nostalgiske look på plakaterne med årstal & producer.



"Supernatural"-plakaten købte jeg ved Geeky Ninja & jeg elsker hvor simpel den er, men at den alligevel giver mig lyst til at synge sangen højt.


"Wonder Woman" & "Stranger Things" købte jeg ved The Zero Rooms stand. Der var SÅ mange fede plakater ved dem og det var svært at "nøjedes", men det går nok for nu.


Sidst, men ikke mindst, viste Rikke & Mads mig Nikki Smits stand, hvor jeg købte dette lille Niffler postkort (som aldrig bliver sendt).
Derudover fandt de andre disse Comin Con-coins, som der kun er 1000 af, så jeg blev selvfølgelig hammer glad, da de havde taget en til mig også (mens jeg så Mark Sheppard).


That was it, men det er vist også fint at stoppe nu, inden jeg får skrevet en hel roman. 
Var du afsted og hvad synes du om det?