mandag den 27. marts 2017

Verdens Bogdag og Læs for Livet

"Happiness is only real when shared."


I 1995 udpegede UNESCO d. 23. april til at stå i bøgernes (og ophavsrettens) tegn og denne dag blev derfor til det, vi kender som Verdens Bogdag. En hel dag for bogelskere, en dag til at dele læseoplevelser og en dag til at fejre magien der gemmer sig blandt siderne.
I år er selvfølgelig ingen undtagelse og et virkelig fint og flot initiativ er blevet taget, som jeg gerne vil fremhæve.


I år har Læs for Livet - en non-profit organisation der indsamler bøger fra alle interesserede (private, forlag, forfattere, anmelder og flere) og samler disse bøger sammen til små biblioteker, der bliver doneret til institutioner for udsatte børn og unge - nemlig valgt at indgå et samarbejde med boghandlerforeningen og dermed boghandlere hele landet over, for at indsamle en masse bøger, der kan glæde disse børn og unge.

Jeg synes virkelig, at Læs for Livet gør et stort, flot og imponerende stykke arbejde og det er en organisation jeg selv har doneret bøger til ad flere omgange.
Sagen er dog den, at det ikke er alle steder i landet, det er muligt at indlevere bøger, således at de kommer i hænderne på Læs for Livet og det har indtil nu derfor været svært, i hvert fald for mig, at aflevere de frasorterede bøger fra reolen til dem.

Derfor klappede jeg selvfølgelig i mine små tykke hænder, da jeg fandt ud af, at Arnold Busck-kæden (og dermed min arbejdsplads) har valgt at indgå i samarbejdet i forbindelse Verdens Bogdag og dermed vil være med til at indsamle bøger til Læs for Livet. 


Det kommer til at foregå således, at man fra d. 24. april til d. 26. april kan indlevere alle sine brugte bøger til i hvert fald samtlige Arnold Busck-butikker - og helt sikkert også andre boghandlere (hvilke har jeg dog ikke styr på i skrivende stund) - bare de er i god stand og selvfølgelig er nogle du selv kunne forestille dig, en person på 0-23 år kunne være interesseret i at læse. 

Så står du med nogle bøger i overskud, eller er det ved at være tid til at rydde op i bogreolen og vil du gerne gøre en fandens god gerning? Så vil jeg gerne på det stærkeste opfordre dig til at aflevere disse bøger i enten din lokale Arnold Busck, eller en af de andre medvirkende boghandlere i perioden (eventuelt spørg din lokale boghandler, om de er med i arrangementet) og dermed være med til at skabe endnu flere biblioteker til udsatte børn og unge.

Selv har jeg allerede en god bogstak klar til det og jeg tænker bestemt også, at jeg skal igennem reolen endnu engang, før vi rammer Verdens Bogdag. 

"Det vigtigste er ikke hvad børnene og de unge læser, 
men at de læser. "
Citat fra Læs for Livets hjemmeside.

Hvis du vil læse mere om Læs for Livet, kan du gøre det lige her.
Derudover kan du også finde dem på Facebook her og Instagram her.

søndag den 26. marts 2017

Fokus på: Læsevanskeligheder hos unge

"The more that you read, the more things you will know. The more that you learn, the more places you'll go."


Vi er en gruppe bloggere, der i den kommende uge hver især har skrevet indlæg med fokus på læsevanskeligheder hos unge. Vi bogbloggere har alle vores kærlighed til bøger til fælles og vores mål er at inspirere potentielle læsere og give ideer til gode læseoplevelser og metoder at gøre læsningen lettere, til de, der har det sværere ved at få ordene på siden til at give mening.

I dette indlæg har jeg lavet en oversigt over, hvilke indlæg I kan finde, hos hvilke bloggere de vil være og hvornår på ugen de vil være der.

Mandag d. 27. marts vil Ea fra Chamberlains Bookcorner udgive 3 indlæg, der alle har med læsevanskelighed at gøre.
Ét indlæg vil handle om hendes egne erfaringer som ordblind og hvilke råd, hun har at give omkring det. Andet og tredje indlæg vil liste en del anbefalinger, som hun synes er gode i sig selv, men også til unge med læsevanskeligheder.

Tirsdag d. 28. marts vil Sofie fra Bogslottet have fokus på lydbøger, hvordan lydbøger kan være en stor hjælp for unge med læsevanskeligheder og hvordan de unge kan få adgang til lydbøger.
Sofie skriver blandt andet: Lydbøger er en fantastisk vej ind i litteraturen og en god måde at komme igennem nogle værker, der kan være svære i papirform.

Onsdag d. 29. marts får Irene fra Boghunden besøg af forfatteren Sandra Scwartz, der fortæller om hvordan det er at skrive bøger der er letlæselige, men som stadigvæk har en spændende handling for den unge læser. Derudover vil Sandra også bidrage med nogle anbefalinger af bøger, som hun synes passer til emnet.

Torsdag d. 30. marts skriver Karina fra Crossing Journeys om forskellige hjælpemidler, der kan gøre læsningen lettere for unge med læsevanskeligheder og hun vil også selv anbefale både serier og enkeltstående bøger i indlægget. 

Fredag d. 31. marts vil der her på bloggen være et indlæg med anbefalinger af bøger fra boghandleren. Jeg har haft mit kamera med på arbejde og har sammen med mine kollegaer fundet nogle bøger, vi ville anbefale til unge med læsevanskeligheder, af de bøger vi har i butikken her og nu - noget der viste sig at være en lidt større udfordring end forventet. 

Søndag d. 2. april vil der hos Rikke fra Flyv med mig være et lille interview med en bibliotekar fra Fredericia Bibliotek med fokus på læsevanskeligheder hos unge, samt et par anbefalinger. Derudover vil der også være nogle anbefalinger til god og let læsning fra Rikke selv.

Jeg glæder mig selv meget til at se, hvad mine medbloggere har fundet på og jeg er overbevist om, at det bliver en god og lærerig uge for os alle. 

torsdag den 23. marts 2017

'På kant med livet' - Jennifer Niven

"Da jeg begyndte at spise, var tabet allerede så stort, at det var, som om jeg slæbte rundt på hele verden. Så det var ikke, fordi det føltes tungere med de ekstra kilo. Det var, da jeg forsøgte at bære begge dele, at det blev for meget." 




Titel: På kant med livet. Forfatter: Jennifer Niven. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 420. Forlag: Alvilda.

Dette er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.

17-årige Libby kæmper med sin fortid som ”USA’s tykkeste teenager”. Men hun har tabt sig og er mere end klar til at kaste sig ud i alt, hvad livet har at byde på: high school, venner og kærester. Alligevel har folk omkring hende svært ved at se, hvem der egentlig gemmer sig bag de mange kilo.

Jack er cool og sjov. Men i virkeligheden dækker den smarte facade over en ulykkelig hemmelighed: Jack kan ikke genkende ansigter – selv hans egne brødre er fremmede for ham. Så selv om alle tror, at de kender ham, kender han ingen. Og ingen får lov at komme tæt på ham.

Ikke før han møder Libby i en gruppe hos skolepsykologen. Lidt efter lidt finder de ud af at lægge deres vrede og sårede følelser til side og i stedet se – virkelig se – den chance for kærlighed, som ligger lige foran dem.


Jeg følte lidt, at denne bog var slut, før jeg overhovedet fik startet. Jeg læste hvert sekund jeg havde mulighed for det (og min pause på arbejdet varede måske, måske ikke, et par minutter mere end den egentligt bør, fordi jeg ikke kunne give slip), glemte vitterligt alt omkring mig og slugte den så hurtigt, at jeg blev helt overrasket. 
Det kom dog ikke bag på mig, for Niven har en helt særlig skrivemåde, der gør det umuligt for mig, ikke at blive fanget fuldstændigt.

"Hvis alle led af ansigtsblindhed, ville der være håb for de udstødte."

Historien om Libby og Jack var rørende, sjov, spøjs og rigtig god. Niven tager fat i nogle vigtige ting, som mange kæmper med: næstekærlighed og kærlighed til sig selv.
Hun hiver nådesløst fat i emnet mobning og nogle grove og grænseoverskridende situationer, der desværre ikke er et bud på god fantasi og hun gør det hammer godt.
Lige som i 'Som stjerner på himlen' behandler hun nemlig emnerne med omhu, men også ærligt og dét er en særlig evne hun har, som gør hendes bøger så fantastiske.

Jeg nød Libby og Jacks historie og, som tidligere nævnt, følte jeg, at den var væk i et blink og jeg er også glad for at have læst den.
Dog nåede historien bare aldrig et decideret højdepunkt for mit vedkommende, hvilket ikke betyder at bogen ikke er skøn, eller at dens budskab ikke er evigt vigtigt - for det er den. Skøn, god og vigtig.
Jeg blev dog, på trods af alt det, desværre bare ikke overrumlet af en 'wauw-følelse', hvilket jeg både havde håbet på og forventet.

"Vi ved aldrig, hvor lang tid vi har igen.
 Der er ingen garanti for i morgen. 
Jeg kunne dø lige nu, lige her. 
Jeg kunne slutte på et øjeblik."


tirsdag den 21. marts 2017

Gæsteblogger #6 - Nanna Lundgaard Arbøl

Fotograf: Cecilie Sund Kristensen

Mit navn er Nanna, jeg er 27 år gammel, digter og bosat i København.
Jeg ynder at drikke rødvin, gå i teatret og drikke kaffe. Tre ting, der rent økonomisk ikke altid stemmer overens med det studineliv, jeg fører. Men der kommer til gengæld en masse inspiration ud af det, og det skal man jo ikke kimse af.
Jeg læser til tegnsprogstolk og har derfor erfaret, at det er vigtigt, at have styr på mimik såvel som gestikulation. To ting, der også gør sig gældende i forhold til at gebærde sig rundt omkring i det offentlige rum - også når man (som mig) elsker at drikke rødvin og kaffe i omtalte rum, og måske endda i teatersammenhæng.

Det kan derfor ofte føles som en kaotisk dag på legeplads, for studinen, sådan at holde styr på følelser, proforma og (økonomisk) fornuft, men det er ikke helt umuligt. Det kræver bare en eller anden form for selvdisciplin, selvindsigt og sælsomhed. Og flere fredagsvibes på mandage. Heldigvis er jeg ikke blevet for gammel til at drømme.

Sociale medier: Instagram - Facebook


Dette gæsteblogger-tiltag, går ud på at gæstebloggeren modtager 3 ord (udvalgt med random-word-generator) og så skal skabe noget kreativt ud fra dem. Læs nærmere på det originale indlæg her og skriv endelig, hvis du har spørgsmål.

Nanna fik ordene:
· Snigende - analysere - forbundet ·



Fotograf: Cecilie Sund Kristensen

Mit hoved er en legeplads

Af: Nanna Lundgaard Arbøl, februar 2017

Mit hoved er en legeplads, hvor tankerne er børnene, der boltrer sig i den friske luft, i al slags vejr, med venner og fjender. Mit hoved er et virvar af sæsonprægede besøg, juicebrikker, amagermadder og papkrus med dampende to-go-kaffe. Sandkasserne er mit kvivksandshul. Dér, hvor mine tanker står i stampe. Dér, hvor der ligger begravede skatte og knuste organer. Og jeg kan ikke altid finde ud… af, om jeg kan lide fornemmelsen af disse opløsninger eller ej. Sommetider vil jeg allerhelst befinde mig på rutsjebanen. Dér, hvor mine følelser leger. Dér, hvor der er risiko for at få småsten op under blusen, når man rutsjer på maven. Dér, hvor tiden forsvinder og farten bliver altafgørende for min opfattelse af dét nu, jeg var rædselsslagen for lige før.

Men der findes også dage, hvor jeg ikke vil rutsje. Dage, hvor jeg er møghamrende bange for at dø, før jeg overhovedet får levet. Sådan rigtigt. Sådan virkelig levet. På den der måde, hvorpå man virkelig føler, at nu - nu - har jeg levet, nu har jeg oplevet noget, der er værd at skrive hjem om. De dage opholder jeg mig allermest på vippen. Vippen er mine humørsvingninger. De ligger i revnerne i træet, i metalhåndtagets kulde. De er over det hele; splinterne i mine fingre, i mine nøgne baglår. Men jeg kan ikke lade være med at ville vippe. Jeg bliver nødt til at vippe. Lige indtil, jeg har brug for at være vægtløs igen. Det hænder. Ofte. Den vægtløse hungren kommer snigende, som forårsregnen over picnictæpperne. Som den kolde fornemmelse, våde sokker efterlader i gummistøvler. Og så kommer jeg i tanke om det. Jeg vil for alt i verden hellere flyve. Over sand, over tage, over alt dét, jeg ikke kan overkomme lige nu.

Gyngerne er mine spontane følelsesudbrud, dem jeg aldrig rigtigt kan kontrollere. Og skulle det ske, at de gynger i takt, så er det en verdenssensation. Noget, der burde honoreres. Eller i hvert fald bare anerkendes. De dage, indgraverer jeg selv stjerner i barken på legepladsens birketræ. En afmærkning, der skal minde mig om styrke og knoglemarv, når jeg føler, at alt smuldrer. Og det hænder altså også. Så gynger jeg bare lidt højere. Gyngestativet er mit skellet; dét, der holder mig oppe og fastholder mig, selvom jeg på nært hold er gået fra hinanden og har mistet forstanden, et sted mellem legehus og hinkeruder. Især når jeg har kravlet på klatrevæggens sten. De sten, der udgør alle mine forliste forhold og sommerflirts, mine engangsknald og Tinder-dates, som jeg bruger som afsæt for at komme videre og endnu højere op. Imens mine drømme, gemmer sig i buskadset ovre i hjørnet, længst væk fra den asfalterede boldbane, der er hudafskrabningerne på mine knæ. Der ligger de, drømmene, og venter på at gå i opfyldelse. Som erantisser venter på solskin og mælkebøtter på regn. Søndagslegedates er ikke altid ukomplicerede.

Jeg er 117 steder på samme tid, imens jeg slet ikke bevæger mig. Jeg hænger med hovedet nedad, henover metalstativet, der mest af alt minder mig om Tivoliture og brækreflekser. Der hænger jeg og gemmer mig bag mit løse hår, bag mit private forhæng, imens børnene boltrer sig omkring, inden i, over og under mig. Som var jeg et offentligt område, et solstrejf i en vandpyt på en februardag. Som var vi alle sammen forbundne og nødvendige. En del af noget større, der holder hjulene i gang og kunstnerne på spidsen. Som var vi levende beviser på momentær udødelighed. Men jeg kan også blot analysere for meget. Jeg kan også se for meget og føle for meget. Jeg kan også bare tænke for meget i metaforer og nostalgiske stemninger. Mit hoved kan ligeså godt være en losseplads, et krejlermarked eller en SuperBrugs. Det er det måske i morgen. Men i dag vælger jeg at lege. I hvert fald lidt endnu.




søndag den 19. marts 2017

'Haabet' - Mich Vraa

"Kongen blev slavehandler. Fruen i Bredgade nippede til sin te. De fromme danske bedsteborgere lukkede øjnene."



Titel: Haabet. Forfatter: Mich Vraa. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 416. Forlag: Lindhardt og Ringhof.

I det herrens år 1787 udbryder et blodigt oprør på slavefregatten Haabet. De sorte slaver i lastrummet har momentarisk fået overtaget og under dæk er to kvinder i de desperate menneskers vold: kaptajnens og den nygifte skibslæges unge hustruer. Inden slaveoprøret brutalt slås ned, har det ændret en række menneskeskæbner for altid.

"Haabet" er en grum beretning fra en tid da Danmark skabte ny velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager. Romanen bringer en af de mørkeste tider i Danmarks historie frem i lyset med en fortælling om kynisk udnyttelse og ufattelig ondskab, men også om kærlighed og overlevelse under umulige vilkår.


"Lykken er ikke nødvendigvis tryghed og frihed."

'Haabet' handler på mange måder om håb, men på mindst lige så mange måder, hvis ikke flere, om manglen på samme. 

Den er stykket sammen af breve og dagbogs/logbogsnotater, så man som læser får de dybeste tanker og inderste følelser fra de forskellige fortællere med og på den måde kommer læseren helt tæt på den grusomme, dog fandens gode og vigtige historie.

Den er absurd barsk og jeg ville sådan ønske, at det ikke var en historie, der er inspireret af virkelige hændelser og jeg kan få helt mavepine over at tænke på, at disse realiteter ikke ligger længere ud i fortiden, end de rent faktisk gør.

"Og jeg ser mig i spejlet her og ser en hvid mand. Og jeg væmmes."

Normalt når jeg læser bøger, som jeg finder gode eller interessante, læser jeg dem så hurtigt som muligt. Med 'Haabet' var det dog anderledes og det har faktisk taget mig næsten en måned(!) at få den læst færdig. Flere gange har jeg måttet lukke bogen sammen og finde de mest kærlige og sjove romancer frem, bare for at få lidt lys ind i kroppen igen. 

Det betyder absolut ikke, at jeg ikke var fanget af Vraas ord. At jeg ikke fik både tårer i øjnene, kuldegysninger og til tider endda også kvalme, af de barske realiteter, som bogen fremviser. 
Men netop denne grumme, realistiske og barske sandhed, gjorde mig også ufattelig tung om hjertet. 


Det er en virkelig spændende bog, der absolut sætter en masse ting i perspektiv. Den viser hvor hurtigt et godt menneske, kan blive til et monster og hvad desperation og frygt for det ukendte, kan gøre ved os.
Jeg er imponeret over Vraa. Over at det var ham muligt, at få skrevet alle disse ord ned og jeg har en dyb respekt for at han har gjort det.


Som Vraa selv skriver i efterskriftet: "Haabet er fiktion. Men jeg mener ikke der sker noget i romanen som ikke kunne være sket i virkeligheden i årene omkring 1800." Og det er en skræmmende tanke, men samtidig fremhæver det også, hvor vigtigt det er at huske på, at vi alle er mennesker, uanset hvor vi stammer fra.

"Slaverne er døde; deres massaer er døde. Vi har forskellig hudfarve, men vi er bare mennesker."

fredag den 17. marts 2017

'Fantastic Beasts and Where to Find Them: The Original Screenplay' - J.K. Rowling

Jacob:
"Newt, I don't think I'm dreaming."
Newt:
"What gave it away?" 
Jacob:
"I ain't got the brains to make this up."



Titel: Fantastic Beasts and Where to Find Them: The Original Screenplay. Forfatter: J.K. Rowling. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 294. Forlag: Little, Brown Book Group.

Explorer and Magizoologist Newt Scamander has just completed a round-the-globe trip in search of the most rare and unusual magical creatures. Arriving in New York, he intends his stay to be just a brief stopover. However, when Newt's case is misplaced and some of Newt's fantastic beasts escape into the city, it spells trouble for everyone…


Jeg var lykkelig, da jeg sad i biografens bløde sæder og så 'Fantastic Beasts and Where to Find Them', sukkede over Eddie Redmaynes skønne (og skøre!) karakter, Newt, blev småskræmt af Colin Farrells lidt hårdføre karakter, Graves, og grinede over Dan Foglers gennemførte rolle som no-majen Jacob.

Jeg forsvandt ind i en fantastisk fortælling om fantastiske væsener, fyldt med fantastiske karakterer og en hulens masse fantastiske effekter. Konklusionen er her, hvis I var i tvivl, at det var ret fantastisk.
Manuskriptet kan selvfølgelig ikke måle sig med den ægte magi på skærmen (en sætning, jeg ikke siger ofte), men det var alligevel en ret god læseoplevelse. 

Jacob: 
"Tell me - has anyone ever 
believed you when you told 
them not to worry?"
Newt:
"My philosophy is that 
worrying means you suffer 
twice."

Alt det fik jeg lov til at genopleve mens jeg læste manuskriptet til filmen. Jeg blev suget direkte tilbage ind i New Yorks gader og sammen med Newt, Tina, Jacob og Queenie forsøgte jeg atter at løse den store gåde med de undslupne væsener og den dystre kraft, der terroriserede byen.
Jeg havde intet problem med at danne mig billeder af historien - hele filmen kørte jo forbi mine øjenlåg: igen både fniste og fnøs jeg igennem mig en masse scener, sukkede og gjorde store øjne ved de de mere følelsesladede eller skræmmende af slagsen og lod mig atter indhylle af J.K. Rowlings enestående magi.

onsdag den 15. marts 2017

'Dømt ude' (Off-Campus #3) - Elle Kennedy

"Jeg havde en dårlig dag, og du var den første, jeg ringede til.
Det er simpelthen for vanvittigt at sige højt. Men jeg kender mig selv. Jeg kan mærke, at jeg er ved at falde i kæreste-bjørnefælden, og den er jeg simpelthen nødt til at træde ud af, inden den klapper sammen om mit stakkels, hjælpeløse hjerte."



Titel: Dømt ude (Off-Campus #3). Forfatter: Elle Kennedy. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 357. Forlag: Flamingo.

Allie Hayes har en krise. Dimissionen lurer lige om hjørnet og hun aner ikke, hvad hun skal stille op med sig selv efter college. Det bliver ikke bedre af, at hun netop er kommet ud af et længevarende forhold og stadig slikker sårene efter bruddet. Selvom hed rebound-sex helt sikkert ikke er svaret på hendes problemer, er den lækre ishockeyspiller Dean Di-Laurentis umulig at modstå. Men selv om hendes fremtid er uvis, er hun dog overbevist om, at Kongen af Engangsknald ikke figurerer i den. 

Dean er vant til at få det, han vil. Piger, gode karakterer, piger, anerkendelse, piger … Han er damernes mand og han har endnu ikke mødt en kvinde, der er immun overfor hans charme. Men så møder han Allie. På bare en enkelt nat vender den bramfrie blondine op og ned på hans verden – og nu vil hun bare være venner? Men slaget er ikke tabt endnu og Dean skruer helt op for charmeoffensiven. Men da hans liv tager en uventet drejning, indser han, at det måske er på tide at holde op med udelukkende at fokusere på scoringen … og i stedet sætte alt ind på kærligheden. 


Elle Kennedy er simpelthen en gudinde, når det kommer til at skrive sjove, søde, hede og følelsesmæssige bøger og 'Dømt ude' var ingen undtagelse! 

Vores ene hovedperson, Allie, er simpelthen så skøn. Hun er en god portion selvstændig, men kan stadig godt erkende, når hun har brug for andre (læs: Dean), hun er emotionel, men samtidig også i stand til at være virkelig sassy, når hun føler for det og så er hun ikke bange for at være en kvinde med behov.
Vores kære Dean havde jeg det dog lidt sværere med, fordi han i starten var denne lidt stereotype og klichéagtige fyr, der er lidt løs på tråden og det fik mig virkelig til at cringe i starten.
Dean viser sig dog hurtigt at være denne store stærke machomand - lidt Me, Tarzan - You, Jane agtigt, på den helt vildt lækre måde og det opvejede lidt for hans tidligere opførsel.

""Jeg sagde jo, min far sørgede for, at jeg gik til selvforsvar.""Nå, men respekt til din far for at sørge for, at du kan passe på dig selv. Efterfulgt af et fuck dig til din far for at gøre dig til et dødbringende våben.""

Måden deres forhold udviklede sig på var helt ekstremt smuk. Deans uendelige (og igen: hotte!) beskyttertrang overfor Allie og Allies tillidsudvikling var simpelthen så kær og gjorde virkelig historien til endnu en god læseoplevelse og deres kærlighed til denne fine og skrøbelige sag, som man ikke kan undgå at holde af.

Kennedys skriverier er seriøst vidunderligt vanedannende og jeg sluger hendes ord et efter et og bøgerne ligeså.
Bøgerne om hockey-drengene og hvordan de en efter en finder kærligheden er simpelthen så gode og jeg glæder mig til at læse den næste udgivelse, 'Kamp til stregen', der udkommer idag!


mandag den 13. marts 2017

'Grey' (Fifty Shades #4) - E.L. James

"Jeg trykker på send og ville ønske, hun var her sammen med mig.
Hun lyser mit hjem op, mit liv ... mig selv."




Titel: Grey (Fifty Shades #4). Forfatter: E.L. James. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 576. Forlag: Pretty Ink.

Tusindvis af læsere har ønsket at læse historien fra Christian Greys synsvinkel. I den nye roman GREY oplever vi hele fortællingen igen, men får nu lov at følge handlingen set med bogens intrigante og gådefulde hovedpersons øjne. Vi kender Christian som en mand med fuld kontrol over alle livets aspekter. 

Han lever i en pæn og disciplineret verden. Men hans verden er tom, lige indtil Anastasia Steel en dag snubler ind på hans kontor. Noget ved hende drager ham, men hvad er det? Og hvorfor er det så svært for ham at glemme hende? Christian hvirvles hurtigt ind i en strøm af følelser, som han hverken kan forstå eller modstå…


Det var en interessant, at se handlingen fra første bog fra Christians vinkel og det var også en smule spændende at blive inviteret indenfor i hans tanker. Eller det var det i hvert fald på det lidt psykologiske plan, men derudover tror jeg, at jeg fik lidt mere indsigt, end jeg egentligt ønskede at få. 

Mystikken ved den kære Hr. Grey, som egentligt var dét der krydrede den originale historie, går lidt af ved at læse hans side af historien og det tog selvfølgelig lidt af spændingen. 
Derudover var det til tider lidt sært at læse hans tanker. Ak, jeg havde fanget at han var lidt (læs: meget) rodet i bolden - noget der ikke rørte mig nær så meget i de tre andre bøger, men som altså gik hen og blev lidt forstyrrende i denne. Nogle ting vil man altså bare ikke vide.
Christian gik derfor hurtigt hen og blev mig for meget og jeg begyndte at finde ham lettere cringeworthy.

"Det er sandt, at hun vil have det bedre uden mig. Nu da hun har set monsteret, ved hun, at hun ikke kan leve sammen med ham."

Derudover synes jeg slet ikke niveauet i denne var det samme som i de andre 3 - noget der vel ikke burde være så forfærdelig svært, når det egentligt er præcis den samme historie. Måske tager jeg fejl, for jeg ved ikke hvad Fru James tænker, men bogen virkede lidt halvhjertet og jeg kunne egentligt godt have undværet den ...

fredag den 10. marts 2017

Forfatter fredag #4 - Camilla Wandahl

Fotograf: Agnete Schlichtkrull

EN FORFATTERS VINKEL
- Gæsteindlæg af Camilla Wandahl

Der er rigtig mange, der er nysgerrige efter, hvordan en forfatters arbejdsprocesser og hverdag ser ud. Det er faktisk noget af det, jeg bliver spurgt aller-mest ind til, når jeg holder foredrag. Og det er dét, dette indlæg handler om :) 

Hvordan ser en forfatters hverdag ud? 
Der er selvfølgelig lige så mange forskellige forfatter-hverdage, som der er forfattere. Og det har rigtig stor betydning for ens hverdag, om man er fuldtids- eller deltids-forfatter. Selv er jeg fuldtids-forfatter og har været det siden 2011, hvor jeg afsluttede læreruddannelsen. 
Min arbejdsdag varierer lidt - sommetider arbejder jeg rigtig meget, hvis jeg har en deadline, og sommetider arbejder jeg mindre, hvis jeg fx har barn syg eller holder (selvfølgelig selvbetalt!) ferie. Men grundlæggende arbejder jeg, mens min søn er i vuggestue - og en gang i mellem i weekender og om aftenen, fx hvis jeg skal holde foredrag.
Det er vigtigt for mig at understrege, at selvom jeg fx typisk arbejder fra 9-15, så sidder jeg ikke foran computeren og skriver i alle de timer. Jeg bruger også en del tid på at samle inspiration - researche, snakke plots med andre forfattere, gå ture (jeg får virkelig meget inspiration, når jeg går!) og lignende. Men det er klart, at kernen i min arbejdsdag er den tid, jeg bruger på at sidde foran computeren og skrive og redigere på en bog eller novelle - og sekundært på markedsføring (som nok er et helt kapitel for sig selv, men det bruger jeg også ret meget tid på). 
Mine yndlings-arbejdsdage er, når jeg mødes med en anden forfatter privat eller på en café, og så arbejder vi på hver vores bog/novelle. De dage får jeg skrevet rigtig meget, for det at lytte til en andens tastatur er virkelig motiverende :) 

Fotograf: Kirsten Frandsen

Hvorfor er det præcis forfatterskabet, der kalder på dig?
Jeg har altid fortalt historier. Min mor siger, at da jeg var barn, fortalte jeg om “hver en sten på min vej” og med bøgerne har jeg nok bare fundet en måde at få folk til at gide at lytte til alt det jeg siger;) Det er derfor fx min tøse-serie “Alt om at være pige” er så plaprende - Ida fortæller alle de tanker, som jeg selv gjorde mig, da jeg var 11-14 år, og det er også derfor den serie kunne fortsætte i det uendelige, hvis det stod til mig :) 
Dog er der også mange andre aspekter ved forfatterskabet, jeg er glad for - det er sjovt, at opbygge universer, skabe karakterer, skrive om følelser (ikke mindst kærlighed!) og at kunne bestemme sin egen hverdag og sit eget næste projekt. Jeg er ret sikker på, at hvis jeg ikke skrev bøger, så ville jeg prøve at blive dygtig nok til at skrive film eller male kunst, til at kunne leve af det. Jeg kan slet ikke forestille mig en hverdag, der ikke er kreativ! 

Fotograf: Rikke Andersen

Hvad er dit bedste skrivetip til andre, der drømmer om at skrive en bog?
SRKIV MEGET! SKRIV PÅ TID! SKRIV OM!
Jeg kan ikke sige det ofte nok - en bog, der ikke er skrevet, er ikke en bog - det er bare en idé. I samme øjeblik man seriøst har taget sig sammen til at skrive sin bog fra side 1 til 100 (eller 1000, hvis den er lang ;)), har man skrevet en bog. Det kan godt være, at den (endnu) ikke er god nok til at blive udgivet (selv fik jeg masser af afslag, før min første bog blev antaget, og jeg skrev også dén bog om 5 gange), men dét at have skrevet første udkast færdigt gør, at du kan få respons på bogen. 
Derfor handler det faktisk om at få en masse ord ned på papiret i første omgang - du kan ALTID redigere senere. Og at få en masse ord ned på papiret, kan du bruge hurtigskrivning til. Så skriv på tid! Sæt dit ur på 10 eller 20 minutter, og skriv derudad. Det har jeg skrevet en artikel om, du kan læse gratis her og jeg har også skrevet en artikel om at undgå skriveblokeringer ved hjælp af hurtigskrivning, som du kan læse her.
Når så din bog er færdigt, kommer du nok ikke uden om at redigere og omskrive den, men det er vist en helt anden historie. Selv skriver jeg mine bøger både om og forfra rigtig ofte, og det er bestemt helt almindeligt, at forfattere skriver om!

Jeg håber, at du kunne bruge mine råd og tanker omkring det at være forfatter. Ellers er du velkommen til at skrive en kommentar eller et spørgsmål til mig på min hjemmeside, blog, Instagram eller Facebook.

fredag den 3. marts 2017

'Diabolik' (Diabolik #1) - S.J. Kincaid

"Alle gik ud fra, at diabolikker var frygtløse, men i mine tidlige år bestod mit liv ikke af andet end frygt."



Titel: Diabolik (Diabolik #1). Forfatter: S.J. Kincaid. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 372. Forlag: Carlsen,

Dette er et anmeldereksemplar fra Forlaget Carlsen.

En diabolik er skabt til at være ubetinget loyal over for sin ejer.

En diabolik er en nådesløs dræbermaskine.

Nemesis er diabolik. Hun er bundet til Sidonia og vil ofre sig uden at tøve, hvis hendes ejer er i fare.

Nemesis er bare ikke helt almindelig. Hun har en svaghed, der gør hende til den farligste diabolik i imperiet - hun ved det bare ikke ... endnu.


'Diabolik' var en virkelig spændende, nervepirrende og fantastisk læseoplevelse, der virkelig overraskede mig med dens originalitet. 
Jeg elskede helle dette futuristiske aspekt med manipulerede maskiner, der har menneskelignende træk, men som kan bruges som våben og bodyguards. Jeg elsker, at disse diabolikker er skabt til at være helt igennem trofaste over for ét menneske og komplet nådesløse over for alle andre.
Sådan noget som diabolikker er heldigvis stadig far-out, men det er jo ikke helt urealistisk med sådan nogle fremtidige genetiske korrektioner i mennesker (hvis ikke det allerede findes) og det gør historien meget mere interessant, på en eller anden måde. 

Især Nemesis, vores hovedperson (og hoved-diabolik), er en virkelig sej karakter! Hun er simpelthen så rå, eftertænksom, opmærksom og bizart kær, for en der ingen "følelser" har. Hun er virkelig en helt anden type hovedperson end jeg er vant til og hun gjorde det til en helt særlig oplevelse.

"... stavrede bagud, bleg og måbende, da jeg vendte mig om mod hende. Hun kiggede rundt på massakren og tabte underkæben.
"Du . . . du er ikke et menneske."
"Nej," sagde jeg."

Kejseren og hans mor var nogle sindssyge folk. De var nærmest indbegrebet af vanvid og galskab - alligevel var de dog også underligt fascinerende. Galskaben var nemlig gennemtænkt og hvor langt vil man egentligt gå, for at opnå den højeste magt? 
Generelt de royale har en skrue eller to løs og det gjorde faktisk læseoplevelsen en del mere underholdende.

Derudover var jeg faktisk ret vild med ideen om, at bogen var en stand-alone. Nu har jeg så fundet ud af, at Kincaid har besluttet sig for at lave den om til en trilogi og selv om jeg uden tvivl skal læse videre, så ærgrer det mig, at den ikke fik lov til at stå som den var - den var nemlig virkelig god og slutningen også ganske fornuftig!
Jeg er spændt på, hvordan hun får det hele kringlet rundt og hvordan historien bliver bygget videre.

Altså er det en enestående historie og jeg nød virkelig læsningen og timerne der bare forsvandt i diabolikkernes univers.