fredag den 3. november 2017

'Jernridderen' (Iron Fey-sagaen #4) - Julie Kagawa

{Reklame: dette er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.}

"Mit fald begyndte, som så mange andres, med en pige."



Titel: 'Jernridderen' (Iron Fey-sagaen #4). Forfatter: Julie Kagawa. Udgivelsesår: 2017 (originalt: 2011). Sidetal: 400. Forlag: HarperCollins Nordic.

For den kolde Prins Ash var kærlighed kun noget for de svagelige, for de dødelige og for fjolser. Hans store kærlighed døde en forfærdelig død, og det dræbte alle de blide følelser Vinterprinsen havde i sig. Eller det troede han. Lige indtil Meghan Chase, halvt menneske, halvt Fey, dukker op, og bryder alle hans barrikader - og binder ham til sig uigenkaldeligt, med en ed om at blive hendes ridder. Nu er Meghan Jerndronning og hersker over en verden, hvor ingen vinteralfer kan overleve, og hun bryder deres bånd, for at redde hans liv. Men Ash er fast besluttet på at indfri sit løfte om at stå ved hendes side. For at kunne overleve i Jernriget, må han have en sjæl og en dødelig krop, men de prøvelser han må gå igennem for at få dem, synes helt umulige – og midt i det vanvittige forløb, får han en viden, som forandrer alt!


Okay, så hvis I ikke har opdaget det efterhånden, så har jeg lidt af en svaghed for Ash. Mystisk flot fyr med følelser? Ja tak!
Nogle ting vokser man vist bare ikke fra, så en hel bog fra hans synsvinkel? Jeg ved, at jeg gentager mig selv, men: ja tak!

I 'Jernridderen' følger vi Ash på hans vej til verdens ende, i hans søgen på en måde, at kunne være sammen med Meghan på og jeg, der vil følge Ash til hvor som helst, hyggede mig gevaldigt på turen.
Det var en pudsig rejse med rejsemakkere (Puck, Grimalkin og to overraskelser), der dannede den mest umage og skæve, men også helt perfekte og skønne gruppe.
Turen er, udover hyggelig, virkelig intens. Der sker så meget undervejs, både skumle, sørgelige og endda smukke ting - ting og følelser der, underligt nok, får læseren til at værdsætte rejsen meget mere.

Hele bogen handler selvfølgelig om Ashs mål og rejsen dertil, men undervejs lærer vi virkelig også vinterprinsen at kende på et meget dybere plan end hidtil og dét var virkelig spændende.
Jeg har læst den før, så hvis du, stikmodsat mig, ikke rigtig er faldet for Ash endnu, så er 'Jernridderen' bogen hvor, han stille og roligt, ord for ord, flytter ind i dit hjerte (medmindre du er iskold som Mab, så sker der nok ikke det store ...).

"Pas på, knægt. I nogle historier bliver helten trods alt ædt af monsteret."

Der var en enkelt ting, der generede mig ved bogen og som er svær at forklare, uden at spoile for meget, men en af overraskelsesgæsterne var mig lidt for meget og til tider i vejen.
Personen er en vigtig og interessant karakter, men grundet dennes eksistens bliver der stillet spørgsmålstegn ved nogle ting, jeg bare ikke kan se usikkerheden i. Hvis du læser den, kan du muligvis forstå mit problem, men tro mig, det vægter ikke nær så tungt i sidste ende.

Med det sagt, så er 'Jernridderen' en storslået, nervepirrende og fantastisk afslutning på en virkelig god serie, som jeg virkelig har nydt at genlæse på dansk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar