onsdag den 25. oktober 2017

'Jerndronningen' (Iron Fey sagaen #3) - Julie Kagawa

{Reklame: bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollins Nordic.}

"De ville leve, det ville jeg sikre mig. 
De ville le og inspirere til ballader og 
samle tjenester indtil tidernes afslutning. 
Det her var til dem."



Titel: Jerndronningen (Iron Fey sagaen #3). Forfatter: Julie Kagawa. Udgivelsesår: 2017 (originalt: 2011). Sidetal: 400. Forlag: HarperCollins Nordic.

Sommeren svækkes, Isen smelter.
Alt hvad der er tilbage, er dette ...
Halvt menneske halvt elver Meghan Chase troede at det var overstået. At hendes tid blandt alferne i landet "Aldrig" var ovre – at de valg hun havde været tvunget til at tage, de ofre hun havde bragt for at redde dem hun elsker, er nu fortid. Men en storm nærmer sig. En hær af jernalfer, vil trække hende tilbage ind i konflikten; trække hende væk fra den forviste prins, som elsker hende, og som har svoret at blive ved hendes side. Stormen vil føre hende ind i en konflikt så stor, at hun ikke tror, at hun vil kunne overleve den. Og denne gang, er der ingen vej tilbage!


"Action, spænding og kærlighed" er 3 ord, der beskriver 'Jerndronningen' absolut perfekt. Den er fyldt med følelser, med kamp og med karakterudvikling der batter!
Det var ganske enkelt en perfekt blanding af det hele - the best of all worlds, om I vil - og jeg kunne slet ikke få nok.

Meghan er virkelig kommet langt og hun var knap så irriterende, men faktisk pludselig en smule inspirerende.
Hun er vokset med opgaven, hun tog langt om længe sin nye rolle til sig hele vejen igennem og ærlig talt, så er hun i 'Jerndronningen' ret sej.
Hende og Ash har langt om længe mulighed for at være sammen (under relativt skidte forhold, but who cares?) og det var utrolig rart, at se dem vokse som par.

"Luften duftede af jord og nyt græs. Jeg blev lullet ind i en dyb ro, mens jeg lyttede til lydene fra ting, der voksede overalt omkring mig, jeg lukkede øjnene, og endelig overgav jeg mig til mørket."

Det er en bog om det endelige opgør, om de ikke altid så lykkelige slutninger og om det ultimative offer.
Det er uden tvivl den stærkeste bog i serien og den har, som jeg skrev tidligere i anmeldelsen, lidt af det hele - lidt af alt det, jeg godt kan lide og så emmede bogen simpelthen af kraft. Meghans, Ahs', Pucks og Aldrigaldrigs kraft.

Der var dog denne slutning der, som, selv om jeg allerede har læst den en gang, spillede på mine følelser og drillede mine tårekanaler på bedste Kagawa-hjerteknusende-cliffhanger-vis. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar