mandag den 28. august 2017

'Glimt fra tiden der var os' - Håbefulde Unge Forfattere

"Den bedste måde at spilde tiden på er at tælle den. Lev nu bare livet, mens du har det." 



Titel: Glimt fra tiden der var os. Forfatter(e): Trine Vianne Ipsen, Samantha Danielle Crawford, Susanne Thrane, Kristoffer Johannesen Lind, Jakob Maagaard, Michella Rasmussen, Bjarke Schjødt Larsen, Katrine Skovgaard, Regitze Jørgensen, Julie Midtgaard, Bjarke Sølverbæk, Caroline Ørsum & Vibeke Søndergård Martinsen. Udgivelsesår: 2017. Sidetal: 167. Forlag: Håbefulde Unge Forfattere.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Håbefulde Unge Forfattere.

Hvad betyder tid for unge? Tid er en forbrugsvare. Tid er tyktflydende og kan hældes på flaske. Tid er et hus fyldt af labyrintiske gange og en ensom herre med et morderisk temperament. Tid er minder, der opsluger dig og øjeblikke, som går i ring.

I disse 14 finurlige, realistiske, morsomme, poetiske og magiske noveller får du tiden fanget i ord. Tidsglimt af mord og forelskelse, af fortid og fremtid, af tid, der flygter og tider, der forhåbentlig aldrig kommer.

Alle forfatterne er fra foreningen Håbefulde Unge Forfattere, hvor både unge, aspirerende forfattere og de mere etablerede kan mødes for at udveksle erfaringer og give respons på hinandens tekster – og på den måde blive bedre til at skrive.


'Glimt fra tiden der var os' er en virkelig fin og interessant novellesamling, skrevet af en flok meget dygtige (og håbefulde) forfattere.
Jeg har udvalgt 4 noveller, der især gjorde indtryk på mig, men jeg vil gerne understrege og fremhæve, at alle noveller virkelig var kreative og imponerende.



'Drømme uden søvn' af Trine Vianne Ipsen var en lidt sørgelig novelle omkring en desperat og, på sin egen måde, kærlig beslutning, der ikke nødvendigvis var den rette. 
Jeg vil tænke på denne novelle, når jeg fremover oplever et deja-vu og i aften, når jeg går i seng, vil jeg prise mig lykkelig over, at kunne falde i søvn.

"Jeg drømte, jeg var voksen."


'Fanget i et minde' af Michella Rasmussen var en virkelig rørende og smuk novelle, som fik mit hjerte til at synke i mit bryst og tårer til at pible frem i øjenkrogen. Det er en novelle, jeg virkelig kan relatere til, både fra mit tidligere arbejde og også den (fandens) personlige erfaring.

"Men det er forbudt at sørge, når hans hjerte stadig slår." 


'Tidshuset' af Katrine Skovgaard havde en virkelig kreativ opsætning, hvor man selv skulle vælge handlingen. Jeg elskede, hvordan læseren på en og samme tid var herre over hvad der skulle ske, men alligevel ikke vidste, hvad der skete, når man valgte den næste vej.

"Du hører den hvinende latter igen. Og så ... ingenting." 


'17.12 fra perron 3' af Katrine Skovgaard var hammer sød og også virkelig tankevækkende. Den handlede om livets mange muligheder og om at selv om målene oftest er ens, så er vejen dertil altid forskellig. 

"Der er mange forskellige mennesker på dette sted og lige så mange destinationer."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar