lørdag den 26. august 2017

'Det lille hus i den store skov' (Det lille hus på prærien #1) - Laura Ingalls Wilder

"Ved sig selv tænkte hun: »Det er nu
Hun var glad for, at det hyggelige, lille hus og Far og Mor og kaminilden og musikken var nu. Sådan noget kunne aldrig »rent forgå«, for nu er nu.

Det kan aldrig være noget, der længst svandt hen."


Titel: Det lille hus i den store skov (Det lille hus på prærien #1). Forfatter: Laura Ingalls Wilder. Udgivelsesår: 2014 (originalt: 1932). Sidetal: 238. Forlag: Gyldendal. 

Første bind i denne verdenskendte og elskede serie om pigen Laura og hendes familie og deres hårde liv som nybyggere, der rejser fra sted til sted i USA's store skove og på de endeløse prærier for mere end hundrede år siden.


Jeg har så mange barndomsminder forbundet med historierne om Laura og hendes familie, så det var selvfølgelig et kært gensyn med dem, da jeg i foråret læste 'Det lille hus i den store skov'.
Det var som, at tage på en lille tidsrejse tilbage til både min egen barndom og selvfølgelig også Lauras, der på mange måder er vidt forskellige, men begge fyldt med en barnlig glæde og et let syn på livet.

Udover glæden ved den lille tidsrejse, var det også spændende, at læse om levevilkårene i slutningen af det 19. århundrede - denne gang som en voksen, der ser en helt anden side af historien, end mit barnlige-jeg gjorde.
Det var som en lille historielektion, der er pakket ind i denne lette glæde og gemt i en virkelig fin børnebog.


"De havde det lunt og trygt og hyggeligt i deres lille blokhus, mens sneen føg udenfor, og vinden tudede, fordi den ikke kunne komme ind i varmen."

Jeg elsker, at bogen er en så ærlig fortælling fra et barns øjne og at der ikke var sprunget nogle detaljer over overhovedet - om end det en sjælden gang i mellem kunne virke en smule langtrukkent.
Fortællingen handler om livet, om hårdt arbejde og om at omfavne og værdsætte dét man er givet.
Det er fantastisk, at fortællingen i al sin enkelhed, giver sin læser så meget og jeg glæder mig til, at læse om flere af Lauras minder. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar