mandag den 3. juli 2017

'Jerndatteren' (Iron Fey sagaen #2) - Julie Kagawa

"Jeg havde ikke lyst til at vågne. Der var intet andet end smerte, der ventede på mig i den virkelige verden. Hvis jeg sov, kunne jeg ikke føle noget. Hvis jeg sov, behøvede jeg ikke at blive konfronteret med Ash og den kolde foragt i hans ansigt, når han så på mig."



Titel: Jerndatteren (Iron Fey sagaen #2). Forfatter: Julie Kagawa. Udgivelsesår: 2017 (originalt: 2010). Sidetal: 367. Forlag: HarperCollins Nordic.

Dette er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

Som halvt menneske og halvt prinsesse af lysalfernes hof har Meghan Chase aldrig følt, at hun passede ind nogen steder. Forladt af vinterprinsen, som hun troede elskede hende, er hun nu vinterdronningens fange. Som krigen mellem Lys- og Mørkehoffet nærmer sig, opdager Meghan, at den virkelige fjende er Jernkongen og hans rige med væsner, som kun hun og vinterprinsen har set. Men ingen tager hendes advarsler alvorligt. Det er dog ikke det værste, for Meghan har mistet sine magiske evner, og hun må derfor stole på sin intelligens. At stole på nogen anden vil være dumt. Men på trods af det, kan hun ikke forhindre den længselsfulde hvisken fra sit alt for menneskelige hjerte.


I denne bog er det hele mere alvorligt og krigspræget end det var i 'Jernkongen', hvilket virkelig var fedt.
Tempoet er virkelig hurtigt og stort set hvert kapitel gemmer på en god portion action.

Kærlighed er der ikke altid plads til, når krig og kampe fylder en stor del af historien, men åh, når det en gang i mellem skinnede igennem handlingen, bankede mit hjerte så hurtigt, at jeg frygtede, at det var på vej ud af min brystkasse.
Selv de mest cheesy scener fik mig i denne bog til at heppe indvendigt (mon man bliver så desperat i krigstiderne, at man bare tager hvad man kan få?) og det var en god effekt: lidt lys i det uendelig mørke (... jep, the cheesyness is contagious).  

"Jeg ved godt, at du risikerede alt for at beskyttede os, og det er det, der bekymrer mig. Du ved stadig ikke nok om den her verden til at være ordentlig skrækslagen." 

Dette var endnu en genlæsning for mit vedkommende, men alligevel formåede historien at overraske mig om og om igen.
Det var også endnu et kært gensyn med mine favoritkarakterer fra etteren, men også nye hoveder fik større roller og især den herlige Jernhest var jeg glad for at opleve igen. Man skulle ikke tro det, men den store tunge og lidt klodsede hest, finder virkelig hurtigt vejen ind til læserens hjerte. 

Meghan irriterede mig en anelse i denne bog. Det var ikke fordi, det ødelagde noget for min læsning, men åh, hvor virkede hun lidt småhåbløs til tider. 
Det er dog godt, at der er så mange andre karakterer i bogen, der kan veje op for det og der hersker ingen tvivl: Jeg er endnu engang helt fanget i Kagawas fey-univers og det eneste jeg kan gøre nu er, at vente på, at den tredje bog bliver oversat til dansk og det føles som evigheder væk!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar