torsdag den 20. juli 2017

Gæsteblogger #8 - Benedikte Jensen


Hej! 

Mit navn er Benedikte og jeg er 30 år. Jeg bor nordvest for Randers, Østjylland, i en lillebitte landsby med få indbyggere, mørkt om natten, evig fuglekvidder og virkelig højt til himlen.
Til daglig studerer jeg pt. på en professionsbachelor i digital konceptudvikling, mens jeg bijobber med tekstforfatning.
Jeg elsker at bruge de sene nattetimer til at synke ned i bøgernes univers, ligesom jeg også altid er hende der på køreture, i bussen og byen medbringer mindst én bog, kindle og bøger på telefonen.
Når jeg ikke læser, bruger jeg tid på mine forskellige blogs, hjemmesider og andre sysler online, er sammen med familie og venner og/eller hygger med mine mange dyr herhjemme. Jeg er ikke den udadvendte type, så jeg bruger faktisk meget af mit liv i hjemlige rammer, og jeg nyder det.
Jeg er nok heller ikke så "kendt" i bogbloggerkredse idet jeg endnu har til gode at deltage i nogle arrangementet – men det kommer.

Jeg blogger som "Bogfinken" hvor jeg anmelder bøger og ellers snakker lidt forskellig bogsnak. Jeg læser og anmelder alle genrer, faktisk er min smag meget bred.

Sociale medier: Facebook - Twitter - Bookstagram - Instagram - Goodreads - Bloglovin'


Dette gæsteblogger-tiltag, går ud på at gæstebloggeren modtager 3 ord (udvalgt med random-word-generator) og så skal skabe noget kreativt ud fra dem. Læs nærmere på det originale indlæg her og skriv endelig, hvis du har spørgsmål.

Benedikte fik ordene:
· eksorcisme - økse - budbringer ·


Han var kun budbringer, det vidste hun godt
Hun var kun en pige, ægte og ren i hjertet
Onde tunger ville hende det dårligt
Rygterne ville, man mente hun var besat
Af Djævlen ham selv, han var i pigen.

Det troende folk, frygtede Djævlen
For dem var eksorcisme det eneste rigtige
Præst, biskop og Gud blev kaldt frem
Med bønner og pisk mødte de den bange pige
Bundet til skue i et tov, hun var hjælpeløs

Tårerne løb, men munden forblev stille
Ikke et ord, ikke et skrig hørtes fra pigen
Budbringeren forsøgte, han rev og sled
Han nåede frem med mod og med økse
Men tiden var knap, måske endda for sen


2 kommentarer:

  1. Fantastiske ord. Der ligger en roman og flyder lige der. ;-)
    Og dejlig præsentation, der giver indtryk af stilfærdig lykke og ro i sjælen i en tid hvor alt er så præstationspræget. Den gjorde mig glad. :-)

    SvarSlet