tirsdag den 2. maj 2017

Opsummering af: April '17


April var fyldt med tiltrængte tøseaftener, hyggelige familiefester, tiltrængte bloggerstunder og endnu et hyggeligt readathon, og det har generelt været en dejlig måned, fyldt med nye og gode minder.
Foråret sprang dog det meste af april over, så de lyse stunder jeg forudså i sidste måneds opsummering, har der ikke været mange af. Til gengæld krydser jeg selvfølgelig fingre for, at de dukker op i maj (siger jeg, siddende her i sofaen, med varm solskin skinnende ind af alle vinduer).


I april læste jeg lidt over 1800 sider fordelt på 7 bøger og det er mere, end jeg havde forventet af nå.
Af de læste bøger var der et anmeldereksemplar og tusinde tak til HarperCollinsNordic for det. 


Månedens bedste bog må være 'Det lille hus i den store skov' af Laura Ingalls Wilder, der var præcis det jeg håbede på: en nostalgisk læseoplevelse, der lod mig være et barn igen. 

Månedens antiklimaks må desværre være 'Vores kemiske hjerter' af Krystal Sutherland. Den var ikke dårlig, men den var slet ikke som forventet og på trods af, at den var sød, så havde jeg skyhøje forventninger til den, der desværre ikke bliv indfriet. 

Statussen på Goodreads-mål er 25/75 og lige nu står der, at jeg er 1 book ahead of schedule, hvilket er noget vi godt kan lide og som jeg vist kun kan takke Dewey's Read-a-Thon for!

Status på Mountain TBR-mål er 13/36, så jeg er faktisk også en bog i foran der.

Nye bøger er jeg stadigvæk hammer dårlig til at holde styr på, men jeg tror, at jeg i denne måned har købt 5 nye bøger og modtaget yderligere 5 anmeldereksemplarer.


Fortæl mig gerne om dit allerbedste april-minde!

8 kommentarer:

  1. Jatak til mere sol! Nu vil jeg godt snart læse på et tæppe ude i haven :D


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja tak! Ud og gå lange ture på lune dage! <3

      Slet
  2. Åh, det er så skønt, når man lige når dét mere end man havde planlagt!
    Mit allerbedste aprilminde kom i slutningen af måneden, hvor min kæreste og jeg købte et kolonihavehus. Jeg er den største optur over det :DDD

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis!
      Ja, jeg så det godt! :D Åh, hvor er det fedt for jer! Tillykke!!

      Slet
  3. Man ved det ikke har været verdens mest spændende måned, når man ikke rigtig kan komme på et aller-bedste minde sådan lige. Og i mens jeg skrev det, så kom jeg i tanke om, at måneden sluttede af med, at vi fik en lille ekstra scanning af baby til sidste lægebesøg. Hvilket var virkelig skønt <3

    Hvor er jeg altså ked af at høre, at dine høje forventninger til "Vores kemiske hjerter" desværre gjorde, at du ikke holdte helt så meget af den, som du nok ellers ville havde gjort. Men godt du trods alt nød den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha, måske det også er rart med lidt ro, inden det om lidt går vildt for sig for jer? <3 Det bliver jo så spændende med den lille ny!

      Ja, det ærgrer jeg mig stadigvæk over, men ak, man kan ikke elske dem alle!

      Slet
  4. En effektiv bog-måned! Det var super hyggeligt at læse om dit readathon-døgn. Jeg har virkelig slubret alle de indlæg til mig, da jeg desværre ikke selv kunne deltage. Jeg krydser fingre for deltagelse til efteråret :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nu også helt hyggeligt, at gå igennem indlæggene efter døgnet - stemningen får man i hvert fald hurtigt med! :-)

      Slet