torsdag den 11. maj 2017

'Findes der en, findes der flere' - Mhairi McFarlane

" ... Du finder ikke nogen, som behandler dig, som du bør behandles, før du begynder at tro på, at du er de fyre, du ønsker dig, værdig."



Titel: Findes der en, findes der flere. Forfatter: Mhairi McFarlane. Udgivelsesår: 2017 (originalt: 2015). Sidetal: 432. Forlag: HarperCollins Nordic.

Dette er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

Det hele starter med det der bryllup. Da Edie bliver taget på fersk gerning, i en mildt sagt pinlig situation, er det hende, der får skylden. For at undgå shitstormen på de sociale medier og de anklagende blikke, fra hendes, nu tidligere, venner, bliver hun tvunget til at forlade byen. Så hun udsendes som ghostwriter, på en biografi, om den nye hotte stjerne Elliot Owen. Det kan vel ikke være så svært?

Jo, faktisk, for det sted hun forvises til er Nottingham, byen hvor hun voksede op. Her bliver Edie tvunget til at bo hos sin deprimerede far og bitre søster, som konstant sætter spørgsmålstegn ved alt, hvad hun gør. Desuden viser superstjernen Elliot sig totalt ude af stand til, at forstå et nej. Da Edie således forvandles tilbage til sit teenage-selv, indser hun, at det er på høje tid at finde ud af, hvem hun egentlig er.


Åh, McFarlane er altså guld værd! Hendes bøger er sjove, søde og SÅ gode til at koble af med.
'Findes der en, findes der flere' er naturligvis ingen undtagelse og jeg nød virkelig bogen.

Over-all havde vores hovedperson, Edie, sådan lidt en Bridget Jones-vibe over sig. Hun var akavet, til tider upassende, hammer uheldig og absolut fantastisk og elskværdig.
En kvinde der virkelig kæmper for det liv, hun altid har stræbet efter, men som så finder ud af, af dét liv, måske ikke er livet for hende. 
Edie er i midtpunktet i en masse familiedrama, kærlighedsdrama, storhedsvanvidsdrama og det var til tider absolut tåkrummende, men hele min læsning foregik med et smil på læben og jeg fik i høj grad trænet mine grinemuskler i løbet af de firehundredeognoget sider. 

"Sikke mange år hun havde spildt på at få ubetydelige mennesker til at synes om sig. Hun havde aldrig spurgt sig selv, hvorfor hun skulle synes om dem." 

Plottet og historien var lidt forudsigeligt (omend der var nogle twists & turns til sidst, som jeg ikke helt havde forventet ... eller håbet på), men 'Findes der en, findes der flere' er den slags bog, hvor det absolut ikke gør noget.
Det er den slags tøsede go-to bog, som jeg er sikker på, at jeg vil vende tilbage til i jagt på et smil (eller hundrede) og endnu en McFarlane bog, som jeg virkelig kan anbefale.
Derudover pynter bogens smukke guldryg virkelig på reolen og jeg elsker, hvor piget forsiden er. Sådan lidt tjekket chick, der værdsætter guld lige som det fortjener.

Den kære slutning, dog ... Må jeg venligst bede om en fortsættelse? Bare et kapitel eller to (eller ti) mere, tak. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar