fredag den 26. maj 2017

'I det øjeblik, var jeg din' - Mhairi McFarlane

"Det var ... ikke helt kærlighed ved første blik, men - der var noget bekendt ved dig. Ligesom 'Åh. Hej, det er dig. Det skal være dig. Game over'."



Titel: I det øjeblik, var jeg din. Forfatter: Mhairi McFarlane. Udgivelsesår: 2017 (originalt: 2012). Sidetal: 399. Forlag: HarperCollins Nordic.

Dette er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

Hvad sker der, når den som knuste dit hjerte pludselig dukker op igen. Rachel og Ben. Ben og Rachel. Det var de to mod hele verden, til alt brasede sammen. Der er gået ti år siden de så hinanden sidst, men da Rachel en regnvejrsdag løber ind i Ben igen, er det som om tiden har stået stille. Ben er gift, men det er Rachel ikke, og hun mærker at alt kommer tilbage til hende – inklusiv det knuste hjerte, som aldrig er helet. I det øjeblik, var jeg din er en historie om venskab og kærlighed – humoristisk, hjerteskærende og alt ind i mellem.


Denne bog må være min absolutte favorit McFarlane-bog ind til videre. Den var sød, sjov og alt jeg ønsker mig af en Chick-Lit bog!

Historien er så hyggelig og også absolut afslappet. Der er ingen hastværk med handlingen og selv om det måske til tider kunne føles lidt langsommeligt, så nød jeg også, at det hele var lidt hverdagsagtigt - altså, vi fik det hele med, hver detalje, og det var på sin helt egen måde meget interessant, at se historien udfolde sig lidt efter lidt.

"Livet handler om beslutninger. Enten træffer man dem, eller også bliver de truffet for en, men man kan ikke undgå dem." 

Noget jeg især var vild med, var de flashbacks der var, hvor vi blev sendt tilbage til da Ben og Rachels venskab i collegetiden var på dets højdepunkt. Den lille duo de to havde og hele deres dynamik var både pudsig og SÅ sød og de flashbacks fremhævede virkelig deres tætte bånd til hinanden.

Derudover var Rachels vennegruppe i voksenlivet også fantastisk - det var lidt som at se et afsnit af 'Venner', hvor en flok mennesker med sindssygt store og forskellige personligheder, simpelthen bare falder i hak med hinanden, som et ganske særligt og farvestrålende puslespil. De var så reelle og morsomme og de gav mig mange gode grin med på vejen.

'I det øjeblik, var jeg din' var herlig, Mhairi McFarlane er, i mine øjne, en Chick-Lit-gudinde og jeg er slet ikke i tvivl om, at denne bog er en jeg vil huske længe og vende tilbage til senere i livet! 

mandag den 15. maj 2017

Nyt på reolen #30


“I read a book one day and my whole life was changed.”

I dag er det atter blevet tid til, at vise de nyeste bøger frem og så kan jeg ellers gå igang med projekt find-plads-til-dem-alle-somewhere.
De seneste måneder er det nemlig strømmet til med skønne anmeldereksemplarer, gaver fra forlagene og så selvfølgelig også en del bogkøb fra egen side og jeg elsker at have så mange skønne læsemuligheder.
📚


Jeg er, som I nok kan se, i fuld gang med at få samlet alle af Hoovers bøger ind, så jeg har dem alle fysisk på min reol.
Efter at have købt 'Too Late''Finding Cinderella''Slammed''Point of Retreat' og 'This Girl' er der faktisk ikke så langt igen!
Derudover har jeg, langt om længe, købt 'Life and Death' og så må jeg jo se, hvad det egentligt er, Stephenie har haft gang i.


'Ligblomsten' købte jeg, da Anne Mette Hancock var forbi butikken til en signering og jeg tænker, at den skal være en af krimierne, som jeg kan krydse af min bogbingo-plade. 
'Charlie og chokoladefabrikken' måtte jeg bare eje, da jeg så den nye udgave med illustrationer af John Kenn Mortensen og 'Stalker' købte jeg, da jeg havde bladret lidt i den og den med det samme fangede mig.
'Vores kemiske hjerter' kunne jeg slet ikke stå for og da alle de skønne anmeldelser begyndte at dukke op, var jeg slet ikke i tvivl: den skulle med mig hjem.
'Kamp til stregen' var et nøje planlagt køb, så jeg kunne få læst afslutningen af 'Off-Campus'-serien og 'Lyset i havet' var et af de der skønne impulskøb, som jeg håber at få læst, inden jeg får set filmatiseringen.


Ud over de mange bogkøb, har jeg også modtaget nogle fine overraskelsespakker fra de søde forlag.
Gyldendal har været så søde at sende et forhåndseksemplar af 'Fortid er alt jeg har' og derudover sendte de også en sindssygt lækker pakke i forbindelse med udgivelsen af 'Release' med både bog, krus og et matchende vægur!(!!!)
LOVEBOOKS har sendt 'Skrøbelige skønhed' og 'Ti små åndedrag' min vej, der begge er nogle virkelig smukke og stærke bøger.
Derudover har jeg modtaget 'Solbiens brod' af Forlaget Facet, som tak for min betalæsning og Carlsen har sendt mig den længeventede toer om Magnus Chase, nemlig 'Thors Hammer'.


Sidst, men ikke mindst, har jeg modtaget en masse dejlige anmeldereksemplarer, fra en masse dejlige folk. 
HarperCollins Nordic har sendt mig 'I det øjeblik, var jeg din''Findes der en, findes der flere' og 'Soldaterne'. Alle 3 bøger har jeg læst og de var så gode! 
DreamLitt har sendt 'Kalamit' og 'Tusmørkebørn' min vej. Førstnævnte er jeg både spændt på og nervøs for at læse, da det er den sidste bog i en fantastisk trilogi og fordi jeg ingen anelse har, om hvilken vej historien tager. Sidstnævnte bog er også længe ventet, da jeg egentligt godt kunne lide den originale bog 'Helbrederen', men selvfølgelig er sindssygt spændt på at se, hvad de har gjort ved historien!
'Uovervindelig sommer' har jeg modtaget af Gads forlag og 'Glimt fra tiden der var os' har HUF sendt mig og jeg glæder mig virkelig til at læse begge! 

That was it, you guys! En hulens masse nye, flotte og spændende bøger er flyttet ind og dermed løber jeg ikke tør for læsestof foreløbig. 

Hvilken ny bog glæder du dig allermest til at læse lige nu? 

lørdag den 13. maj 2017

'Soldaterne' (Sagaen om Talon #3) - Julie Kagawa

"Der er ikke altid et hvorfor eller hvordan, når det er naturens orden, det handler om.
Sådan er det bare."



Titel: Soldaterne (Sagaen om Talon #3). Forfatter: Julie Kagawa. Udgivelsesår: 2017 (oprindeligt: 2016). Sidetal: 335. Forlag: HarperCollins Nordic.

Dette er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic

Ember Hill fik et valg. Trygheden hos drageorganisationen Talon, eller et liv som udstødt og jaget for evigt. I stedet for at blive en morder i Talons tjeneste, valgte hun at slutte sig til Riley og hans oprørere. Nu har hun mistet kontakten med sin tvillingebror Dante, der er loyal over for Talon, samt med Garrett, soldaten der ændrede hendes syn på sine egne menneskelige side. 

Mens Ember og Riley gemmer sig og samler kræfter, rejser Garret alene til Storbritannien, til det sted hvor den hemmelige og urgamle Sankt Georg-orden blev grundlagt. Der vil han udspionere sine tidligere allierede, og afsløre dødbringende hemmeligheder, som vil rystebåde dragerne og dragedræbernes verden i deres grundvold. 

Nu, hvor Talon rejser sig igen, er de alle i fare.


I denne bog, den tredje i Sagaen om Talon, er vi sunket længere ind i krigen og desperationen for, at finde et minuts fred, i en verden hvor angrebende kommer fra alle sider.
Vores følge er, 
til Talons og Ordenens irritation, blevet en del mere snu og selv om de stadig skal træffe nogle utroligt barske og farlige valg, så kunne jeg godt mærke, at de nu er så langt inde i krigen, at det ikke længere er et spørgsmål om at gøre det rigtige, men om at gøre det nødvendige.

Det famøse trekantsdrama var ikke nær så overvældende i 'Soldaterne' og det var rart, at kunne fokusere på selve historien, frem for den problematiske kærlighedssituation Ember er i.
Riley er jeg til gengæld stadigvæk ikke stor fan af, men det vejer Ember, Garrett og Wes' karakterer i høj grad op for og derudover dukker der også nogle nye og virkelig interessante personer op, som jeg håber på, at se meget mere til i næste bog.


"Det havde været hendes barmhjertighed og det, at hun havde nægtet at slå en fjende ihjel, der havde fået mig til at indse, at Ordenen tog fejl. Det var på grund af hende, jeg sad her i træet nu og satte mit liv på spil for at beskytte de væsener, jeg engang havde forsøgt at udrydde. Fordi en drage havde skånet en Sankt Georg-soldats liv, havde alt ændret sig."

'Soldaterne' var sindssygt spændende og jeg synes virkelig, at niveauet er blevet hævet igen, efter min lidt vaklende oplevelse med 'Oprørerne'.
Når jeg sad med 'Soldaterne' i hænderne, var det svært at lægge den fra mig igen og jeg nød, at blive kastet rundt i Kagawas omfattende og vilde univers.

Det er både vildt interessant og hammer frustrerende at se vores følge gå igennem alt det de gør og Kagawa formår virkelig at trække læseren dybt ind i stemningen af bogen.

Slutningen var dog næsten mere, end jeg helt kunne håndtere.
Jo, jeg havde da skænket muligheden en tanke, men jeg havde faktisk ikke troet, at bogen ville tage den drejning, som den gjorde og jeg har stadig ikke besluttet mig for, hvorvidt jeg synes det var fedt eller forfærdeligt.
Det kommer nok an på, hvordan fortsættelsen bliver ...

torsdag den 11. maj 2017

'Findes der en, findes der flere' - Mhairi McFarlane

" ... Du finder ikke nogen, som behandler dig, som du bør behandles, før du begynder at tro på, at du er de fyre, du ønsker dig, værdig."



Titel: Findes der en, findes der flere. Forfatter: Mhairi McFarlane. Udgivelsesår: 2017 (originalt: 2015). Sidetal: 432. Forlag: HarperCollins Nordic.

Dette er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

Det hele starter med det der bryllup. Da Edie bliver taget på fersk gerning, i en mildt sagt pinlig situation, er det hende, der får skylden. For at undgå shitstormen på de sociale medier og de anklagende blikke, fra hendes, nu tidligere, venner, bliver hun tvunget til at forlade byen. Så hun udsendes som ghostwriter, på en biografi, om den nye hotte stjerne Elliot Owen. Det kan vel ikke være så svært?

Jo, faktisk, for det sted hun forvises til er Nottingham, byen hvor hun voksede op. Her bliver Edie tvunget til at bo hos sin deprimerede far og bitre søster, som konstant sætter spørgsmålstegn ved alt, hvad hun gør. Desuden viser superstjernen Elliot sig totalt ude af stand til, at forstå et nej. Da Edie således forvandles tilbage til sit teenage-selv, indser hun, at det er på høje tid at finde ud af, hvem hun egentlig er.


Åh, McFarlane er altså guld værd! Hendes bøger er sjove, søde og SÅ gode til at koble af med.
'Findes der en, findes der flere' er naturligvis ingen undtagelse og jeg nød virkelig bogen.

Over-all havde vores hovedperson, Edie, sådan lidt en Bridget Jones-vibe over sig. Hun var akavet, til tider upassende, hammer uheldig og absolut fantastisk og elskværdig.
En kvinde der virkelig kæmper for det liv, hun altid har stræbet efter, men som så finder ud af, af dét liv, måske ikke er livet for hende. 
Edie er i midtpunktet i en masse familiedrama, kærlighedsdrama, storhedsvanvidsdrama og det var til tider absolut tåkrummende, men hele min læsning foregik med et smil på læben og jeg fik i høj grad trænet mine grinemuskler i løbet af de firehundredeognoget sider. 

"Sikke mange år hun havde spildt på at få ubetydelige mennesker til at synes om sig. Hun havde aldrig spurgt sig selv, hvorfor hun skulle synes om dem." 

Plottet og historien var lidt forudsigeligt (omend der var nogle twists & turns til sidst, som jeg ikke helt havde forventet ... eller håbet på), men 'Findes der en, findes der flere' er den slags bog, hvor det absolut ikke gør noget.
Det er den slags tøsede go-to bog, som jeg er sikker på, at jeg vil vende tilbage til i jagt på et smil (eller hundrede) og endnu en McFarlane bog, som jeg virkelig kan anbefale.
Derudover pynter bogens smukke guldryg virkelig på reolen og jeg elsker, hvor piget forsiden er. Sådan lidt tjekket chick, der værdsætter guld lige som det fortjener.

Den kære slutning, dog ... Må jeg venligst bede om en fortsættelse? Bare et kapitel eller to (eller ti) mere, tak. 

tirsdag den 9. maj 2017

Gæsteblogger #7 - Katja L. Berger


Howdy! 

Mit navn er Katja, og jeg debuterede i september 2016 med fantasyromanen De 7 synder, som tog læseren med til oldgamle verdner med magi og onde kræfter. D. 14. september 2017 følger jeg den første succes op med den næste. ”Sjælehenteren” bliver første bind i en ny trilogi, der tager læseren med til en urban fantasyverden, baseret på religiøse myter og livet efter Døden.

Til daglig er jeg selvstændig forfatter på fuldtid, samt tekstforfatter og redaktør. Jeg skriver primært webtekster for andre, samt udfører redaktørarbejde inden for fantasy, science-fiction og ungdomsbøger.

For sjov skyld, har jeg valgt at mit kreative indslag her hos Malene, bliver en ganske kort novelle, tilknyttet universet i ”Sjælehenteren”. Det er ikke en tekst der er nødvendig at læse for at forstå bogen eller omvendt, men jeg syntes det kunne være sjovt at mixe det ind i indlægget her.

Sociale medier: Instagram - Twitter - Facebook - hjemmeside - Pinterest


Dette gæsteblogger-tiltag, går ud på at gæstebloggeren modtager 3 ord (udvalgt med random-word-generator) og så skal skabe noget kreativt ud fra dem. Læs nærmere på det originale indlæg her og skriv endelig, hvis du har spørgsmål.

Katja fik ordene:
· hjernevaskelse - kanin - helvedesild ·



”DU TAGER KRAFTEDDEME DA PIS PÅ MIG!” Støvet står omkring mine ankler, da jeg hidsigt sparker ud i luften, og kyler den døde krop gennem lokalet. Det volder mig end ikke besvær at kyle kadaveret gennem luften. Det kunne lige så godt have været en flået kanin. Den blodige masse ligner måske endda lidt.

”Jeg tror nu, han var helt alvorlig,” siger Morgan og puffer brillerne lidt længere op. Han er stæreblind uden dem. Glem alt om muldvarpe, Morgans briller har en styrke, der ikke længere kan måles af menneskelige instrumenter.

”Luk ædespalten, Morgan!”

Han trækker på skuldrene. Det fantastiske ved Morgan, er at han ved hvornår han skal holde sin kæft. Det værdsætter jeg. Ikke at jeg fortæller ham det. Jeg synes om det, i al stilhed.

Jeg kører frustreret en hånd gennem håret. De skide væsner har fandeme været igennem mere hjernevaskelse end Hitlers følgere. Ikke at jeg har kendt nogle af dem, Hitler kom først til langt efter min tid. Men jeg fulgte med på afstand, og så hvad galningen fik udrettet. Det var ikke så lidt. Utroligt at det tog menneskeheden flere år at få sat en stopper for tosse-optoget.

Jeg hører den, før jeg ser den. Den klikkende lyd af de tynde kløer mod betonen. Den hæse hvæsen og sultne knurren, helt nede fra maven. Neonlysene der blinker dovent i lagerhallen, og giver Dødlingens stride pels og den skællede hale et sygeligt grønt skær. Det skarpe lys reflekterer i de små hugtænder.

”Kan vi smutte nu?” Morgan træder lidt tættere på mig, og tripper nervøst.

”Slap af. Den gør ikke noget.”

Ved den døde krop er Dødlingen allerede godt i gang med at mæske sig. Modsat Morgan, er jeg ikke synderlig påvirket. Jeg har vænnet mig til dem. Man kan vel ikke blive ved med at skide grønne grise over satanerne, efter mere end 100 år i branchen.

”Det ved jeg godt,” forsvarer Morgan sig. ”Men kunne de da ikke bare blive dernede? De har det da fint i deres Helvedesild.”

”De lever ikke i Helvedesilden. De lever i ydermarkerne.”

”Ja ja,” mukker han. ”Men kan vi gå?”

Jeg nikker. ”Jep. Lad os smutte. Her er alligevel ikke mere at komme efter.”

Bag os er den døde allerede ved at gå i fordærv. Dødlingen har suget alt til sig, den kan. Jeg sukker og spekulere på om den gamle mon opdager mit foretagende denne gang. Sikkert ikke. Hans interesse ligger ikke hos dæmonerne, og godt det samme, for jeg bliver nødt til at fortsætte. Hvis rygtet taler sandt, og hun faktisk er vendt tilbage … Så tør jeg ikke tænke på følgerne. Hvis hun virkelig er vendt tilbage, mere hævngerrig end nogensinde, så er der kun én ting at gøre: Kæmpe. Indtil da fortsætter jeg jagten. Jagten på svar. Jagten på Ravnen.

søndag den 7. maj 2017

'Vejen til Panteon' (Panteon-sagaen #1) - Boris Hansen

"Det eneste han ikke tænkte på var hvad der mon ventede efter døden. Den slags spørgsmål havde han aldrig brugt tid på før, og det virkede for sent at begynde nu."



Titel: Vejen til Panteon (Panteon-sagaen #1). Forfatter: Boris Hansen. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 428. Forlag: Tellerup.

Dette er et anmeldereksemplar fra Tellerup.

I en nær fremtid er verden blevet en anden. Samfundets svageste sendes til Zonen hvor de lever en trist tilværelse blandt grå betonblokke.

Zonen er det eneste hjem Lucas nogensinde har kendt. Men da hans bedste ven, Cassandra, pludselig forsvinder, vælger han at tage ud for at finde hende. Hans eneste ledetråd er de kryptiske noter hun skrev før hun tog af sted:

Juvelen. Brylluppet. Husk på tallet 12!

Inden længe opdager Lucas at Cassandra er draget ud på en lang rejse til en fremmed verden der ikke burde eksistere. En verden fyldt med begravede hemmeligheder og ældgamle sammensværgelser. En verden hvor Panteons guder strides og Empyrias engle forsøger at forhindre en altomfattende krig.

Lucas er ligeglad med guder og engle. Han vil bare have Cassandra tilbage. Men rejsen i hendes fodspor fører ind i et spind af mysterier og løgne ..


Denne bog er blevet rost til skyerne og jeg har været virkelig spændt på at se, 'what all the fuzz was about'.
Jeg har ventet lidt på at hypen lagde sig, før jeg gik igang med bogen, men åh, jeg hopper med på bølgen og siger: 'Vejen til Panteon' er enestående!
Universet, som Boris har skabt, er hammer fascinerende og komplet gennemført og jeg slugte historien fuldstændig (seriøst - jeg glemte ALT omkring mig!).

Karaktererne i bogen er så ægte og jordnære, og jeg elskede alle referencerne til bøger, historier og eventyr, som vi alle kender fra vores egen hverdag. 
Alt det gjorde det ufattelig nemt for mig som læser, at bonde med disse karakterer og jeg følte mig virkelig hurtigt som en i flokken.

""Er det ligesom i dine bøger?" spurgte Lucas uden at tage øjnene fra vidunderet.
"Bedre," sagde Theodor. "Meget bedre.""

Kontrasten mellem Zonen, et dystopisk område, hvor hverdagen ikke ligefrem er lutter lagkage og mellem Den Anden Verden, hvor der er store guder, der viser sig på himlen og engle der flyver rundt og passer på menneskerne, er enormt interessant og jeg følte tydeligt karakternes fascination, som var det mig selv, der nu så verdenen på ny.

Noget jeg især også nød var, at fordi historien er så unik, så havde jeg ingen gisninger om, hvad pokker der skulle til at ske. Jeg regnede ikke noget ud undervejs, som vores kære karakterer endnu ikke havde fundet ud af og det var ekstremt spændende, at følges med dem hele vejen igennem, mens historien stille udfoldede sig.

'Vejen til Panteon' var ganske enkelt alt det, jeg ikke havde turdet at håbe på og det eneste der ærgrer mig nu, er at jeg bliver nødt til at vente til september, før den næste bog i sagaen udkommer!

fredag den 5. maj 2017

'Ti små åndedrag' - K. A. Tucker

"De blå gulve, de rustne gamle maskiner, væggene, alt omkring mig forsvinder, imens hans blik skræller mit beskyttende lag af kælling bort, simpelthen river det af min krop i ét hug og efterlader mig nøgen og sårbar på få sekunder."



Titel: Ti små åndedrag. Forfatter: K.A. Tucker. Udgivelsesår: 2017 (originalt: 2012). Sidetal: 366. Forlag: Lovebooks. 

Dette er en gave fra forlaget LOVEBOOKS.

Tyveårige Kaceys liv ligger i ruiner, efter at hendes forældre, kæreste og bedste ven for fire år siden blev dræbt i et biluheld, og den dag i dag hjemsøger minderne fra ulykken hende stadig. Fast besluttet på at lægge fortiden bag sig flygter Kacey og hendes femtenårige lillesøster Livie fra Grand Rapids, Michigan til Miami for at starte på en frisk. I begyndelsen kæmper de for at få tingene til at hænge sammen, men Kacey er ikke bekymret. Hun kan klare hvad som helst – alt andet end deres mystiske nabo i nummer 1D.

Trent Emerson har funklende blå øjne og dybe smilehuller, og han balancerer på den hårfine, uimodståelige grænse mellem nice guy og bad boy. På grund af sin tragiske fortid er Kacey opsat på at holde alle folk på afstand, men deres fælles tiltrækning er ikke til at komme udenom, og Trent er desperat for at finde en vej til Kaceys forskansede hjerte – selv hvis det indebærer, at han vil blive nødt til at afsløre en forfærdelig hemmelighed, som kan true med at ødelægge begge deres liv.


Da jeg læste denne bog, følte jeg mig lidt som et rådyr midt på vejen, hvor jeg kan se, høre og fornemme bilen nærme sig i høj hastighed, men komplet frosset fast på stedet: dømt til at være en del af det smertehelvede, situationen uundgåeligt vil byde på.

Det er måske en grov sammenligning, men jeg så vitterligt det hele komme. Plot-twistet overraskede mig langt fra - jeg havde endda talt med nogle kollegaer om det, inden jeg var nået til det punkt i bogen, men alligevel var det absolut umuligt for mig, at lægge bogen fra mig, da jeg først fik den nødvendige tid til den. Alligevel blev jeg ramt af en stor bølge af sorg, afmagt og hjertesmerte (jeg ved, at det rimer på den cheesy måde, men jeg lider af mangel på bedre ord lige nu). Fanget i lyset af forlygterne, men ude af stand til at gøre andet, end at blive ramt lige i bøtten.

"Før var jeg måske mere ligesom hende. Men ikke nu. Hvor jeg er en truende tordensky, er hun solstrålerne, der bryder igennem."

Karakterne i bogen var virkelig skønne og jeg nød at følge deres forskellige historier. Det er sjældent, at jeg ender med at holde af størstedelen af personerne i bogen, men der var virkelig ikke meget at pege fingre af dér og jeg elskede hvordan karaktererne var dem selv og bogen var så hudløst ærlig.

'Ti små åndedrag' var som sådan ikke en banebrydende bog for mig og som tidligere nævnt, så overraskede den mig ikke rigtigt. 
K.A. Tucker formåede dog at fange mig fuldstændig i den historie, som hun gerne ville fortælle og hun tvang mig til at se realiteterne i øjnene, at mærke smerten og at føle både kærligheden og tabene i historien. Hun lod mig på ingen måde slippe og hun tog en lille del af mig med sig, da hun afsluttede bogen. 
'Ti små åndedrag' er ikke banebrydende eller overraskende, nej, men den er alligevel noget fandens særligt og både bogen, dens karakterer og selvfølgelig forfatteren, giver alt hvad der er at give og så mere til 

"Jeg føler mig tryg sammen med ham. Og det skræmmer mig ad helvede til."

tirsdag den 2. maj 2017

Opsummering af: April '17


April var fyldt med tiltrængte tøseaftener, hyggelige familiefester, tiltrængte bloggerstunder og endnu et hyggeligt readathon, og det har generelt været en dejlig måned, fyldt med nye og gode minder.
Foråret sprang dog det meste af april over, så de lyse stunder jeg forudså i sidste måneds opsummering, har der ikke været mange af. Til gengæld krydser jeg selvfølgelig fingre for, at de dukker op i maj (siger jeg, siddende her i sofaen, med varm solskin skinnende ind af alle vinduer).


I april læste jeg lidt over 1800 sider fordelt på 7 bøger og det er mere, end jeg havde forventet af nå.
Af de læste bøger var der et anmeldereksemplar og tusinde tak til HarperCollinsNordic for det. 


Månedens bedste bog må være 'Det lille hus i den store skov' af Laura Ingalls Wilder, der var præcis det jeg håbede på: en nostalgisk læseoplevelse, der lod mig være et barn igen. 

Månedens antiklimaks må desværre være 'Vores kemiske hjerter' af Krystal Sutherland. Den var ikke dårlig, men den var slet ikke som forventet og på trods af, at den var sød, så havde jeg skyhøje forventninger til den, der desværre ikke bliv indfriet. 

Statussen på Goodreads-mål er 25/75 og lige nu står der, at jeg er 1 book ahead of schedule, hvilket er noget vi godt kan lide og som jeg vist kun kan takke Dewey's Read-a-Thon for!

Status på Mountain TBR-mål er 13/36, så jeg er faktisk også en bog i foran der.

Nye bøger er jeg stadigvæk hammer dårlig til at holde styr på, men jeg tror, at jeg i denne måned har købt 5 nye bøger og modtaget yderligere 5 anmeldereksemplarer.


Fortæl mig gerne om dit allerbedste april-minde!