torsdag den 16. februar 2017

'Valkyrien' (Sanddrømmeren #3) af Sidsel Katrine Slej

"Ilden eksploderede omkring hende. Hendes hår brændte, hendes kjole brændte, hendes hud brændte. Smerten var uudholdelig ..."




Titel: Valkyrien (Sanddrømmeren #3). Forfatter: Sidsel Katrine Slej. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 292. Forlag: Turbine.

Dette er et anmeldereksemplar fra Forlaget Turbine.

Efter at Fréa begyndte sin oplæring som Valkyrie i Asgård, har hun dårligt nok haft et eneste roligt øjeblik. Den magtfulde Od brygger konstant på sine onde planer for at overtage magten over Asgård, og han er slet ikke færdig endnu. Knap er det lykkedes Fréa og veninden Ranveig at lokke Midgårdsormen tilbage i verdenshavets bølger, før de opdager en mistænksom, ubevægelig dis over havet. Disen viser sig at skjule en hel flåde af ondsindede ildjætter fra Muspelheim, men ikke nok med det: Midt i flåden spotter de også Naglfar. Skibet, der er bygget af døde mænds negle. Skibet, der ifølge forudsigelserne om Ragnarok skal sejle til Vígríðrsletten med ulykkesguden Loke som kaptajn, hvor det endelige slag skal stå. Det sidste slag.
Fréa får brug for al sin magi, hvis hun skal bremse Ragnarok, og samtidig må hun tøjle sin længsel efter sin elskede Magne, der er som forsvundet. Det bliver et hæsblæsende ridt mod tiden for at stoppe jordens undergang, mens det endelige slag rykker nærmere og nærmere ...


Farten fra 'Runemagikeren' (læs min anmeldelse her) fortsætter i høj grad i 'Valkyrien', både med handlingen der skrider virkelig hurtigt frem, men også den nervepirrende spænding, der gjorde, at mine øjne løb så hurtigt over siderne, at jeg til tider frygtede, at de ville rulle ud af hovedet på mig.

Fréa er absolut fantastisk i denne bog. Hun kører virkelig hårdt på og selv om hun frygter for sine kæres liv og står midt i en krig, så sætter hun ikke farten ned for noget.
Jeg er så vildt imponeret over hvor fantastisk en karakter hun er blevet og hendes karakterudvikling fungerer virkelig godt, samtidig med at den også er realistisk og troværdig.
En karakter jeg virkelig også nød i bogen var Vale - en mand, der er blevet forbandet på grund af hans kære far, Loke. Vale var en spøjs karakter, der virkelig var med til at lette lidt på den mørke stemning i bogen.

"Det flammende had føg omkring hende og nærmede sig fra alle sider. Frygtelige skrig fra døende mennesker nåede hende. Hun blev grebet af rædsel og stirrede på flammerne. Det var, som om de nærede bundløs afsky for hende. Ville udslette hende."

I historien kommer vi tættere og tættere på Ragnarok, så derfor er bogen naturligvis meget dyster og fyldt med krig.
Der er selvfølgelig enkelte solskinsøjeblikke, der lige varmer læserens hjerte op, inden vi igen bliver kastet ud i en nervepirrende, actionpræget og til tider hjerteskærende scene. 
Et enkelt sted, formåede Sidsel også næsten at få mit hjerte til at stoppe og jeg måtte lukke bogen i for en stund og ryste en virkelig chokeret og nærmest benægtende følelse af mig, før jeg igen kunne åbne bogen og læse videre.

'Valkyrien' tog mig uden tvivl på den følelsesmæssige rutjsebanetur, som jeg holder så meget af og bogen er en virkelig stærk og god slutning, på en utroligt spændende trilogi om nordisk mytologi. Jeg er ekstremt imponeret over, hvor flot Sidsel har afrundet historien og en god del af mig, ærgrer mig over at skulle sige farvel til dette særlige og gennemførte univers. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar