mandag den 16. januar 2017

Gæsteblogger #4 - Marie-Louise Rønning

Mit navn er Marie-Louise Rønning, jeg er lige rundet 40, gift, og den heldige indehaver af tre sunde og raske drenge, og er det stik modsatte er fed og færdig – eller vent – der er lidt på sidebenene, men færdig? Niks – min anden ungdom er just begyndt…

Faktisk begyndte min anden ungdom et par unger efter, at jeg havde læst Twilight-serien (nej, jeg læste den ikke, jeg slugte den råt – basta!) i det jeg satte mig til tasterne under min pavillon en sommerdag i min campingvogn; jeps,  I kid you not, du læste rigtigt, min campingvogn, (tro på at jeg smilede, da mine tre ord tikkede ind) og besluttede mig for at skrive min egen historie om Lysets Kvinder og de mystiske Tusmørkebørn. 
Vil du vide mere om mig og mine Kvinder af Lyset så hop ind på min hjemmeside eller find mig på facebook 


Dette gæsteblogger-tiltag, går ud på at gæstebloggeren modtager 3 ord (udvalgt med random-word-generator) og så skal skabe noget kreativt ud fra dem. Læs nærmere på det originale indlæg her og skriv endelig, hvis du har spørgsmål.

Marie-Louise fik ordene:
· ANSIGT – CAMPINGVOGN – HEROISK ·


Nu kunne jeg sætte mig til tasterne igen og opfinde en fin lille historie om en eller anden fortumlet teenager, der lander på en campingplads fyldt med tomme ansigter og som, på heroisk vis, forvandler alle ansigterne, så de bliver udtryksfulde og levende igen … men så igen, jeg kunne jo også tage udgangspunkt i mig selv og mit liv og lukke jer lidt ind i privatsværen … kravet var jo ikke en fortælling, men et kreativt indslag … so here we go…
Min mand og jeg er vaskeægte "campinghabitejere" med Vovse, Wilk og Vanvittige unger, og vi elsker hvert sekund.
Præcis som vores børn gør. Jeg ser det i deres ansigter hver gang vi trisser til det nordsjællandske og ligger hverdagens op-og nedture bag os … man siger jo at ansigter er det mest udtryksfulde på mennesker – det er her vi ser, genkender og spejler alle følelser – måske vi skulle kigge lidt på bagdele i stedet? Tja, mine unger vendte bogstavlig talt bagdelen til mig og krævede udgangstilladelse!


Egentligt lidt det samme som personerne i min fantasi gjorde, da de bare havde fået nok af at være spærret inde i mit hoved. De vendte bagdelen til mig og krævede udgangstilladelse, så jeg gav dem det og fulgte halsende med. Jeg er så glad for at jeg gav dem lov til at flyve frit – for hold da op en rejse de har taget mig på og stadig tager mig på!
Her til forrået skal vi atter ud og flyve og denne gang sammen med DreamLitt – jeg glæder mig helt vildt til at tage jer med på rejsen.
Tilbage til det lille kig ind i mit privatsvære… I de fleste bøger og historie er der helte og heltinder der på heroiske vis redder verden fra den evigt indtrængende ondskab – og jeg tror en gang i mellem at det er sundt at åbne øjnene og se på de helte og heltinder, som vi omgiver os med i den virkelige verden, for nogle gange er de en million gange mere heroiske end alle vores fantasifigurere. Det kan godt være de ikke kæmper mod ildspruttende drager, blodtørstige vampyrer og andet modbydeligt godtfolk, men de kæmper mod og med så meget andet. De kæmper nemlig mod virkelighedens drager, vampyrer og godtfolk i form af sygdom, usikkerhed, tabt kærlighed, sorg og smerte – samtidig med at de stadig bevarer håbet, drømmen, troen og kærligheden – se det er heroisk i mine øjne.
Så derfor kiggede jeg mig omkring og tog nærmere bestik af de helte og heltinder der er i mit liv, dem som virkelig gør en forskel hver evig eneste dag.
En af mine helt store heltinder er min kære veninde Maria Schilling og hendes ældste søn Martin. Martin lider af Campomelic dysplasia, en yderst sjællen og livstruende sygdom. Fra den dag han kom til verden har han kæmpet for sit liv og sammen med sin mor har han formået at trodse alle ods og det gør han stadig. Hver dag er en kamp for dem begge, men samtidig er hver dag en gave. Trods de tunge, mørke skyer der dagligt hænger over deres hoveder, formår de sammen at skabe sol hver eneste dag. En sol så stærk og gennemtrængende at alle, der møder dem bliver blændet.
Og det er her den virkelig inspiration er, her helten og heltinden virkelig kommer til sin ret.


Min helt store drøm er, at jeg en dag vil være dygtig nok og i stand til at skrive Martin og Marias historie, en rigtig solstråle historie, en historie med både lys og mørke, smerte og udsøgt glæde, en historie der viser præcis, hvor heroiske handlinger mennesker kan gøre og gør hver evig eneste dag.

Dette var blot et lille kig ind i min privatsvære – et kig ind i mit ansigt og mit liv – fyldt med campinglivets glæder og heroiske helte og heltinder.  


4 kommentarer:

  1. Åh, jeg bliver helt rørt Marie-Louise. Jeg glæder mig til at læse historien en dag <3

    SvarSlet
  2. Tak fordi jeg måtte være med!! : )

    SvarSlet