torsdag den 19. oktober 2017

Brecklings Bogcafé: Med mord på hjernen

{Reklame: billetten er sponsoreret af Allan Breckling.}


Den 8. oktober var jeg endnu engang afsted til Brecklings Bogcafé, der denne gang havde Anne Mette Hancock og Jakob Melander på programmet og de snakkede om dét at have mord på hjernen.
Det var endnu en tankevækkende og lærerig eftermiddag i bøgernes tegn, som Allan har stablet på benene. 



De snakkede naturligvis om deres krimier, om hvordan de er blevet til og omkring hele processen af at skrive.
Anne Mette fortalte blandt andet, at hun blev inspireret til at skrive 'Ligblomsten' på en ferie i Frankring, hvor hun har boet som barn.

På ferien var hun på et marked, hvor hun fik øjenkontakt med en kvinde og de begge to forsøgte at placere hinanden i deres hukommelse på afstand - et møde og øjeblik, der viser sig allerede i kapitel 1 af bogen. I Anne Mettes tilfælde var det dog en ældre kvinde, hun havde kendt som barn og ikke en mordmistænkt, men det er jo det smukke ved fantasien - øjeblikke som dette kan blive til gode historier.

Jakob fortalte lidt om sin skriveproces. Om at sende sin kone og børn afsted om morgenen og derefter at give sig helt hen til sin historie. Om at han bruger en del tid på, at skrive ideer ned og line dem op omkring hinanden, bytte rundt på noter og post-its, før det til sidst klikker på plads for ham og  begynder han at skrive bogen.


De snakkede om titler, om at finde den helt rigtige og hvor Jakob altid har titlen, før han begynder at skrive og bruger den som en slags rettesnor, finder Anne Mette sin titel undervejs i bogen.
Anne Mette kom lidt ind på dét, at være kvindelig krimiforfatter - om at være påpasselig med, ikke at finde en alt for feminin titel og om at have fået komplimenten "at man ikke kunne fornemme, at den var skrevet af en kvinde" - som om, kvinder ikke nødvendigvis kan skrive ligeså blodigt eller uhyggeligt. 


Derudover var både Jakobs og Anne Mettes forældre også til stede og de fortalte lidt om forfatterne som børn, om deres rolige opvækst og Anne Mette fortalte, at det var på grund af hendes ganske almindelige og trygge opvækst, at hun senere i livet søgte ud over det og ville se, hvad der var på den anden (lidt blodigere) side. 

De to forfattere havde en enormt fed dynamik og det var både interessant, underholdende og sjovt, at høre deres samtale om krimien som bog og som genre. 


Næste Brecklings Bogcafé er d. 3 december, hvor Kaspar Rostrup, der snakker om sin lange karriere indenfor dansk film og teater. 

mandag den 16. oktober 2017

Dewey's Read-a-Thon: oktober '17

{Reklame: dette indlæg indeholder en boglig gave fra et forlag.}


Om 5 dage og et par timer er det tid til efterårets readathon og midt i eksamenspresset og en hverdag der igen er fyldt med arbejde, byder læsedøgnet på et 24 timers tiltrængt afbræk.
Som I nok kan forstå, ser jeg virkelig frem til denne lørdag og har langsomt over de seneste uger udvalgt snacks, hvoraf størstedelen allerede ligger i skabet og venter på, at læsedøgnet starter - nu skal det bare blive lørdag.


Bøgerne er denne gang hovedsageligt korte, fordi min koncentrationsevne for tiden p.t. er nul og de fleste har et lidt små-uhyggeligt tema, for det er jo snart halloween, ikke? 
Dermed lyder læselisten denne gang på: 

'Circles of Hell' af Dante, 'The Night is Darkening Round Me' af Emily Brontë og 'The Terrors of the Night' af Thomas Nashe.
Jeg har længe haft alle disse fine små sorte klassikere stående, men jeg har endnu ikke læst en eneste. Derfor har jeg udvalgt disse 3, der lyder til at have et lidt dystert tema og derfor passer perfekt til den lidt småuhyggelige stemning jeg søger.


'How the Marquis Got His Coat Back' af Neil Gaiman, fordi jeg savner universet fra 'Neverwhere' og fordi jeg tænker, at den skæve fantasystemning er en god lille tilføjelse til stakken.

'Flugten fra Horrorland' af R.L. Stine, fordi et læsedøgn i oktober er den oplagte mulighed, for at genopleve uhyggen i hans bøger, der plejede at skræmme livet af mig som barn.

'Mareridt & Myrekryb' af Nick Clausen, som var en gave fra Forlaget Facet til bogbloggertræffet sidste år og som jeg endnu ikke har taget mig sammen til at dykke ned i. Bogen indeholder '7 uhyggelige historier', som der så pænt står på forsiden og jeg er spændt på, om Nick kan skræmme mig så meget, som jeg er nervøs for. 

Sidst, men ikke mindst er der 'Milk and Honey' af Rupi Kaur, som falder helt uden for kategori, men som jeg har villet læse i evigheder og langt om længe ejer, så den måtte jeg ganske enkelt bare have med i stakken.

Derudover er mangaudgaven af 'Clockwork Angel' af Cassandra Clare på vej med posten og jeg krydser virkelig fingre for, at den når at komme inden lørdag. Jeg elskede TID og jeg glæder mig til, at genlæse den i tegneserieform.

Med tegneserien lander jeg på 1033 sider, som egentligt er lidt mere, end jeg plejer at læse, men med en tegneserie og en digtsamling i stakken, skulle det gerne være muligt at nå målet. 

Læser du med på lørdag? 


lørdag den 14. oktober 2017

'Sjælehenteren' (Fortællinger fra døden #1) - K. L. Berger

{Reklame: bogen er modtaget som gave af DreamLitt, for at have betalæst bogen.}

"Det første, jeg husker, er tomheden. Et endeløst hav af mørke, stille som de krystalklare vinternætter i bjergene."



Titel: Sjælehenteren (Fortællinger fra døden #1). Forfatter: K. L. Berger. Udgivelsesår: 2017. Sidetal: 250. Forlag: DreamLitt.

”Du er ikke bare sjælehenter, er du?”
Min nye makker ryster langsomt på hovedet. ”Men hvem er jeg så?”
”Du er høsteren,” svarer jeg. ”Du er Døden selv.” 

Da Raven dør, vågner hun op til et møde med selveste Døden. Efterlivets hersker tilbyder hende et evigt job som sjælehenter, men hvad der virker som et ufarligt job, viser sig at være omgivet af ældgamle kræfter, der truer med at tage livet af både Raven og alle omkring hende. For at forhindre Dommedag må Raven alliere sig med både Himlen og Helvede i et forsøg på at nedkæmpe fjenden. Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?


Ravens historie er en der ligger mit hjerte meget nært. Jeg var betalæser på bogen og jeg har fulgt udviklingen af både Katjas forfatterskab og bogen, så tæt jeg kunne.
Det er derfor også helt ubeskriveligt fantastisk, endelig at stå med den udgivede bog i hænderne. 

"Ikke alle vil forstå din rejse, Raven. Ikke alle vil forstå din tørst efter forløsning. Men det er okay. Det er ikke deres rejse at skulle forstå. Det er din."

'Sjælehenteren' er en original og fantastisk bog, der fanger fra aller første kapitel.
Raven var, for at sige det som det er, a piece of work, men den mængde hun vokser på kun 250 sider, var imponerende og jeg nød, at følge hendes udvikling fra en ung festabe, til en bad-ass ass-kicking kvinde. Hun er lidt rapkæftet, hun er hudløst ærlig og hun er en stærk og skøn hovedperson. 

Noget jeg især holder af ved 'Sjælehenteren er også, at Katja bruger disse store religiøse mennesker som Døden, Lucifer og Jahve, men gør karaktererne til sine helt egne. Jeg havde et helt særligt billede af dem, men Katjas fortolkning har fået mig til, at genoverveje det.
Jeg kan nemlig godt lide, hvor flabet Lucifer er og hvor spøjs og lidt hygge-onkel-agtig Døden er, Jahve er ... han er en udfordring, men en mand med potentiale.


"Jeg er Døden. Mennesket elsker livet, fordi det er en smuk løgn, de ikke opdager, de lever. De hader mig, fordi jeg er den smertelige sandhed, og når det går op for dem, er det for sent. Men mit arbejde er et af de smukkeste der findes, Raven."

Bogen er, som tidligere nævnt, fantastisk, verdensopbygningen er utrolig og historien spiller på flere følelser - både vrede, sorg, glæde (humoren er skøn!) og også lidt frygt (... nogle små ækle blodvæsner). Hvad jeg dog virkelig gerne vil fremhæve, er Katjas evne til at beskrive og til at behandle detaljer - den er nemlig genial.
'Sjælehenteren' er virkelig anbefalelsesværdig og som I nok kan forstå, har jeg ufattelig svært ved, at vente på næste bog.

torsdag den 5. oktober 2017

'Bossman' - Vi Keeland

{Reklame: bogen er en gave fra forlaget LOVEBOOKS.} 

"Chase lænede sig mod mig. Han rørte ved min hage og løftede den blidt. "Giv det en chance. Måske er jeg ham, der ikke kommer til at skuffe dig.""



Titel: Bossman. Forfatter: Vi Keeland. Udgivelsesår: 2017 (originalt: 2016). Sidetal: 375. Forlag: LOVEBOOKS.

Da Reese møder Chase Parker første gang, er hun på blind date – med en anden mand. Pludselig står Chase foran hende og er langt mere interessant end den fyr, der har inviteret hende ud, og som er ved at kede hende ihjel. Chase er forbandet flabet, men han er også virkelig charmerende.

Efter deres korte møde har Reese svært ved at glemme Chase. Men hvad er chancen for, at hun nogensinde vil møde ham igen? Hvad er chancen for, at han en måned senere vil vise sig at være ... hendes nye chef?


Jeg læste 'Bossman' en sen aften (nok nærmere nat) med et glas cider i hånden, der på magisk vis konstant fyldte sig selv op og jeg havde det fantastisk. Stemningen i min lille lejlighed sammen med stemningen i bogen, var et absolut perfekt match. 

'Bossman' er en sød, sjov og pænt hot læseoplevelse, der, som der står på forsiden, er virkelig vanedannende. Jeg nåede at tænke, at plottet lød lidt klichefyldt og at handlingen måske var noget jeg havde set før, men så tog Chase og Reese mig med storm og jeg blev klogere. 
Jo, plottet lyder genkendeligt, men karaktererne er virkelig noget for sig og deres fortid - Reeses som hun fortæller om og Chases som vi ser i nogle sideløbende kapitler - er absolut hjerteskærende, men som, på trods af at det gør læseren lidt mere emotionel, alligevel ikke tynger hele historien ned.

"Se ikke på det, der kunne have været. Se på det, der er."

Det jeg nemlig aller bedst kunne lide ved bogen var letheden. Det er en bog med mange følelser og som virkelig gør noget ved læseren, men hele historien flyder bare og holder læseren fanget. Jeg kunne i hvert fald ikke lægge bogen fra mig.

tirsdag den 3. oktober 2017

Opsummering af: September '17

{Reklame: dette indlæg indeholder anmeldereksemplarer.}


September har været spændende og fyldt med smukke ture i naturen, hyggelige familiestunder, en virkelig god tur til Fantasy Festival i Esbjerg. 
Måneden har også budt på start som elev i Arnold Busck og dermed også start på et grundforløb, hvor jeg har skulle (og stadig skal) lære om afsætning, IT og erhvervsøkonomi. Sidstnævnte er sådan cirka det stof, mine mareridt er stykket sammen af, så det er jo også helt ...  interessant. 
Desværre har september også budt på en hovedrystende oplevelse, som mine medbloggere Rikke, Line og Sabrina har sat ord på og som jeg også selv går og overvejer, om jeg kan formulere noget sobert omkring.
Dermed har september været en måned fyldt med blandede følelser, men heldigvis skinner de gode oplevelser stærkest igennem. 


September har været enormt stille på læsefronten, men har trods alt budt på omkring 800 siders læsning fordelt på 2 bøger. Jeg besluttede mig nemlig for, at læse 'Iron Fey-sagaen' af Julie Kagawa færdig, som HarperCollins Nordic har sendt mig som anmeldereksemplarer.

Den bedste bog af de to var absolut 'Jernridderen''Jerndronningen' er virkelig også god, men åh, Ash gør alt lidt bedre, så bogen fra hans synspunkt vinder. 

Dårlige bøger har måneden ikke haft nogen af - sjovt nok.

Mit Goodreads-mål lyder på 55/75 og jeg er en enkelt bog bagud.

Mountain TBR-målet derimod ... Se dét går det ikke hammer fantastisk med, men åha, mon ikke jeg indhenter det? 

I september har jeg købt en enkelt bog, vundet 2 og modtaget 5 som gave/anmeldereksemplarer og der er derfor 8 nye bøger, som jeg skal finde en plads til på reolen.


Oktober byder blandt andet på mere skole og en eksamensopgave, en smuttur til Odense og Harry Potter festival og selvfølgelig også efterårets readathon, som jeg glæder mig utroligt meget til.
Hvad byder oktober på for dig?

torsdag den 28. september 2017

'Sjælevært' - Christina Bonde

{Reklame: bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup.}

"Detaljer.
Jeg huskede det hele ned til mindste detalje. Hvad der blev sagt, råbt og skreget. Deres ansigtsudtryk. Lydene. Lugten af sved og blod. Lyn. Buldrende torden og mørke ...
"



Titel: Sjælevært. Forfatter: Christina Bonde. Udgivelsesår: 2017. Sidetal: 369. Forlag: Tellerup.

Mit navn er Celina. 
Jeg var 16 år da jeg for alvor blev forelsket. 
I et spøgelse …

Celina er træt af skolen, 
og da hun bliver røvrendt af kæresten,
flytter hun hjemmefra og får job som ung i huset 
hos en dyrlægefamilie. 
Men fortiden flytter med. 
En fortid der rækker langt ud over Celinas eget liv
og trækker hende ind i en usædvanlig og farefuld forelskelse. 
Inden længe må Celina indse at hun har en særlig evne som vil komme til at præge hendes liv for altid.


'Sjælevært' er en god og spændende bog med et originalt plot og en hulens masse overraskningsmomenter.
Den er fyldt med spøjse karakterer - ingen hvem jeg egentligt faldt helt pladask for - og nogen der tog nogle lidt tvivlsomme valg (Celina, det er dig, jeg kigger på), men med det førnævnte originale, fede og overraskende plot, gik det hele alligevel op i en højere enhed.

Bogen var helt klart lidt mere uhyggelig, end jeg egentligt havde forventet, men det var helt okay. Jeg kan nemlig godt lide Christinas evne, til at bringe uhygge ind i hendes bøger. I 'Sjælevært' er det ikke lige så slemt som i 'Skyggesider' (læs min anmeldelse her), men der var helt klart nogle scener, hvor jeg følte, at jeg så eksklusive scener fra eksorcisten - noget jeg havde det lidt ambivalent med (jeg er en freaking bangebuks), men som helt klart gav en fed stemning i historien.

"Den femte nat forandrede alt.
Sally gav sig til at skrige omkring midnat. Jeg skyndte mig ind på værelset. Hun sad på gulvet. Øjnene rettede sig mod mine, men blikket fokuserede ikke på mit."

Noget jeg især også godt kan lide ved Christinas historier er, at hun oftest tager fusen på mig. Jeg har som regel en god idé om, hvilken retning historien går i, men vejen dertil er altid en overraskelse i hendes bøger. Forstået sådan, at lige som jeg tror, at jeg har regnet det hele ud, skifter Christina spor og jeg kan næsten se et lumsk smil for mig, når hun efterlader mig helt befippet.

Det er længe siden (føler jeg i hvert fald), at jeg har læst en god bog om spøgelser og ånder og jeg nød virkelig (hvor bizart det end lyder), at få mine nerver testet af Christina endnu en gang. 

tirsdag den 26. september 2017

Markedsføringsloven og frustrationer


Nu er det ved, at være nogle måneder siden, at den nye markedsføringslov trådte i kraft og dermed kastede mange af os bogbloggere ned i en stor sump af forvirring.
Jeg har været lidt længe om at tage de nye regler til mig, fordi min rolle til at starte med, befandt sig lidt i gråzonen.
Det gør den til dels stadigvæk, men mere og mere bliver afklaret og for at dække min egen røv, har jeg valgt at tage et nyt tiltag på bloggen.


Fra nu af vil der være en lille linje øverst i de indlæg, hvor jeg enten har fået bogen/produktet/oplevelsen som gave, anmeldereksemplar eller lignende (se billede nedenunder for eksempel).
Noget lignende vil ske på min Instagram-profil, når jeg deler billeder dér. 



Det påvirker som sådan ikke bloggen andet end, at jeg synes det ser grimt ud og at det er misvisende i forhold til, at det nu lyder som om, at jeg får penge for det her, hvilket jeg ikke gør.
Jeg vil også gerne understrege, at jeg slet ikke er fan af denne løsning og synes, er det nye tiltag er noget møg, men som I forhåbentligt nok kan forstå, er jeg endnu mindre fan af unødvendige bøder. So there it is. 

søndag den 24. september 2017

Fem små ønsker #1


'Fem små ønsker' er et indlæg, der vil dukke op fra tid til anden, med 5 ting eller ønsker der fylder mine tanker på tidspunktet.

P.t. gad jeg godt:

... at være bedre til, at følge op på alle de spændende indlæg, min Bloglovin' gemmer på.

... at programmet for Bogforum snart udkom, så jeg kunne finde ud af, hvilke dage, jeg skal tage afsted. 

... at der stoppede med, at tikke spændende og uimodståelige tilbud ind på min mail. Jeg burde afmelde de forskellige nyhedsbreve, men hvad nu hvis jeg går glip af noget?

... at jeg forstod erhvervsøkonomi, men når de blander tal og lovgivning, er jeg dømt til at mislykkedes på forhånd. 

... at der var en ekstra time i døgnet til al den læsning, der p.t. bliver forsømt. 

fredag den 22. september 2017

På tur til: Gråsten Slotshave

I dag er det blevet tid til et lettere tekstfattigt indlæg, men dog et indlæg fyldt med uredigerede billeder af smukke omgivelser.
Forleden dag var jeg nemlig i Gråsten Slotshave, for at tage billeder af en stak bøger til bloggen. Det er ufattelig mange år siden, jeg sidst har gået en tur derinde og på trods af lidt tidspres, tillod jeg mig selv en tur rundt om søen og sugede grådigt alle de flotte farver til mig - en tur og nogle farver jeg gerne vil dele med jer. 
Enjoy.

onsdag den 20. september 2017

Fantasyfestival 2017: Søndag d. 17.09.


Søndag startede for mit vedkommende ud med et spændende oplæg om seje kvinder og nordisk mytologi, hvor bibliotekar Gitte H. Pedersen interviewede Sidsel Katrine Slej og Mette Finderup om emnet.
Det var ekstremt spændende, at høre deres samtale og de kom virkelig vidt omkring.
Blandt andet fik de snakket lidt om aldersforskel på par i fantasygenren, - noget vi vist godt kan kalde en 'Twilight'-effekt - men at alder nok ikke betyder det samme i overnaturlige væseners hoved og at de, på trods af flere hundrede års erfaringer, ikke føler sig meget ældre, end da de stoppede med at ældes.
Sidsel og Mette fortalte også, at de fandt nordisk mytologi spændende, fordi det er et nærliggende og bredt emne, noget vi danskere til dels er vokset op med, men at det også er ekstremt vigtigt at holde balancegangen mellem, at være tro mod sagnene og at skabe sin egen historie.

De snakkede om, at seje kvinder ikke nødvendigvis er dem, der har store muskler og har reddet verden, men at det også er dem, der tager kampen op mod sine indre dæmoner. At det er dem, der kæmper for, at rette op på det, der ikke fungerer - om det så er politikken, opvasken eller børneværelset er underordnet.
Jeg tror, at jeg kunne blive ved med at fortælle om oplægget, men jeg vil runde den af med, at rose Gitte, for at være en virkelig dygtig (og sjov!) interviewer og selvfølgelig også Sidsel og Mette, for nogle virkelig spændende og lærerige svar. 



Derefter stod der 'Fantasyquiz med Boris Hansen' på programmet og sammen med Regitze og Rikke (kald os endelig bare The Dream Team) og svar som 'Morika', 'Ori' og 'ulv' formåede vi at komme på en flot andenplads - kun 1 point fra vinderholdet.
Det var ekstremt hyggeligt og Boris var en underholdende quizmaster, der sørgede for at tiden fløj afsted og at vi alle fik en virkelig god og utroligt sjov oplevelse med i rygsækken.



Resten af eftermiddagen stod på lidt hygge med en masse skønne folk og forfattere på DreamLitts stand, hvor jeg høstede en masse signeringer ind (det kan jeg så godt lide!), lidt forberedelse til interviewet med Katja, endnu en brandvarm (og brandgod) pandekage som frokost og ellers lidt udforskning af festivalen.
Vi fandt, til Rikke og Mads' store fornøjelse, et sted, hvor man kunne holde ugler og da tørsten meldte sig, faldt jeg over 3 personer, der sad i en hyggelig krog og skabte en fantastisk stemning med skøn musik.


Da jeg, sjovt nok, ikke selv kunne tage billeder, har jeg fået lov til, at låne et af søde Rikke.

Det sidste punkt på dagens program var at interviewe Katja Berger omkring hendes nye bog 'Sjælehenteren', som jeg har betalæst og knuselsker. Jeg var, naturligvis, hammer nervøs, - let's face it, sceneskræk er og bliver min ting - men Katja er heldigvis en så rar person og vores lille samtale gik så godt.
Derefter høstede jeg en lille krusedulle (og sjæl ...) ved Katja og det var den perfekte afslutning, på endnu en spændende dag.


Det er langt fra sidste gang, jeg besøger den imponerende Fantasyfestival i Esbjerg og allerede nu, glæder jeg mig til endnu en weekend i fantasyens tegn næste år.

Her til slut er der lige lidt flere stemningsbilleder af boder, musikanter, forfattere, området og lokalerne fra weekenden.