torsdag den 17. august 2017

'Through the Woods' - Emily Carroll

"I dreamt I choked
and choked
  and choked."


Titel: Through the Woods. Forfatter: Emily Carroll. Udgivelsesår: 2014. Sidetal: 208. Forlag: Margaret K. McElderry Books.

Five mysterious, spine-tingling stories follow journeys into (and out of?) the eerie abyss.

These chilling tales spring from the macabre imagination of acclaimed and award-winning comic creator Emily Carroll.

Come take a walk in the woods and see what awaits you there...


Det lyder lettere creepy, gør det ikke? Altså, det var det også det meste af tiden og at læse den i nattens mulm og mørke var måske ikke den fedeste idé, taget mit sarte sind i betragtning. 
Det tilføjede selvfølgelig kun til uhyggen, hvilket, hvis jeg selv skal sige det, næsten også er det eneste, denne bog havde kørende for sig.

"But the worst kind of monster was the BURROWING KIND.
The sort that crawled into you and made a home there.
The sort you couldn't name, the sort you couldn't see.
The monster that ate you alive from the inside out." 

Bemærk at jeg siger næsten; for hold da op, hvor var tegningerne fantastiske (og skræmmende), flotte og noget for sig selv. Det var virkelig dem, illustrationerne, der gjorde denne læseoplevelse noget værd. 

For historierne, omend de skræmte mig til tider, gav faktisk ikke nogen som helst mening for mig. Jeg dykkede ned i en historie, der så gjorde mig bange, så sluttede den og efterlod mig med et stort fedt spørgsmålstegn i panden på mig, der fjernede al frygt med forvirring.
Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt det var meningen, at det skulle forvirre læseren, eller om jeg bare slet ikke er skarp nok til, at finde hoved og hale i ordene ...
Jeg er dog temmelig sikker på, at jeg i hvert fald ikke er målgruppen, på trods af, at jeg virkelig er fan af bøger, der får mig til at føle. 
Hvis bare de ikke får mig til, at føle mig dum ...

søndag den 13. august 2017

Serie søndag #14: Calendar Girl


Bøgerne er en gave fra forlaget LOVEBOOKS.

Mia Saunders skal skaffe 1 million dollars til at betale sin fars spillegæld. Hurtigt. Siden hun var barn, og hendes mor forlod familien, har hun taget sig af sin far og søster, og også denne gang beslutter hun sig for at tage sagen i egen hånd. Alting virker håbløst, for Mia er bare en 24-årig servitrice med skuespillerdrømme – men så bliver hun tilbudt et job hos Exquisite Escorts. Opgaven er enkel: I løbet af det næste år skal Mia tilbringe hver måned sammen med en ny mand i en ny by. Om 12 måneder vil gælden være betalt. Og Mias liv forandret for altid.


Denne serie er simpelthen så skør, hammer dramatisk, til tider en smule overdrevet og så er den vildt fantastisk og totalt vanedannende!

Mia Saunders er vildt skøn, hun er omringet af nogle helt vildt fantastiske mennesker og fyrene, oh my, de fyre ... De er alle (eller næsten alle altså, for selvfølgelig er der nogle freaks iblandt ...) til at savle over og jeg har helt klart fundet nogle nye book-boyfriend favoritter i løbet af Mias vilde år som escortpige.

'Calendar Girl' er svær at beskrive, men det var virkelig som, at se en eller anden vild sæbeopera, hvor du bare ved, at dét her, det bliver en helt særlig og skør rutsjebanetur, men samtidig er du også klar over, at det er en tur, du ikke for noget i verden må gå glip af.

Det er totalt sært, at sidde med en stak bøger der, som jeg nævnte før, til tider en smule overdrevet og endda en anelse langt ude, men samtidig også er en af de bedste og mest herlige (og heftige) serier, jeg længe har læst, hvis ikke nogensinde.
For hver gang jeg rystede på hovedet, trak jeg også i smilebåndet og alle de gange, jeg havde lyst til at fnyse, bredte der sig samtidig en varm følelse i min krop. 
De scener, som får mig til, at føle mig fjollet, når jeg skal genfortælle dem, er også scener, der gjorde bøgerne endnu sværere, at lægge fra mig igen og dem der gjorde, at jeg slugte det hele råt

Det er SÅ svært, at samle alle mine tanker og beskrive hvad disse bøger har gjort ved mig. Jeg kan dog fortælle jer, at jeg er meget taknemmelig for, at have været med på Mias eventyr og at det virkelig er en serie og historie, jeg ikke synes, at du bør gå glip af.


tirsdag den 8. august 2017

'Uovervindelig sommer' - Alice Adams

"... Venskab og kærlighed er det eneste, vi har, der er noget værd. Alt det andet er bare støj på linjen."



Titel: Uovervindelig sommer. Forfatter: Alice Adams. Udgivelsesår: 2017 (originalt: 2016). Sidetal: 314. Forlag: Gads forlag.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gads forlag.

Fire venner. Tyve år. Fire uventede skæbner.

Eva, Benedict og søskendeparret Sylvie og Lucien er uadskillelige venner, men da de bliver færdige på universitetet i 1998, skilles deres veje.

Eva har i årevis været håbløst forelsket i playboyen Lucien. Nu er hun ivrig efter at komme videre og samtidig lægge sin socialistiske opvækst bag sig ved hjælp af en karriere i bankverdenen. Benedict, som længe har været forelsket i Eva, kaster sig over en Ph.d., mens Sylvie og Lucien fører en mere bohemeagtig tilværelse.

Men efterhånden som de alle fire lægger de sorgløse 20´ere bag sig, må de hver især erkende, at ikke alle deres drømme er blevet til virkelighed. Hver især opdager de, at de længes efter både deres ungdom og hinanden. Knuste hjerter og kuldsejlede karrierer fører firkløveret sammen igen på en måde, som ingen af dem nogensinde ville have forventet.

Uovervindelig sommer er en atmosfærefyldt roman om at komme videre i kølvandet på de skuffelser, livet kan byde på, og en stærk påmindelse om, hvor stor betydning kærlighed og venskab har i en verden, der er i stadig forandring.
 


Denne bog overvældede mig ikke rigtigt. Det var bare denne historie om fire venner og deres små kampe om at finde deres plads i livet. Der var ikke store sving på spændingskurven, som chokerede mig som læser, men nærmere bare en stille historie, hvor jeg fik lov til at følge deres udvikling og se, hvordan deres liv udfoldede sig.
Historien var okay, dynamikken i gruppen var interessant, men der var én ting, der gjorde, at jeg ikke kunne ligge bogen fra mig.
Én følelse, for at være helt specifik: følelsen af genkendelse.

""Jeg havde det, som om vi var uovervindelige," sagde Lucien.
"Dengang vi var unge, mener jeg. Vi var ikke dumme; jeg vidste godt, at livet ikke ville være sådan altid, men jeg havde alligevel ikke fattet det, hvis I forstår, hvad jeg mener.""

Det var denne følelse af genkendelse - mindet om selv at have været yngre (og mere naiv), med store planer for fremtiden (en skemalagt én af slagsen endda), med enorme forventninger og forhåbninger for hvad der skulle ske og så følelsen af at blive ramt hårdt i hovedet af realiteten. 
Realiteten af at alt ikke kan planlægges, uforudsigelige og uventede ting sker, drømme ændres (eller du ved, dør) og allerede nu, som 24-årig, er jeg placeret 35(... 83961) kilometer fra det sted i livet, jeg troede, at jeg ville være ved på nuværende tidspunkt.
Bogen handlede om livet, om hvor uforudsigeligt det kan være og om, at det faktisk ikke altid er en skidt ting og det kunne jeg virkelig godt lide bogen for. 

Så nej, det var ikke en nyskabende eller banebrydende historie, men alligevel formåede den at holde mig interesseret og den efterlod mig meget eftertænksom.

lørdag den 5. august 2017

'Kalamit' (Fortropperne #3) - Brandon Sanderson

"Min far kunne godt lide mennesker, der var direkte. Han sagde altid, at han hellere ville sværtes til af en person, der mente det, end blive smilet til af en person, der ikke gjorde."



Titel: Kalamit (Fortropperne #3). Forfatter: Brandon Sanderson. Udgivelsesår: 2017. Sidetal: 424. Forlag: DreamLitt. 

Dette er et anmeldereksemplar fra DreamLitt.

Fortropperne er splittede. 

Siden sejren over Regalia i Babilar, og den konsekvens sejren havde, har David og de andre Fortropper levet i skjul. Den eneste måde at bekæmpe de episke på er ved hjælp af andre episke. David har opdaget sandheden bag de episkes svaghed, og Fortropperne gør sig nu klar til at stå over for deres største udfordring nogensinde. De vil bekæmpe mørket i de episke og dræbe den mægtigste af dem alle. Men for at gøre det kræver det hjælpen fra én særlig episk – og han befinder sig i saltbyen Ildithia, det gamle Atlanta.


Hvor var det absolut fantastisk, langt om længe at sidde med denne bog i hænderne. At slå op i bogen, at læse side efter side og at få en afslutning på en helt vildt spændende og god trilogi.
Dog var det også en ufattelig bittersød oplevelse og jeg tog mig virkelig min tid om at læse denne bog - for når jeg nåede til sidste side, så var det jo helt slut. 

Jeg er stadig helt vild med Sandersons evne til at bygge så stort, gennemført og flot et univers op. Der er tydeligvis tænkt over hver en detalje og jeg elskede denne bogs setting, i saltbyen Ildithia, der blev brudt ned ugentligt og bygget op igen: en by i konstant bevægelse. Det var fascinerende og det tilføjede også lidt til spændingen i historien, med konstant skiftende baser og planer der skal tilpasses bevægelsen af byen.

Vores kære fortropper bliver for alvor sat på prøve i 'Kalamit' og de bliver tvunget til, at kæmpe mod en de har kær - en prøvelse der både tynger dem, men også virkelig ryster dem sammen som gruppe.

"Verden er blevet sindssyg. At slå følge med den lader til at være den eneste løsning." 

Alle disse prøvelser fortropperne bliver sat for, tyngede naturligvis også stemningen i bogen. Humoren var der stadig og Davids spøjse metaforer lige så - bare ikke på lige så højt et niveau, hvilket giver mening, taget i betragtning af hvilken situation de står i. Jeg kunne dog godt mærke, at humoren i høj grad var noget af det, som jeg har været gladest for i de andre to bøger.

Derudover følte jeg, at der manglede en eller anden form for gnist i historien og derfor faldt slutningen også lidt fladt i min optik.

I 'Kalamit' viser det sig, at det hele er lidt mere komplekst end som så. Altså, læseren (og fortropperne) finder svarene på alle de spørgsmål, vi har stillet i løbet af trilogien; jeg er bare ikke helt sikker på, at jeg kan lide svarene. 

Alt i alt var det stadigvæk en god afslutning, jeg synes bare ikke, at den lever helt op til de andre to bøger i trilogien, desværre.

mandag den 31. juli 2017

Opsummering af: Juli '17



Juli har virket ekstremt kort og jeg kan slet ikke forstå, at den allerede er på vej videre.
Måneden har været smækfyldt med læseoplevelser, knap så mange blogtimer, men derimod mange gåture og køreture med folk jeg holder af og utroligt meget Pokémon Go (legendaries you guys - siger det bare!). Der har været ringridning, fyrværkeri og lækker mad og der har været familiefødselsdage og hyggeaftener.

Derudover har Sønderborg været fyldt med liv i forbindelse med den store spejderlejr og det er helt vildt spændende og fedt at være vidne til.
Jeg har virkelig bare nydt juli fuldt ud og er trist over, allerede at skulle vinke farvel.

I juli har jeg fået læst lige knap 4500 sider (!!) fordelt over 13 bøger og jeg kan virkelig ikke huske, hvornår jeg sidst har læst så meget på så kort tid og det har været fantastisk lige at mærke læseglæden på så højt et niveau igen. 

Julis bedste bog må nok være 'Calendar Girl 3' af Audrey Carlan, som Lovebooks sendte mig sidste år. Historien var forudsigelig, men alligevel absolut umulig, at lægge fra mig og jeg både grinte, fik kuldegysninger og kneb også enkelte tårer undervejs.

Julis mest skuffende bog var uden tvivl 'Gudindens Udvalgte' af P.C. & Kristin Cast. Serien startede stærkt ud og jeg ærgrer mig over, at den sluttede så ringe, men ak. Nu er jeg i det mindste færdig med den ...

Det kære Goodreads-mål lyder lige nu på 48/75 bøger og jeg er hele 5 bøger foran, efter denne måneds læseboom! 

Mountain TBR-målet rykker også pænt den rette vej og jeg er er nået til 23/36 bøger og er derfor hele 2 bøger foran her også. Tak for det, Juli - det er skønt!

Nye bøger er det selvfølgelig også blevet til lidt af og jeg tror det ender op på 2 købte bøger, 2 anmeldereksemplarer og 2 gaver fra forlag, men som altid, er jeg ikke helt sikker. 


Hvordan har din juli været? 

torsdag den 20. juli 2017

Gæsteblogger #8 - Benedikte Jensen


Hej! 

Mit navn er Benedikte og jeg er 30 år. Jeg bor nordvest for Randers, Østjylland, i en lillebitte landsby med få indbyggere, mørkt om natten, evig fuglekvidder og virkelig højt til himlen.
Til daglig studerer jeg pt. på en professionsbachelor i digital konceptudvikling, mens jeg bijobber med tekstforfatning.
Jeg elsker at bruge de sene nattetimer til at synke ned i bøgernes univers, ligesom jeg også altid er hende der på køreture, i bussen og byen medbringer mindst én bog, kindle og bøger på telefonen.
Når jeg ikke læser, bruger jeg tid på mine forskellige blogs, hjemmesider og andre sysler online, er sammen med familie og venner og/eller hygger med mine mange dyr herhjemme. Jeg er ikke den udadvendte type, så jeg bruger faktisk meget af mit liv i hjemlige rammer, og jeg nyder det.
Jeg er nok heller ikke så "kendt" i bogbloggerkredse idet jeg endnu har til gode at deltage i nogle arrangementet – men det kommer.

Jeg blogger som "Bogfinken" hvor jeg anmelder bøger og ellers snakker lidt forskellig bogsnak. Jeg læser og anmelder alle genrer, faktisk er min smag meget bred.

Sociale medier: Facebook - Twitter - Bookstagram - Instagram - Goodreads - Bloglovin'


Dette gæsteblogger-tiltag, går ud på at gæstebloggeren modtager 3 ord (udvalgt med random-word-generator) og så skal skabe noget kreativt ud fra dem. Læs nærmere på det originale indlæg her og skriv endelig, hvis du har spørgsmål.

Benedikte fik ordene:
· eksorcisme - økse - budbringer ·


Han var kun budbringer, det vidste hun godt
Hun var kun en pige, ægte og ren i hjertet
Onde tunger ville hende det dårligt
Rygterne ville, man mente hun var besat
Af Djævlen ham selv, han var i pigen.

Det troende folk, frygtede Djævlen
For dem var eksorcisme det eneste rigtige
Præst, biskop og Gud blev kaldt frem
Med bønner og pisk mødte de den bange pige
Bundet til skue i et tov, hun var hjælpeløs

Tårerne løb, men munden forblev stille
Ikke et ord, ikke et skrig hørtes fra pigen
Budbringeren forsøgte, han rev og sled
Han nåede frem med mod og med økse
Men tiden var knap, måske endda for sen


lørdag den 15. juli 2017

Bogtag #5: Mid Year Freak Out


Søde Regitze fra Bookish Love Affair har tagget mig i 'Mid Year Freak Out' og jeg tænker, at det var perfekt, at besvare det i forbindelse med min halvårlige opdatering, som jeg smed op for et par dage siden.

1. Bedste bog læst i 2017?
Det må absolut være 'Vejen til Panteon' af Boris Hansen (læs min anmeldelse her) og 'I det øjeblik, var jeg din' af Mhairi McFarlane (anmeldelsen kan læses her).
'Vejen til Panteon' modtog jeg som anmeldereksemplar fra Tellerup og den blæste mig fuldstændig bagover. Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig og den var simpelthen alt, jeg ikke havde turdet håbe på.

'I det øjeblik, var jeg din' modtog jeg som anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic og den var så sød, så perfekt og sommerlig, at jeg smilede hele vejen igennem. 

2. Bedste sequel læst i 2017?
Det må være 'Just one year' af Gayle Forman. Jeg har endnu ikke fået den anmeldt, men den var alt det, jeg havde forventet at etteren havde været og så var den hammer skøn. Den fyldte mig til randen med med rejse- og eventyrlyst og den var bare så god. 

3. Nyudgivelse fra 2017, du ikke har læst endnu, men gerne vil læse?
'Sjælevært' af Christina Bonde, som Tellerup har sendt mig som anmeldereksemplar, ligger ret højt på listen. Christina skriver altid så godt og denne har fået en masse skønne anmeldelser, så jeg glæder mig til den!
Derudover glæder jeg mig også til 'A Court of Wings and Ruin' af Sarah J. Maas, men der må jeg nok lige få læst toeren i serien først også ...

4. Den udgivelse du ser mest frem til i anden halvdel af 2017?
Uden tvivl 'Without Merit' af Colleen Hoover. Hoover er alt der er godt i bøgernes verden (hvis du spørger mig) og jeg sluger alt hun skriver råt, så juhuu 3 måneder tilbage! 

5. Mest skuffende bog i år?
'Gudindens udvalgte' af P.C. og Kristin Cast. Jeg havde intet forventet, for de sidste par bøger i serien har været lidt sløve, men denne var da godt nok den sløveste ... Det var virkelig en svag afslutning på serien og jeg sidder tilbage med sådan en "var det, det?"-følelse i kroppen. Øv.
Derudover var 'Grey' af E.L. James også bare alle cringe-worthy følelser, samlet i én bog. Min anmeldelse kan læses her og så kan jeg tilføje, at jeg stadig ikke kan tænke tilbage på bogen uden at gyse.

6. Mest overraskende bog i år?
Der må jeg hoppe tilbage til 'Vejen til Panteon' af Boris Hansen. Jeg havde virkelig ikke forventet det store eventyr, som jeg kom på. Den er virkelig god og anbefalelsesværdig.


7. Favorit forfatter, du har opdaget i år?
Åh, den er lidt svær, da jeg egentligt kendte de fleste forfattere fra andre bøger i forvejen. Dog er jeg, tydeligvis, langt fra færdig med Boris Hansen og ser vildt frem til hans kommende bøger.
Amy Harmon har også fanget min interesse, efter jeg har læst 'Skrøbelige skønhed', der var en gave fra LoveBooks og jeg har også kig på nogle af hendes andre bøger blandt andet 'Running Barefoot' og 'A Different Blue'


8. Nyeste fiktive forelskelse?
Carter fra 'Too Late' er daaaaaamn fine! Tucker fra 'Kamp til stregen' også virkelig skøn og derudover er jeg for nyligt blevet genforelsket i den farlige Ash fra Kagawas 'Iron Fey'-saga, som HarperCollins Nordic har sendt som anmeldereksemplar.

9. Nyeste yndlingskarakter?
Åh, den var svær ... 
Simon Lewis fra Cassandra Clares Shadowhunter-univers faldt jeg for (igen), da jeg læste 'Tales from the Shadowhunter Academy' i starten af året (læs min anmeldelse her). 
Derudover var jeg også ret vild med Hirka fra 'Odinsbarn' af Siri Pettersen og Sabrina James fra 'Kamp til stregen' af Elle Kennedy (anmeldelsen kan læses her). 

10. En bog, der fik dig til at græde?
Mich Vraas 'Haabet' var absurd barsk og hård at læse. Den gjorde mig tung om hjertet og jeg fik tårer i øjnene cirka på hver anden side. Min anmeldelse kan læses her.

11. En bog, der gjorde dig glad?
'Tales from the Shadowhunter Academy' af Cassandra Clare fik mig i hvert fald til at grine flere gange. Shadowhunter-universet er et af mine favorituniverser, at befinde mig i og jeg elsker sammensætningen af sære karakterer, der hver især kan få mig til at fnise, med hver deres spøjse humor.

12. Den bedste filmatisering af en bog, du har set i år?
Bum. Altså, nu har jeg kun læst den første bog i serien, men jeg var vildt imponeret over hvor godt sæson 1 af 'Outlander' holder sig op ad 'Den engelske kvinde' af Diana Gabaldon. Den er hammer god, flot og imponerende tæt på, hvad jeg forestillede mig, da jeg læste bogen. 

13. Favorit boganmeldelse, du har skrevet i år?
Der er faktisk ikke én anmeldelse i år, som jeg er mere stolt af, end jeg er af de andre. Dog giver anmeldelsen af Mich Vraas 'Haabet' mig stadig en klump i halsen. Om det er fordi, jeg tænker tilbage på historien, eller fordi anmeldelsen er noget særligt, kan jeg ikke helt vurdere.

14. Smukkeste bog du har købt i år?
Uden tvivl 'A Court of Wings And Ruin' af Sarah J. Maas. Jeg elsker den grønne farve, med et sart skær af glimmer og så med den flotte og krigeriske Feyre i kontrast på forsiden. 

15. Hvilke bøger skal du have læst før året er forbi?
DEM ALLE! Nej, okay ... Jeg skal i hvert fald have læst de bøger, som jeg har tilbage på min sommerlæseliste. Derudover vil jeg gerne have læst 'Auggie and me' af R.J. Palacio, 'Fra og med dig' af Mhairi McFarlane, 'Nattens cirkus' af Erin Morgenstern og så en af Austens bøger - hvilken ved jeg ikke helt endnu. 


Jeg tagger ikke nogen, men hvis du vil lege med, så synes jeg virkelig du skal! Link endelig også gerne til dine svar i kommentarfeltet, så jeg kan se, hvordan dit 2017 går indtil videre. 

torsdag den 13. juli 2017

Halvårlig opdatering '17


I slutningen af 2016 satte jeg mig et par boglige nytårsforsæt, som jeg i dag vil følge lidt op på. Vi er nemlig over halvvejs gennem året allerede (hvor pokker bliver tiden lige af???), så jeg tænker, at det ville være passende. 
I kan læse mine mål i indlægget her og derudover lavede jeg tidligere i år også en bogbingoplade, som jeg også vil følge op på i dag. I kan se min bogbingoplade her

På Goodreads satte jeg mig et mål om, at få læst 75 bøger inden år 2017 er ovre. Det går lidt op og ned på det punkt - nogle måneder læser jeg mere end andre - og jeg har i skrivende stund læst 42 af de 75 og er derfor hele 3 bøger foran.
Jeg må indrømme, at jeg læser langt mindre, end jeg egentligt gerne ville og jeg er allerede begyndt at tænke på, at målet nok skal sættes lavere næste år. Indtil videre går det tydeligvis OK, men jeg kan godt mærke, at læsetiden desværre bare ikke er der i så stort et omfang, som den tidligere har været.


Derudover tilmeldte jeg mig Mount TBR og valgte at påbegynde min bestigning af Mt. Vancouver, der består af, at læse 36 bøger, som stod på min reol før årsskiftet
Den er lige straks værre, for jeg får SÅ mange nye fristende bøger ind ad døren og det har virkelig krævet lidt rygrad (mere end jeg til tider har), at udvælge de 'gamle' bøger på reolen, når der skal læses. 
Jeg har dog læst 20 ud af de 36 ind til videre og skal derfor kun læse 1 mere denne måned, for at forsat være 'on track'. 
Jeg må dog sige, at det er rart, at få læst nogle af de bøger, jeg måske ellers ville have ladet stå lidt længere. Det betyder, at jeg har fået afsluttet serier (og startet på dobbelt så mange) og også fået lidt nostalgiske følelser, for de bøger der har lidt historie med sig. Det er svært, ja, men også temmelig hyggeligt. 

Min bogbingoplade er en helt anden historie ... Jeg ved, at den er der, men jeg er vildt dårlig til, at få kigget på den og udvalgt bøger den vej. Jeg har faktisk kun krydset 4 af de 25 punkter ud og det er derfor også bingopladen, som jeg vil rette fokusset lidt mere imod resten af året.

Sidst, men ikke mindst, var mit mål ellers bare, at være en gladere udgave af mig selv og selv om det visse dage er lidt af en kamp, så kan jeg godt mærke, at jeg er blevet bedre til, at lukke solskinnet ind og til at fokusere på de gode, positive og vigtige ting. 
Jeg er omringet af fantastiske mennesker, jeg har et arbejde, jeg holder af og jeg har for nyligt skrevet under på en kontrakt, der byder på en elevplads i Arnold Busck pr. 1. september (*indsæt spøjs happy-dance lige her*). 
Jeg er hammer glad, lettet og fyldt med energi til hvadend der kommer nu og mere kan jeg vist heller ikke bede om. 


Hvordan går det med dine mål og hvad vil du ellers gerne nå i 2017? 

fredag den 7. juli 2017

Konkurrencevinder: På kant med livet


Bogen er sponsoreret af Forlaget Alvilda.

Så fik jeg trukket vinderen af konkurrencen om 'På kant med livet' af Jennifer Niven og det blev: 


Camilla Hovej! Camilla, jeg har sendt en mail din vej. 

Tak til I andre der har deltaget - jeg håber, at I trods alt finder noget skønt ferielæsning og får en fantastisk sommer.

mandag den 3. juli 2017

'Jerndatteren' (Iron Fey sagaen #2) - Julie Kagawa

"Jeg havde ikke lyst til at vågne. Der var intet andet end smerte, der ventede på mig i den virkelige verden. Hvis jeg sov, kunne jeg ikke føle noget. Hvis jeg sov, behøvede jeg ikke at blive konfronteret med Ash og den kolde foragt i hans ansigt, når han så på mig."



Titel: Jerndatteren (Iron Fey sagaen #2). Forfatter: Julie Kagawa. Udgivelsesår: 2017 (originalt: 2010). Sidetal: 367. Forlag: HarperCollins Nordic.

Dette er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

Som halvt menneske og halvt prinsesse af lysalfernes hof har Meghan Chase aldrig følt, at hun passede ind nogen steder. Forladt af vinterprinsen, som hun troede elskede hende, er hun nu vinterdronningens fange. Som krigen mellem Lys- og Mørkehoffet nærmer sig, opdager Meghan, at den virkelige fjende er Jernkongen og hans rige med væsner, som kun hun og vinterprinsen har set. Men ingen tager hendes advarsler alvorligt. Det er dog ikke det værste, for Meghan har mistet sine magiske evner, og hun må derfor stole på sin intelligens. At stole på nogen anden vil være dumt. Men på trods af det, kan hun ikke forhindre den længselsfulde hvisken fra sit alt for menneskelige hjerte.


I denne bog er det hele mere alvorligt og krigspræget end det var i 'Jernkongen', hvilket virkelig var fedt.
Tempoet er virkelig hurtigt og stort set hvert kapitel gemmer på en god portion action.

Kærlighed er der ikke altid plads til, når krig og kampe fylder en stor del af historien, men åh, når det en gang i mellem skinnede igennem handlingen, bankede mit hjerte så hurtigt, at jeg frygtede, at det var på vej ud af min brystkasse.
Selv de mest cheesy scener fik mig i denne bog til at heppe indvendigt (mon man bliver så desperat i krigstiderne, at man bare tager hvad man kan få?) og det var en god effekt: lidt lys i det uendelig mørke (... jep, the cheesyness is contagious).  

"Jeg ved godt, at du risikerede alt for at beskyttede os, og det er det, der bekymrer mig. Du ved stadig ikke nok om den her verden til at være ordentlig skrækslagen." 

Dette var endnu en genlæsning for mit vedkommende, men alligevel formåede historien at overraske mig om og om igen.
Det var også endnu et kært gensyn med mine favoritkarakterer fra etteren, men også nye hoveder fik større roller og især den herlige Jernhest var jeg glad for at opleve igen. Man skulle ikke tro det, men den store tunge og lidt klodsede hest, finder virkelig hurtigt vejen ind til læserens hjerte. 

Meghan irriterede mig en anelse i denne bog. Det var ikke fordi, det ødelagde noget for min læsning, men åh, hvor virkede hun lidt småhåbløs til tider. 
Det er dog godt, at der er så mange andre karakterer i bogen, der kan veje op for det og der hersker ingen tvivl: Jeg er endnu engang helt fanget i Kagawas fey-univers og det eneste jeg kan gøre nu er, at vente på, at den tredje bog bliver oversat til dansk og det føles som evigheder væk!


søndag den 2. juli 2017

Opsummering af: Juni '17


Juni har været en måned fyldt med små glædesudbrud, skønne dage og oplevelser. Det har været en måned med bedre overskud til hverdagen og til det jeg har mødt på min vej. 
Jeg har smilet og grinet mere i juni, end jeg længe husker, at have gjort og på trods af enkelte grå og barske dage (og sure opstød ...), har juni været vidunderlig og har lagt op til en skøn sommer.

I juni har jeg læst lige knap 1300 sider fordelt over 5 bøger. Det er lidt mindre, end jeg havde håbet, men jeg tror ærlig talt bare, at jeg må indse, at jeg ikke har tid eller overskud til at læse lige så meget, som jeg gjorde engang. Noget jeg nok skal blive OK med, med tiden.

Den bedste bog i juni ved jeg faktisk ikke rigtigt, hvilken skulle være. Det tætteste vi kommer på det er nok 'Jernkongen', som HarperCollins Nordic har sendt som anmeldereksemplar. Det var en herlig genlæsning og et virkelig skønt gensyn med Julie Kagawas fey-univers. 'Just one year' var dog også en sød bog, der virkelig gav mig lyst til at tage på eventyr. 

Junis dårligste bog var uden tvivl 'Sorg er et væsen med fjer'. Den var ikke fuldstændig ringe og der var få steder, hvor jeg fik tårer i øjnene og kuldegysninger, men der var bare langt flere steder hvor jeg følte mig komplet lost og jeg er faktisk stadig i tvivl om, hvad pokker jeg har læst. 

Mit Goodreads-mål lyder lige nu på 35/75 bøger og jeg er derfor også 2 bøger bagud dér. 

Min bjergbestigning af Mountain TBR er heller ikke hammer god og jeg er også 2 bøger bagud ved det. Suk.

Nytilkomne bøger har jeg slet, slet ikke styr på længere. Jeg tror, at det lyder på 3 købte bøger, en forudbestilling der endelig er nået frem og så et anmeldereksemplar. Jeg er dog virkelig ikke sikker - min bogreol er nemlig et stort kaos og det er ikke til at finde rundt i længere ...


Har juni været god ved dig? 

torsdag den 29. juni 2017

'Jernkongen' (Iron Fey sagaen #1) - Julie Kagawa

"Åbninger til Aldrigaldrig har det med at dukke op, hvor der er en stor mængde tro, kreativitet og fantasi."



Titel: Jernkongen (Iron Fey sagaen #1). Forfatter: Julie Kagawa. Udgivelsesår: 2017 (originalt: 2010). Sidetal: 366. Forlag: HarperCollins Nordic.

Dette er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

Meghan Chase har en hemmelig skæbne. En skæbne, som hun aldrig havde forestillet sig. Lige siden hendes far forsvandt for øjnene af hende, for 10 år siden, har hun følt, at hun var lidt anderledes og forkert. Hun har ikke rigtig passet ind, hverken i skolen eller derhjemme. Da en mørk fremmed begynder at holde øje med hende, og hendes bedste ven pludselig bliver mærkeligt overbeskyttende, ved hun at noget er galt. Men hun kunne aldrig have gættet sig til sandheden – at hun er datter af en mystisk elverkonge, og at hun er en brik i et større magtspil. Intet har heller forberedt hende på,at hun vil stå ansigt til ansigt med sit livs kærlighed; en ung prins,som hellere vil se hende død, end at lade hende røre hans iskolde hjerte. Meghan Chase har et valg. Men hvor langt vil hun gå for at redde dem hun elsker og for at stoppe en ondskab, som intet magisk væsen nogensinde har vundet imod.


For fire år siden (og fjorten dage), læste jeg denne bog for første gang. At jeg læste den er måske meget sagt, for rent faktisk slugte jeg den. Grådigt og råt. 
Kagawas historie om fey-folket og Meghan Chases eventyr igennem Aldrigaldrig, blev hurtigt en af mine yndlingsbøger, så yndlingsserier og en fortælling jeg tænker tilbage på med et stort smil på læben.

Derfor var jeg både ekstremt spændt, men selvfølgelig også nervøs for en oversættelse og en genlæsning. Spændt på at vende tilbage til det ekstremt gennemførte fey-univers og nervøs for, at noget gik tabt i oversættelsen, eller at historien måske ikke var så fængende, som jeg huskede den.
Jeg blev dog kort inde i bogen beroliget: den var lige så fantastisk, som jeg mindedes.


"Det eneste, du fortæller mig, er, at jeg ikke vil forråde mine venner eller min familie. Hvis det er en svaghed, er det en, jeg gerne vil have." 

'Jernkongen' er fyldt med skæve og skønne karakterer, der får læseren til både at fnyse og trække på smilebåndet igennem bogen.
Især Puck har humoren det rette sted og omend jeg føler, at hans jokes til tider var lidt finurlige på dansk, så er det hans platte jokes, der krydrer historiens mere seriøse sider. 

Grimalkin er en kat. Det burde være beskrivelse nok, for vi kender vist alle kattes overlegene og lidt småegoistiske væremåder.
Meghan er den lidt småtypiske kvindelige hovedperson i nød. Hun er lidt fortabt i denne nye verden, men hendes normale væremåde passer virkelig godt ind i mellem alle de andre spøjse personligheder og den gør også, at læseren bliver mindet om, at Aldrigaldrig er et ganske særligt sted.
Så er der Ash. Ash er bare ... Suk. Han er Ash, han er lidt af en idiot og så er han stadig lige så herlig, som han var for fire år siden. 

Derudover elsker jeg Kagawas YA-fortolkning af Shakespears 'A Midsummer Night's Dream'. Det var gennem hende, jeg først fandt ud af, at fey-folket ikke er så rare, som jeg altid havde troet.
At trods deres univers endeløse smukke landskaber og væsener, så gemmer der ni ud af ti gange sig noget ondt og grusomt i skyggerne.


"Der foregik et eller andet, noget underligt og uhyggeligt og skrækindjagende, og det mest skræmmende var, at det havde et velkendt, almindeligt ansigt på sig."

Jeg kan godt mærke, at jeg er blevet lidt ældre siden da. At insta-love er noget, jeg nu rynker lidt på næsen af og at lidt af teenager-opførslen også er noget jeg nok, forhåbentligt (måske), er vokset lidt fra. 

Jeg morede mig dog gevaldigt med det lille hold af misfits og jeg glæder mig ekstremt meget til, at dykke ned i den næste bog i 'Iron fey sagaen', genopleve det næste der står i stjernerne og, forhåbentligt, hygge mig lige så meget, som jeg gjorde denne gang.


En smule bonusinfo, hvis man kan kalde dét det, så lavede Julie Kagawa i sin tid playlister til hver af de fire bøger i sagaen. De var fyldt med geniale sange, der passede til historien og som jeg stadigvæk ikke kan høre, uden at tænke på bøgerne (hver gang jeg hører 'Geek in the Pink', ser jeg Puck for mig).
Jeg har ikke helt kunne opspore dem igen, men jeg samlede selv sangene (og muligvis også nogle, jeg selv syntes, passede ind i historien) på en playliste på Spotify dengang og den kan I finde her, hvis det har interesse. 

fredag den 23. juni 2017

'Kamp til stregen' (Off-Campus #4) - Elle Kennedy

"Engang var det mit mål i livet at få succes. Jeg var ikke klar over, at succes ikke handlede om de karakterer og legater og resultater, men om de mennesker jeg er heldig nok til at have i mit liv."



Titel: Kamp til stregen (Off-Campus #4). Forfatter: Elle Kennedy. Udgivelsesår: 2017 (originalt: 2016). Sidetal: 349. Forlag: Flamingo. 

Det er sidste år på college, og Sabrina James har planlagt sin fremtid ned i mindste detalje: Først skal hun have sin eksamen, så sparke røv på jurastudiet og derefter lande et velbetalt job i et brutalt effektivt advokatfirma. Med i planen for at undslippe sin pinlige fortid er helt sikkert ikke en toplækker ishockeyspiller, der tror på kærlighed ved første blik. Men nogle gange er en enkelt nats sydende hot sex og overraskende stor ømhed alt, der skal til for at vende op og ned på dit liv.

Tucker er af den overbevisning, at det at være en holdspiller er mindst lige så vigtigt som at være stjernen. Han har det fint med at opholde sig uden for rampelyset på isen, men i det at blive far som 22-årig nægter han at være bænkevarmer. Det skader ikke, at den vordende mor til hans barn er smuk, knivskarp og holder ham på tæerne. Problemet er, at der er lås og slå på Sabrinas hjerte, og den iltre brunette er alt for stædig til at tage imod hans hjælp. Hvis han vil dele livet med sin drømmekvinde, bliver han nødt til at overbevise hende om, at visse mål skal man være to for at nå.


Jeg kan vist roligt starte ud med, at sige, at 'Kamp til stregen' er min absolutte favorit bog i 'Off-Campus' serien.
Den havde alt det, jeg gik og håbede på og så mere til.

Tucker er sådan en god karakter og jeg har nydt, at se ham i de andre bøger og jeg blev selvfølgelig også super glad, da jeg så, at han skulle være hovedperson i denne fjerde og sidste bog.
Sabrina havde jeg det til gengæld lidt svært med i begyndelsen. Jeg havde ikke fået dannet mig det bedste billede af hende og der gik et par kapitler, før jeg trak kløerne til mig (altså, jeg skulle jo være sikker på, at hun havde fortjent Tucker, OK?) og begyndte at kunne lide hende.

"Han hyler mig ud af den igen med sit selvsikre blik og konstaterende tonefald.
Jeg har aldrig mødt en fyr, der kunne slynge om sig med fraser som 'Kærlighed ved første blik' og 'der skete noget magisk' uden i det mindste at have anstændighed nok til at rødme eller se pinligt berørt ud."

Derfra tog hele historien også bare fart for mig. Jeg var så følelsesmæssigt involveret, i alt det der foregik, at jeg knap nok så andet end denne historie hele vejen igennem min læsning og alle mine følelser sad vitterlig uden på tøjet.

Det var virkelig sådan en sød, sjov og skøn historie, som jeg ville ønske kunne have fortsat. Bare 100 sider mere (eller 200 ...).
Det hele gik ligesom op i en højere enhed og nu sidder jeg her og tænker på, hvor langt de kære karakterer er kommet siden starten af serien. Hvor meget de hver især er vokset og hvor vidunderligt det har været, at være med på deres rejse og så bliver jeg lidt taknemmelig.
Taknemmelig for, at der er forfattere som Elle Kennedy, der lader læsere som mig, komme med på sådan en god rejse.

Og så ærgrer jeg mig. Ærgrer mig over, at serien nu har nået sin ende. 'Off-Campus'-bøgerne har nemlig været alt det, der er godt ved NA-genren og jeg har nydt hvert et minut sammen med de søde, skøre og skønne karakterer. 

"Vi er glade, fordi vi vælger at være det, og fordi vi hælder energi og følelser i hinanden på den bedst mulige måde."