onsdag den 23. november 2016

'Oprørerne' (Sagaen om Talon #2) - Julie Kagawa

""Folk dør omkring os ... Og jeg er bare ..." Bange. Fortabt. Fuldstændig uforberedt på, hvad livet som omstrejfer egentligt indebærer."



Titel: Oprørerne (Sagaen om Talon #2). Forfatter: Julie Kagawa. Udgivelsesår: 2016 (originalt: 2015). Sidetal: 400. Forlag: HarperCollins Nordic.

Dette er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

Ember Hill har forladt drageorganisationen Talon og har sluttet sig til oprørslederen Cobalt og hans folk. Men Ember kan ikke glemme Garret Xavier Sebastian, dragedræberen fra Sankt Georg ordenen, som svigtede sin mission – at udrydde hele Embers slægt, da han reddede hende fra en af Talons snigmordere og dermed underskrev sin egen dødsdom.

Fast besluttet på at redde Garret fra at blive henrettet, forsøger Ember at overbevise Cobalt om, at han skal hjælpe hende med at bryde ind i Sankt Georg ordenens hovedkvarter. De har flere snigmordere efter sig, og da de opdager, at Embers bror er en af dem, indser de, at de kan bruge Garret til deres egen fordel, for han kan bidrage med et helt nyt perspektiv i krigen mellem Talon og Sankt Georg-ordenen.

Men en ny sammensværgelse har set dagens lys, og hemmelighederne som begge sider skjuler er både chokerende og livsfarlige. Ember bliver nødt til at beslutte sig. Vil hun trække sig tilbage og vente til det rette øjeblik til at slå tilbage, eller skal hun starte en krig?


Spændingen fortsætter og hvor 'Dragerne' (læs min anmeldelse her) godt kunne forveksles med en YA-roman (med drager og jægere), var 'Oprørerne' meget mere voldsom - krigen er for alvor brudt ud og som omstrejfere befinder Ember og drengene sig midt i skudlinjen, så at sige. Nu kæmper de nemlig ikke længere 'kun' mod en side, Sank Georg-ordenen, men også mod deres egen art, Talon.

Alle karakterne i bogen må træffe nogle valg, de ikke er blevet stillet op for før og det var virkelig interessant at følge deres udvikling under det høje pres, de alle bliver udsat for - på både godt og ondt. Man kan tydeligt fornemme hvordan situationen slider på dem alle
Tempoet i bogen var virkelig højt, kampscenerne mange og det var som om, at faren lurede omkring hvert hjørne og det gjorde virkelig læsningen  både spændende og nervepirrende.

"Jeg var forelsket i en drage.
Lad bare ordenen fordømme mig, tænke jeg for mig selv. Måske var det mit livs første oprørske tanke  ...
Hele mit liv var bygget på en løgn. Det eneste ægte indhold, jeg havde i min tilværelse, var pigen i mine arme."


Noget der dog irriterede mig lidt var det berømte trekantsdrama, som jeg følte tog overhånd i denne bog. 
I get it - Garrett og Riley er to fine fyre, på hver deres fine måder og Ember er splittet mellem hendes menneskedel og dragedel, og måske føltes det lidt voldsommere, fordi de tre omhandlende karakterer faktisk er samlet i denne bog, men ak ... 
Trekantsdramaer er normalt ikke noget, jeg kigger så skævt til, men jeg følte at det overtog handlingen lidt - at der skal komme dårlig stemning, sure kommentarer og tanker i næsten alle kapitler, de tre omhandlende personer er i sammen, bliver simpelthen bare lidt for meget i sidste ende.

Måske er mit problem nærmere, at jeg absolut ikke kan se hvad Ember ser i Riley. Slet ikke i denne bog, hvor han, udover at være sød i forhold til at redde andre drager and such, faktisk lyder som en nar, hver gang han åbner munden.
Det tilføjede selvfølgelig en del irritation, da han er en af fortællerne i bogen og måske 20-25% er fortalt fra hans synsvinkel ... 


Altså var det en utroligt spændende og actionfyldt bog, men Embers indviklede kærlighedsliv tog for meget over og derfor, på trods af at være en god bog, når 'Oprørerne' slet ikke op på samme niveau som 'Dragerne' i mine øjne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar