mandag den 21. november 2016

'George' - Alex Gino

""Hvorfor gør du altid sådan et stort nummer ud af alting? Kan det ikke være lige meget, at du ikke er en pige i virkeligheden?" Georges mave slog knuder. Det var ikke lige meget for hende. Det var overhovedet ikke lige meget."



Titel: George. Forfatter: Alex Gino. Udgivelsesår: 2016 (originalt: 2015). Sidetal: 202. Forlag: Alvilda.

Dette er et anmeldereksemplar fra Alvilda.

Når folk ser George, tror de, at de ser en dreng. Men George ved, at hun ikke er en dreng. Hun er en pige. George tror, at hun må holde det hemmeligt for altid.

I 4. klasse skal hun være med til at opføre Charlottes tryllespind, og George vil virkelig, virkelig, VIRKELIG gerne spille Charlotte. Men læreren siger, at det overhovedet ikke kan lade sig gøre. Hun er jo en dreng.

Sammen med sin bedste veninde lægger George en plan.

Hvis planen lykkes, skal hun ikke bare spille Charlotte – hendes familie og resten af skolen vil endelig forstå, hvem hun egentlig er.


"En eller anden dag og på en eller anden måde måtte George fortælle mor, at hun var en pige. Men det var ikke i dag."

Denne lille bog om George er noget ganske særligt. Der er i forvejen ikke nok bøger, om dét at være fanget i den forkerte krop, men at læse 'George' og at se og mærke alle frustrationerne og følelserne fra et barns synspunkt var så rørende og smukt.

Jeg elskede historien og jeg elskede at  'Charlotte's Web' af E.B. White var så stor en del af bogen. At rollen der var så vigtig for søde George, var den vise og hjælpsomme edderkop Charlotte passede så fint ind, for helt ærligt, hvem ville ikke gerne være som Charlotte? 

George vil i hvert fald gerne og det er både dét at få en pigerolle der tiltrækker hende, men også dét at kunne spille en anden, end den hun er og det er på en og samme tid både sødt og sørgeligt.
George er den sødeste karakter og der er så meget i hende, som jeg kan genkende fra da jeg var barn - at bladre i tøseblade, at bruge 100 år på et outfit, for så at gå tilbage til det jeg prøvede først (okay, det gør jeg stadig) og at sludre med veninderne om alt mellem himmel og jord. 
Kelly, som er Georges veninde, er virkelig også herlig. Hun er livlig, hun er large og hun støtter George hele vejen - en veninde i verdensklasse og George er heldig at have hende.

"Hun nejede. Hun havde ikke nogen kjole på, som hun kunne holde op i, men det behøvede hun heller ikke. Hun var yndefuld, og hun holdt fast i øjeblikket, så længe hun kunne ..."

På mange måder er det en hjerteskærende historie og der var så mange gange, jeg havde lyst til at kramme George og fortælle hende, at hun var okay - at det ville blive okay og flere gange havde jeg også tårer i øjnene, fordi verden pludselig føles så uretfærdig. 
Det er dog også en bog der er fyldt med håb, med styrke og det var fantastisk at følge George i hendes udvikling, at se hende acceptere hvad var og at kæmpe for hendes sag.

Det er en bog tiltænkt det lidt yngre publikum og den er derfor meget simpel og letlæselig.
Flowet er virkelig fint og historien flyder bare naturligt. Jeg følte ikke, at Alex Gino forsøgte at lære mig noget med denne bog, men det gjorde han alligevel i høj grad og jeg ville ønske, at mit barne-jeg (og mange andre) havde haft denne bog i hænderne - for det er bøger som denne, der gør en virkelig forskel. 

""... Jeg vil bare ikke have, at du skal gøre dit liv sværere, end det behøver at være."
"Det er virkelig svært at prøve at være en dreng.""

Jeg kan kun give Alex Gino ret i citatet på det sidste billede - det er så uhyre vigtigt, at alle børn - og voksne for den sags skyld - kan finde sig selv i litteraturen - på en positiv måde vel og mærke, og jeg er så glad for, at flere forfattere er begyndt at tænke i disse baner.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar