tirsdag den 29. november 2016

Flyvehjoernet #4

"The more that you read, the more things you will know.
The more that you learn, the more places you'll go."

De søde piger Simone fra Boghjørnet og Rikke fra Flyv med mig udgiver hver måned nogle udfordringer under #Flyvehjoernet. 
November/decembers udfordring lyder således: Læs mindst 30 sider om dagen i én uge.

Ved første øjekast lyder det som et ret simpel opgave, men jeg må virkelig indrømme at det krævede mere for mig, end jeg havde forventet.
30 sider er ikke meget som sådan, men at finde tid og overskud hver dag i syv dage, var faktisk temmelig svært. 


Jeg gennemførte dog udfordringen og det var pudsigt, hvordan jeg nogle dage ikke stoppede før jeg havde læst 100 sider og andre dage stoppede ved præcist de 30 - ikke et ord eller punktum mere end nødvendigt. 
Det er dog en ret fed udfordring og det var rart at få gjort plads til læsningen i hverdagen, koste hvad det ville (mest søvn, faktisk). 

Der er stadigvæk en hel måned tilbage til at klare udfordringen, så jeg tænker, at jeg giver det et skud mere inden da - eventuelt med julekalenderbøger og andet julelæsning. 

Har du været eller tænkt dig at være med i udfordringen? 

6 kommentarer:

  1. Det er faktisk en meget fin udfordring. 30 sider er jo, som du skriver, ikke vildt meget, men jeg kan sagtens forestille mig, hvordan det nogle dage nærmest kan være umuligt at få til at gå op. Fedt at det lykkedes for dig at gennemføre alligevel! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis, men en dejlig udfordring!

      Slet
  2. Du er simpelthen så sej! Tusind tak fordi du ville være med mus :D <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Og tak for at I holder lidt gang i bogbloggerland, mus! <3

      Slet
  3. Hvor er du virkelig sej! Hvor er det fedt, du klarede det, og endda overvejer at tage en uge mere :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er også selv helt overrasket! :D

      Slet