torsdag den 10. november 2016

Bogforum 2016

“Many people, myself among them, feel better at the mere sight of a book.” 


De fleste af jer er nok klar over det, men hvis det alligevel er gået din næse forbi, så er det i weekenden blevet tid til årets BogForum i Bella Center! 
Jeg er afsted sammen med Rikke alle 3 dage og jeg glæder mig virkelig til en weekend i bøgernes tegn, til at se alle de dygtige forfattere, de søde forlagsfolk og selvfølgelig også mine medbloggere! 

Mit program byder på navne som Patrick Ness (jeg har fangirlet lige siden nyheden slap ud og det bliver kun værre, jo tættere på vi kommer!), der tog mig (og mit hjerte) med storm med sin bog 'A Monster Calls' - der forresten også er filmaktuel om en lille måneds tid! 

Meredith Russo hvis bog, 'Hvis jeg var din pige', tog mig med på en rutsjebanetur gennem følelses-registeret med Amanda, tidl. Andrew, der endelig får sin drømmekrop, men stadigvæk kæmper med sin identitet, i en verden hvor et kønsskifte anses for at være unormalt. Den er så god og aktuel, og allerede i slutningen af første kapitel, havde jeg tårer i øjnene.

Forfatteren til 'Calendar Girl'-bøgerne, Audrey Carlan, hvis lethed og sjove og sexede stemning, jeg elsker at synke ned i, lægger også vejen forbi messen. Jeg har indtil videre kun læst de første 3 måneder (januar, februar & marts, der i den danske udgave er samlet som én bog), men jeg er hooked og glæder mig til at læse videre!

Så er der også forfattere som  Katja BergerLouise Haiberg, Lene DybdahlLucinda Riley, Linn Ullmann og Camilla Wandahl på programmet og endnu flere end det, som jeg håber på at støde ind i! 

Ud over de fantastiske arrangementer på messen, er der også gjort plads til et forfatterarrangement med Audrey Carlan fredag aften, en brunch lørdag morgen med forfattere fra flere forlag, nemlig Patrick Ness, Meredith Russo og Ronnie Andersen, og middag lørdag aften med en masse dejlige bogbloggere/vloggere! 

Danmarks Bedste Bogblog skal kåres på Plusbogs stand om lørdagen, vinderen af Carlsens romankonkurrence bliver offentliggjort og det er simpelthen bare en weekend fyldt med lækkerier og uden tvivl gode minder!

Skal du afsted? Hvad glæder du dig allermest til?

2 kommentarer:

  1. jeg synes at der er et ret spændende program i år og jeg glæder mig også til at se, Patrick Ness og Audrey Carlan plus forfatterne hos Tellerups. Lige som sidste år kommer jeg til at gå alene. Men jeg håber at vi ses på et eller andet tidspunkt i weekenden <3

    SvarSlet
    Svar
    1. De var så gode - jeg håber, at du fik set en masse godt!
      Det var så fint lige at få hilst på dig igen! :-)

      Slet