mandag den 10. oktober 2016

'Walk the Edge' (Thunder Road #2) - Katie McGarry

"The boy everyone sees but nobody knows is with the girl who everybody knows but nobody sees."



Titel: Walk the Edge (Thunder Road #2). Forfatter: Katie McGarry. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 426. Forlag: Harlequin Teen.


Smart. Responsible. That's seventeen-year-old Breanna's role in her large family, and heaven forbid she put a toe out of line. Until one night of shockingly un-Breanna-like behavior puts her into a vicious cyber-bully's line of fire—and brings fellow senior Thomas "Razor" Turner into her life. 

Razor lives for the Reign of Terror motorcycle club, and good girls like Breanna just don't belong. But when he learns she's being blackmailed over a compromising picture of the two of them—a picture that turns one unexpected and beautiful moment into ugliness—he knows it's time to step outside the rules. 

And so they make a pact: he'll help her track down her blackmailer, and in return she'll help him seek answers to the mystery that's haunted him—one that not even his club brothers have been willing to discuss. But the more time they spend together, the more their feelings grow. And suddenly they're both walking the edge of discovering who they really are, what they want, and where they're going from here.


"Yeah, I know. I’m supposed to be this twenty-first-century woman and obsessed with a man desiring me for my massive intellect. I am woman, hear me roar, and all that stuff, but for once, it would have been really freaking awesome to be the girl in the pretty dress left alone with the gorgeous bad boy who wants to kiss me."

Jeg elskede 'Nowhere but here' (læs min anmeldelse af den her) og jeg var selvfølgelig solgt, da jeg hørte, at der ville komme en slags fortsættelse, hvor vi i stedet fulgte en af de andre gutter fra motorcykelklubben. Jeg var endnu mere solgt, da jeg fandt ud af, at det var Razor vi skulle følge - en mørk, barsk gut, der endelig finder noget kærlighed - det lød som en stor kliché, men også absolut perfekt i mine øre.

Men jeg gjorde jo selvfølgelig det farlige og dumme - jeg forventede det samme, som jeg fik af 'Nowhere but here' og dét fik jeg ikke.
Hvad jeg troede blev den fantastiske fortsættelse, blev pludselig til en middelmådig en af slagsen. 

Historien var god og havde sine søde og fine øjeblikke, der fik mig til at smile og føle mig varm indeni. 
Det var sjovt at vende tilbage til klubben og se hvordan det gik dem, jeg lærte at kende i etteren og det var selvfølgelig endnu engang fyldt med intriger og fare.
Hele plottet er også interessant - den del med sociale medier og hvilken magt disse egentligt har over os. 
Generelt er det en bog med en del potentiale... Potentiale jeg desværre ikke mener, bliver udnyttet.

Den dystre og barske Razor blev ganske enkelt for meget - ja livet sutter, men coooome on...
Breanna blev hurtigt til den lidt smånaive pige, der tog én latterligt dum beslutning efter den anden og selv om folk kan begå fejl, virkede det bare for plat.
Der var selvfølgelig andre gode og vigtige faktorer ved dem begge, men det vejede ikke helt op for den samlede oplevelse og som jeg sidder her, har jeg svært ved rent faktisk at komme i tanke om dem.

Bogen skreg for langt væk af de der selvstændige unger der råber "KAN SELV, VIL SELV!" af deres forældre, selvom både Razor og Breanna skal forestille at være unge voksne, og når man først har et problem med ikke kun én, men begge hovedpersoner - så er det også svært at komme på rette køl igen. 
Jeg tror, at McGarry har forsøgt at gøre det hele lidt spændende og selvom det ærgrer mig at skulle sige det, så fejlede hun i denne omgang...

"Most people avoid me, easily leaving two feet between us, and here is this little warrior trudging into battle without armor.
Terrified I’ll break her, I weave my arms around her and hug her back. My eyes shut when she settles furthering into me. I rest my cheek on her head and simply breathe."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar