søndag den 2. oktober 2016

Nyt på reolen #27

Det er efterhånden ved at være noget tid siden, at jeg har vist mine nye bøger frem (hvis vi lige ser bort fra den kæmpe stak bøger fra bogbloggertræf) og der er faktisk kommet en god stak til! 

Som de fleste af jer efterhånden ved, begyndte jeg i juni at arbejde hos Arnold Busck i Sønderborg og det er absolut fantastisk, men også utroligt farligt og fyldt med fristelser...
Derfor er der uundgåeligt en god stak bøger, der har fulgt med mig hjem fra butikken.
Derudover gemmer der sig også enkelte anmeldereksemplarer, en vundet bog og en enkelt forudbestilling i stakken! 


'Harry Potter and the Cursed Child' var jeg selvfølgelig ellevild efter at få fat i og arbejdsdagen føltes uendeligt lang, velvidende at bogen lå og ventede på mig i tasken. I samme periode gik jeg og havde en fantastisk HP-følelse i kroppen, så ud over 'The Cursed Child', nuppede jeg også 'Quidditch gennem tiderne' med mig hjem (og en lækker Deathly-Hallows notesbog (og Harry-briller...)). 
'Outlander: Den engelske kvinde' har der sommeren igennem været det lækreste (og mest uimodståelige) tilbud på, så selvfølgelig måtte jeg eje den.
Det samme gælder 'Den herreløse ridder' og 'Kvinden i toget' (sidstnævnte er i øvrigt snart biograf-aktuel!) og gode tilbud er ganske enkelt bare for svære at modstå (which kinda is the point, I think).
'Frankenstein' har jeg længe ville læse og jeg forelskede mig utroligt hurtigt i den fine Rosinante & Co klassikerudgave - derudover er det jo snart oktober og halloween, så jeg kunne ikke se nogen grund til IKKE at købe den med det vuns!




'Lady Susan and Other Works' og 'Love Anthony' forelskede jeg mig i, på butikkens engelske reoler og nogle gange er der ikke så langt fra tanke til handling (og bør heller ikke være), så de pryder også mine reoler nu.
'It Ends With Us' var min forudbestilling og en bog jeg simpelthen ikke kunne undvære (læs min anmeldelse af den her). 



Butikken har nogle udsalgsreoler, som jeg fra tid til anden hapser lidt fra.
Der fandt jeg for eksempel 'Udvalgte digte' og 'Hvad med Kevin', som hurtigt flyttede ind hos mig og da vi en dag skulle sende en stor del udsalgsbøger videre til en anden butik, gik jeg atter engang på jagt og samlede mig en stak. Der røg 'Vores ø''I havet er der krokodiller''Wilder''Samme dag næste år' og 'Min historie' med i svinget og de bor nu allesammen på min reol! 


Derudover har HarperCollins Nordic været så søde at sende mig 'Det er ikke mig, det er dig' - en fantastisk sød, sjov og tankevækkende bog og Nyt Nordisk Forlag har sendt mig 'Ulykkernes tid', som jeg er ret spændt på at gå i kast med.
Sidst, men absolut ikke mindst, vandt jeg 'I Pandoras æske' for noget tid siden, på Pernille Eybyes Facebookside!

Så som I nok kan regne ud, har jeg været nødt til at udvide mine reoler (og bliver snart nødt til det igen...), fordi alle disse bøger nu er mine!

Har du fået nogle gode bøger ind ad døren på det seneste? 

10 kommentarer:

  1. først og fremmest: Jeg elsker dit krus!

    Derudover: Jeg er virkelig spændt på at høre, hvad du synes om 'The Cursed Child'. Jeg brød mig virkelig ikke om det. Men det er virkelig også en svær opgave, Rowling har smidt sig selv på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også så fint!

      Åh, som jeg skrev ved din anmeldelse - positivt overrasket, men jeg synes også, at kritikken bogen får er berettiget. Splittet er vel ordet...

      Slet
  2. Jeg er også spændt på at høre hvad du syntes om Cursed Child, jeg havde en meget blandet oplevelse med den.
    Også spændt på at høre hvad du vil syntes om Outlander, som jeg blev svært begejstret for i sommeren. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Min oplevelse med 'The Cursed Child' er så splittet - på den ene side, var jeg virkelig glad for den og på den anden side, finder jeg den løjerlig og unødvendig...

      'Outlander' er der dog ingen tvivl om - jeg elskede den!

      Slet
  3. Åh nogle lækre bøger. Der er mange deriblandt jeg godt kender og de har været super læseoplevelser :) Ønsker dig et dejligt efterår

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor lyder det godt!
      I lige måde, søde Iben. <3

      Slet
  4. Sikke lækre bøger du har fået med hjem. Jeg er helt vild med Outlander udgaven - den er bare så smuk :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er simpelthen så flot, ja! Har du set toeren? Den er om muligt endnu finere!

      Slet
  5. Det er farligt at arbejde i en boghandel :D
    Jeg har lige bestilt en ordentlig stabel bøger, hvoraf de fleste er på min læseliste til Read-a-Thon senere på måneden :-)


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det virkelig!! :D

      Åh, hvor lyder det spændende! Dem glæder jeg mig til at se! :-)

      Slet