tirsdag den 18. oktober 2016

Bogtag #3 - The Autumn Reading Tag

“It looked like the world was covered in a cobbler crust of brown sugar and cinnamon.” 


Søde Simone fra Boghjørnet har tagget mig i 'The Autumn Reading Tag' og det er simpelthen så perfekt et tag her i den kolde efterårstid, så det vil jeg selvfølgelig gerne lege med på.

Jeg havde egentligt filmet en video til tagget, men min mikrofon hader mig og eftersom jeg ikke hader jer, vil jeg spare jer for 15 minutter med en pibende tinnitus-lignende lyd - pænt af mig, ikke? 




1. Er der nogen bøger, du planlægger at læse i løbet af efteråret?
- Ja, ja og atter ja! Jeg er egentligt normalt dårlig til at planlægge min læsning, men i forbindelse med weekendens Readathon, novembers BogForum og en masse anmelder- og læseeksemplarer, så er de næste mange bøger linet op massevis!
Lige nu læser jeg 'Bjerget bag huset' af Joyce Maynard og den er sådan lidt små-uhyggelig/spændingsish og perfekt til det lidt dystre vejr udenfor. 
Derudover har jeg 'Før jeg forsvinder' af Paul Kalanithi liggende, som den næste bog der skal læses - den er garanteret hammer barsk og jeg glæder mig selvfølgelig, men frygter også lidt et følelsesmæssigt sammenbrud.

Derudover planlægger jeg at læse 'Charlotte's Web''The Demigod Files' og nogle 'Narnia'-fortællinger til weekendens Readathon og jeg glæder mig! 


'Hvis jeg var din pige' af Meredith Russo, 'De syv søstre' af Lucinda Riley og måske 'De urolige' af Linn Ullmann håber jeg, at jeg kan nå at læse inden BogForum i næste måned, da forfatterne er at finde i løbet af weekenden, men nu må vi se, hvad jeg reelt kan nå. 

2. September bringer minder om skolestart: Hvilken bog kunne du bedst lide at studere? Og hvad var henholdsvis dit favorit fag og dit mindst elskede fag i skolen?
- Jeg kan faktisk ikke rigtigt huske, hvad vi læste i folkeskolen - i hvert fald ikke noget der var en del af undervisningen.
Der var selvfølgelig 'Min ven Thomas' - en bog, som jeg slet ikke forstod på det tidspunkt, men som nok ville betyde noget andet for mig idag. 

Og så læste vi en bog, jeg ikke husker hvad hedder, eller hvad gik ud på, men det var noget med en dreng, en by og tissemyrer.. Altså de dersens myrer var enorme og invaderede byen og så skete der et eller andet...
Jeg mindes, at den var spændende og god, men det er nok det tætteste vi kommer på noget.


Mine yndlings fag var nok enten dansk eller engelsk, for de fag kunne jeg finde ud af og så er det hele jo lidt sjovere.
Kemi var det absolut værste - jeg bestod på et hængende hår og jeg er stadig overbevist om, at det kun var fordi min lærer fik ondt af mig.


3. Oktober betyder Halloween: Kan du lide uhyggelige bøger og film? Hvis ja, hvilke er så nogle af dine favoritter?
- Jeg tror egentligt ikke, at jeg har læst en decideret uhyggelig bog - altså horror/gyser genren, hvilket er sært, for jeg tror faktisk godt, at jeg ville kunne lide det.
Dog læste jeg for nyligt 'Ravnenes hvisken' af Malene Sølvsten og der var især en person, der hylede mig fuldstændigt ud af den. Uden at spoile siger jeg bare hulemanden og så lader vi den ligge der, for shit, ham behøver jeg ikke at tænke tilbage på...


FILM, though! Det er noget helt andet! Jeg ELSKER at se gyserfilm, selvom jeg bliver totalt tude-tøset, med puder foran ansigtet og lyset tændt om natten efterfølgende. Jeg kan slet ikke tåle at se dem, men jeg gør det alligevel, fordi jeg åbenbart nyder at skræmme livet af mig selv.

'Jeepers Creepers 1 & 2', er nogle af mine ældste favoritter. De er totalt gamle (for film at være), mega ringe kvalitet og så er de bare klamme! Jeg skreg, da jeg så dem som barn og selvom jeg ryster på hovedet af kvaliteten nu, så skræmmer de mig stadig.
'The Ring' vil bare altid være en vinder, fordi den er så ækel og hende trunten i brønden er monster uhyggelig og hver gang min telefon ringer, i en uge efter jeg har set den, så ryster mine hænder, når jeg tager den.
'The Hills have eyes' - need I say more? Føj, føj og føj.

'Silent Hill', 'Sinister', 'Wolf Creek', 'Hide and Seek', 'The Amityville Horror', 'The Conjuring', 'Blair Witch Project' (den fra '99) og 'Excorsisten' (fra '04)!
Jeg kan seriøst blive ved, men jeg skal nok stoppe nu...


4. Til november er det tid til bålaftener og fyrværkeri. Hvad er den mest spændende bog, du har læst, som virkelig holdt dig fanget?
- Pyh... Jeg kan slet ikke nøjes med bare en... 'A Court of Thorns and Roses' af Sarah J. Maas gjorde et godt arbejde, med at holde mig fanget i hvert fald. Ligeledes var det umuligt at slippe Richelle Meads 'Vampire Academy'-serie. Senest var det 'It Ends with Us' af Colleen Hoover, jeg ikke kunne slippe, men åh. Det er enkelte bøger blandt hundredevis af bøger, der har nægtet at slippe deres tag i mig.

5. Hvilken bog er din yndlings cosy comfort læsning?
- Jeg har umiddelbart ikke bestemte bøger, som jeg søger tryghed ved - der er dog enkelte genrer, som jeg altid bruger som pick-me-up typer.
Det kan være chicklit-bøger som 'Det er ikke mig, det er dig' af Mhairi McFarlane, som uundgåeligt kan få mig til at trække på smilebåndet. 
Det kan være noget fra New Adult genren, såsom 'Aftalt spil' af Elle Kennedy eller J. Lynns 'Wait for You'-serie.  

6. Hvilken varme drik er din yndlings, når du er fordybet i en god bog?
- Jeg kan ikke fordrage varme drikke... Det tætteste vi kommer på er dog varm kakao. Som er MEGET afkølet. Lunken. På grænsen til køleskabskold... Smid en pebermynte-julestok eller nogle små skumfiduser i og så er jeg en glad type. Eller det bliver jeg. Når den er kølet af...

7. Har du nogen planer i løbet af de næste par måneder, du ser frem til?
- Åh, ja. Hvis ikke vi skal tælle fødselsdage og højtider med (selv om at jeg glæder mig meget!), så er der selvfølgelig weekendens Readathon og novembers BogForum. 2 fantastiske boglige begivenheder, som absolut er nogle af højdepunkterne i mit år. 

Til slut vil jeg gerne invitere Birgitte fra Bachs bøger, Karin fra Skrivepulten, Rikke fra Paperback Castles og Mia fra Readers Wall til at lege med! 



8 kommentarer:

  1. Åh Jeepers Creepers.. Hold nu op, hvor har jeg set de film mange gange! Tak for tagget :)

    SvarSlet
  2. Jaa! Tak for tagget! Jeg synes, det er sådan et fint tag!

    Og i øvrigt – helt enig med McFarlane som comfort-read. Det er en herlig bog. Så hyggelig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt!

      Ja, ikke? Præcis den type bog, der bare bringer glæde - perfekt!

      Slet
  3. Ihh.. tak for tagget. Glæder mig til at svare. :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæder mig til at se dine svar! :)

      Slet
  4. Så sødt af dig at tagge mig og hvor var det hyggeligt at hilse på dig :) Jeg må desværre springe over, da jeg ikke kan nå at besvare det inden vi går over i vintermånederne :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt okay - det skal jo også passe ind. :-)
      I lige måde - det var så hyggeligt lige at støde ind i dig!

      Slet