torsdag den 4. august 2016

'Englens død' (Dominic-trilogien #3) - Pernille Vørs

"... er tilbage i sit eget helvede og kan ikke skelne mellem sandt og falskt..."



Titel: Englens død (Dominic-trilogien #3). Forfatter: Pernille Vørs. Udgivelsesår: 2016. Sidetal: 362. Forlag: Mellemgaard.

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Mellemgaard.

Alt er vendt op og ned i Catharinas liv, efter hun er blevet introduceret for Ian Dominics verden. Til trods for de voldsomme ting, som han har udsat hende for, har han stadig en plads i hendes hjerte. Da han erklærer sin kærlighed til hende, sætter hun ham ubevidst på en prøve, men i virkeligheden er det hende selv, der igen bliver udfordret, da hun finder ud af Ians livslange hemmelighed. Den hemmelighed, der til dels er skyld i hans mørke side. Catharina kan ikke lade hemmeligheden ligge og begynder derfor at grave dybere i Ians fortid – uden hans viden. Men en fortid kan være hemmeligholdt af så mange årsager. Det er ikke kun Ian, der har interesse i at holde sandheden skjult, andre med mere dystre intentioner ser også gerne at fortiden forbliver fortid.



Dette er en anmeldelse der har været længe undervejs - både på grund af en uplanlagt pause på bloggen, men også fordi jeg har haft utroligt svært ved at sætte ord på min læseoplevelse og fordi det er så underligt, at være nået til enden af Catharinas og Ians rejse. 

'Spillet om Sirenen', der er den første bog, tog mig med storm (læs min anmeldelse af den her), hvorimod 'Magtens Pris', den anden bog, virkelig forargede mig og gjorde mig i tvivl om, hvorvidt trilogien på nogen måde, kunne blive bragt tilbage på sporet igen - i hvert fald for mit vedkommende (læs min anmeldelse her). 


Selvfølgelig blev jeg nødt til at læse 'Englens død' - ikke nødvendigvis af synderlig stor interesse, efter oplevelsen med 'Magtens Pris', men fordi jeg måtte have svar og jeg var klar til at søge med lys og lygte efter dem. 

Om jeg egentligt fik svarene, eller følte at jeg fik den undskyldning, der i mine øjne hørte hjemme, tror jeg faktisk ikke - til gengæld blev jeg gennem Vørs' ord, hurtigt blødt op og blev hevet ind i en nervepirrende, spændende og ganske enkelt god afslutning på trilogien. 

Vørs' evne til at tryllebinde læseren kom virkelig til kende i denne bog og selvom jeg gik ind til den, med det sorteste sind, der egentligt havde dømt bogen på forhånd, lukkede jeg bogen sammen med et lettet sind, der fik den historie igen, som jeg egentligt forelskede mig i, i etteren.


Både Ian og Catharina var til at holde ud i denne bog - der var nogle få gange, hvor jeg måtte kæmpe mod at rulle med øjnene, men i sidste ende gav alle deres træk og opførsler mening - det gik ganske enkelt op i en højere enhed.

"Jeg græder højere endnu, åbner øjnene og ser ned på gulvet, hvor mine tårer laver ringe i den rødlige væske..." 

Egentligt, og jeg ved ikke om jeg står alene med dette og det er også svært at forklare, uden at spoile vildt og voldsomt, så kunne jeg godt have tænkt mig, at den drejning historien tog, blev ført helt ud. På en eller anden måde, ville det, for mig, have gjort historien så meget smukkere, end den anden drejning det hele tog. 


Om ikke andet er jeg ganske tilfreds - jeg var fanget hele vejen igennem og jeg havde svært ved at ligge bogen fra mig. På så utroligt mange måder, vejede det hele op, for den forfærdelige hændelse i bog to og ganske enkelt, så sad jeg tilbage med en god følelse i kroppen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar