søndag den 12. juni 2016

'Magonia' (Magonia #1) - Maria Dahvana Headley

"If you look at the sky that way, it’s this massive shifting poem, or maybe a letter, first written by one author, and then, when the earth moves, annotated by another. So I stare and stare until, one day, I can read it."



Titel: Magonia (Magonia #1). Forfatter: Maria Dahvana Headley. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 309. Forlag: HarperCollins.

Aza Ray is drowning in thin air. 

Since she was a baby, Aza has suffered from a mysterious lung disease that makes it ever harder for her to breathe, to speak—to live. 

So when Aza catches a glimpse of a ship in the sky, her family chalks it up to a cruel side effect of her medication. But Aza doesn't think this is a hallucination. She can hear someone on the ship calling her name.

Only her best friend, Jason, listens. Jason, who’s always been there. Jason, for whom she might have more-than-friendly feelings. But before Aza can consider that thrilling idea, something goes terribly wrong. Aza is lost to our world—and found, by another. Magonia. 

Above the clouds, in a land of trading ships, Aza is not the weak and dying thing she was. In Magonia, she can breathe for the first time. Better, she has immense power—and as she navigates her new life, she discovers that war is coming. Magonia and Earth are on the cusp of a reckoning. And in Aza’s hands lies the fate of the whole of humanity—including the boy who loves her. Where do her loyalties lie?


'Magonia' er mange ting. Den er original, den er nyskabende og den er smukt fortalt. Den er fyldt med eventyrlige personer og den har, hvis man ser bort fra fantasy delen, nogle realistiske karakterer, der er nede på jorden og har følelser og fornemmelser, der føles virkelighedstro og som man som læser kan relatere til, på et eller andet plan. 
Headley tilføjede en hel del magi og maler absolut smukke billeder i hovedet på læseren, samt gør det hele mere pudsigt og interessant med de forskellige skabninger hun skabt (f.eks. stormhajer (!!!), fuglene og himmelfolkets (det kalder vi dem lige) specielle bånd OG flagermus som sejl!). 

Derudover kunne jeg virkelig godt lide Aza, hovedpersonen, og hendes bedste ven Jason.
Aza er sassy, hun er bitter (hvilket er fair - hun er trods alt døende) og har den sarkastiske kant, som jeg virkelig nyder hos en karakter.
Jason er lidt sær, men på en god og interessant måde. Han er vedhængende, lidt af en detektiv og så en af de slags venner, vi alle burde have i vores liv.

"I'm dark matter. The universe inside of me is full of something, and science can't even shine a light on it. I feel like I'm mostly made of mysteries." 

Dog formåede bogen ikke at vinde mig over og selvom jeg ser, føler og er klar over ovennævnte ting, så var den bare ikke så fantastisk, som man ville have troet den ville være, med førnævnte faktorer. 
Tværtimod følte jeg mig en smule tabt bag en vogn, fordi forfatteren midt i sine smukke og fine vendinger og fortællinger, glemmer at sørge for, at læseren kan følge med. 
Jeg måtte genlæse sider og gå tilbage og skimte kapitler, fordi jeg alt for ofte havde fornemmelsen af, at jeg havde overset noget.
Headley har uden tvivl haft fat i noget med hendes ideer og plot, desværre fik hun, i mine øjne, bare ikke udført historien godt nok, eller udnyttet dens fulde potentiale.

Bogen er ikke som noget andet, jeg nogensinde før har læst og Headley skriver, som tidligere nævnt, magisk og malende. Det er uden tvivl det, der trækker læseoplevelsen op for mig. 
Derudover var bogen desværre langt fra hvad jeg havde håbet og forventet - ikke andet end smukt beskrevet, med et smukt cover. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar