'Kobberhandsken' (Magisterium #2) af Holly Black & Cassandra Clare

"Den dag, alt begyndte at ramle for Call, 

begyndte ikke anderledes end så mange andre dage."

Titel: Kobberhandsken (Magisterium #2). Forfattere: Holly Black & Cassandra Clare. Udgivelsesår: 2016 (originalt: 2015). Sidetal: 268. Forlag: Alvilda.

Dette er et anmeldereksemplar fra Alvilda.

Callum Hunts tid på det magiske akademi Magisterium har allerede været fuld af farer, men det er intet mod, hvad der venter ham derhjemme. For da skoleåret er slut, og han tager hjem på sommerferie, finder han ud af, at hans egen far ikke blot mistænker ham for at være ondskaben selv - han planlægger at slå både ham og hans bedste ven, ulven Havoc, ihjel! 

Tilbage på Magisterium er en magisk handske forsvundet på mystisk vis, og Callum og hans venner, Aaron og Tamara, står snart over for en farlig fjende...

Lad os lige starte med at beundre den flotte forside. Jeg var jo helt væk i Jernprøvens (den første bog - læs min anmeldelse af den her) forside, men denne forside er, hvis det overhovedet er muligt, endnu flottere! 

Tempoet i denne bog, var en smule langsommere end i 'Jernprøven' - altså der foregik stadig en masse ting og der var en del actionfyldte scener og situationer, men ellers var det en bog, hvor der blev reflekteret mere over tingene. 
Callum er selvfølgelig også under en del pres efter afsløringen i slutningen af første bog og sætter spørgsmålstegn ved alt han selv gør, alt han er og er meget opsat på at modbevise det faktum, at han skulle kunne være ond.

Det er også hovedsageligt det, de mange refleksioner i bogen handler om - for hvad og hvem er onde og hvad og hvem er gode? Er det overhovedet så sort/hvidt, som dem på Magisterium går og tror og lærer videre? Eller kan det virkelig være, at der er en gråzone, hvor Callums verden måske ikke bør føltes så slem, som han går og føler den er? 

"Hans raseri blussede op igen. Han havde aldrig ønsket at være vred på Tamara eller holde noget skjult for Rufus. Han havde aldrig ønsket at stå i denne situation. Og han havde aldrig ønsket at miste tilliden til Tamara."

Black & Clare besvarer stille og roligt spørgsmålene undervejs og jeg elsker hvordan jeg som læser kunne trække parraleller mellem historien og den virkelige verden - for er man ikke herre over sit eget liv? Og kan man ikke - selvom det kan være svært - gå imod hvad man har lært og er vokset op med, og dermed være med til at skabe det liv for sig selv, som man selv ønsker?

Jeg føler, at jeg stiller flere spørgsmål, end jeg egentligt burde, men denne fantasy-bog satte virkelig tankerne igang i hovedet på mig og det havde jeg virkelig ikke forventet af den! 
Derudover havde bogen den samme mængde humor og underholdning som den første i serien, hvilket virkelig bidrog til at gøre læseoplevelsen endnu bedre.

"Det tog ikke Call lang tid at finde det perfekte tøj. Jeans, magen til dem, han gik i derhjemme, og en marineblå T-shirt, hvorpå der stod: JEG TROR IKKE PÅ MAGI med en fladmast fe i nederste højre hjørne."

'Kobberhandsken' er endnu et bevis på, at Holly & Clare er et perfekt skrive-makkerpar-match og selvfølgelig efterlod de os med lidt af en cliffhanger, der får mig til at sukke efter næste bog i serien!