søndag den 26. juni 2016

'Forbandede Kærlighed' af Colleen Hoover

"Gud giver os det forbandede, så vi ikke tager det smukke i livet for givet."

 

Titel: Forbandede Kærlighed. Forfatter: Colleen Hoover. Udgivelsesår: 2016 (originalt: 2014). Sidetal: 371. Forlag: Lovebooks.

Dette er en gave fra Lovebooks.

Da Tate møder den hemmelighedsfulde pilot Miles Archer, er det langt fra kærlighed ved første blik. Det eneste, de to har til fælles, er en stærk gensidig tiltrækning, og snart indleder de et uforpligtende forhold kun baseret på sex. Det burde være den perfekte ordning for dem begge, for Tate har ikke tid til at have en kæreste, og Miles er slet ikke ude efter kærlighed. Spørgsmålet er nu blot, om Tate kan overholde de to simple regler, som Miles har opstillet for deres forhold: Stil ikke spørgsmål om min fortid. Forvent aldrig en fremtid. De tror, at de kan håndtere det, men de indser hurtigt, at de leger med ilden. For Miles bærer på en mørk hemmelighed, og som tiden går, falder Tate for den flotte og mystiske pilot. Og pludselig er intet særlig enkelt længere.

"Forbandede kærlighed" er en hjerteskærende og hed fortælling om kærligheden, når den gør allermest ondt.
 




Det er anden gang, at jeg læser 'Forbandede Kærlighed' af Colleen Hoover og læseoplevelsen blev kun endnu bedre, anden gang jeg læste den.
Jeg tror både det hænger sammen med, at den denne gang var på dansk og jeg derfor fik alle små detaljer med og også at jeg virkelig er hooked på den genre p.t..
I hvert fald var det fantastisk at vende tilbage til Tate og Miles' historie, og føle alt de følte endnu engang.

"Det sker ikke så tit, men når jeg synes, en fyr er lækker, kunne det være rart, hvis det skete med en person, jeg rent faktisk havde lyst til, at det skulle ske med." 

Vi følger skiftevis nutids-Tate, der kæmper en brav kamp for både at holde ansigt, men også for at vinde den dystre Miles og hans hjerte, der desværre er blevet muret inde, og så fortids-Miles, hvor vi lige så stille igennem historien får afsløret hvad der egentligt er sket med den lækre, men småbitre, mand og afsløringen er absolut hjerteskærende.

Forholdet mellem Tate og Miles er simpelthen brandvarmt og lækkert. Gnisterne flyver nærmest ud af bogen i så stort et omfang, at jeg nogle gange blev nervøs for, om bogen ville bryde i brand.
Sorgen og frustrationerne fra Miles' fortidsdel står i tydelig kontrast til den umiskendelige og hotte tiltrækning mellem de to i Tates fortidsdel.

Sammensætningen af bogen på denne måde, gør læsningen ekstremt spændende og en smule oprivende, hvilket skaber en både interessant, men også en virkelig smuk læseoplevelse.

Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen: Hoover kan noget helt særligt og jeg bliver aldrig træt af, at forsvinde ind i hendes bøger. Ligeledes har Hoover skabt endnu en bog, jeg længe vil sukke efter, hvilket jeg, ligesom Jamie McGuire (hvis citat I kan se på sidste billede), mener er talent på højeste niveau.

"Jeg stirrer på hende, fordi hun endnu ikke har sagt noget, men hendes nik er det sødeste, en pige nogensinde har sagt til mig." 



Hvis I ikke var klar over det, er der også lige nu en filmatisering af bogen igang, hvor smækrelækre Nick Bateman skal spille Miles!!



lørdag den 18. juni 2016

'Make Good Art' af Neil Gaiman

"Life is sometimes hard. Things go wrong, in life and in love and in business and in friendship and in health and in all other ways that life can go wrong. And when things get tough, this is what you should do. 
Make good art." 



Titel: Make Good Art. Forfatter: Neil Gaiman. Udgivelsesår: 2013 (originalt: 2012). Sidetal: 80. Forlag: William Morrow.

In May 2012, bestselling author Neil Gaiman delivered the commencement address at Philadelphia’s University of the Arts, in which he shared his thoughts about creativity, bravery, and strength. He encouraged the fledgling painters, musicians, writers, and dreamers to break rules and think outside the box. Most of all, he encouraged them to make good art.

The book Make Good Art, designed by renowned graphic artist Chip Kidd, contains the full text of Gaiman’s inspiring speech.


Neil Gaiman og hans tale, 'Make Good Art', er simpelthen så ufattelig inspirerende. Jeg havde ikke forventet noget mindre, men jeg havde dog alligevel overvejet, hvor inspirerende manden kunne nå at være på 80 sider - svaret er meget!

Det er en utrolig kraftfuld tale, der gør læseren/lytteren opmærksom på, at alles eksistens er ekstremt vigtig og værdigfuld - for ingen kan gøre dét, som DU kan gøre.
Jeg følte mig i hvert fald helt opløftet efter at have læst og derefter hørt talen, og jeg er også helt sikker på, at det er én jeg vil vende tilbage til mange gange endnu. 

Selve bogens design er jeg virkelig vild med. Det er et lille fint kunstværk i sig selv, der gjorde læseoplevelsen en smule skør (med bogen vendt på hoved, fordi teksten var således, eller næsen helt inde i bogen, fordi teksten var så lille), præcis ligesom Gaimans andre bøger er tilpas pudsige og sjove. 
Det absolut eneste den fysiske bog mangler i forhold til den originale tale (som jeg har linket længere nede), er Neil Gaimans stemme som læser ordene højt. 

Det er uden tvivl en bog og tale, jeg synes alle bør læse og høre. Uanset om du kæmper med din uddannelse, dit job eller bare livet i sig selv, så er jeg ikke i tvivl om, at Gaimans ord i 'Make Good Art', er noget for dig.


"Go and make interesting mistakes, make amazing mistakes, make glorious and fantastic mistakes. Break rules. Leave the world more interesting for your being here."


søndag den 12. juni 2016

'Magonia' (Magonia #1) af Maria Dahvana Headley

"If you look at the sky that way, it’s this massive shifting poem, or maybe a letter, first written by one author, and then, when the earth moves, annotated by another. So I stare and stare until, one day, I can read it."



Titel: Magonia (Magonia #1). Forfatter: Maria Dahvana Headley. Udgivelsesår: 2015. Sidetal: 309. Forlag: HarperCollins.

Aza Ray is drowning in thin air. 

Since she was a baby, Aza has suffered from a mysterious lung disease that makes it ever harder for her to breathe, to speak—to live. 

So when Aza catches a glimpse of a ship in the sky, her family chalks it up to a cruel side effect of her medication. But Aza doesn't think this is a hallucination. She can hear someone on the ship calling her name.

Only her best friend, Jason, listens. Jason, who’s always been there. Jason, for whom she might have more-than-friendly feelings. But before Aza can consider that thrilling idea, something goes terribly wrong. Aza is lost to our world—and found, by another. Magonia. 

Above the clouds, in a land of trading ships, Aza is not the weak and dying thing she was. In Magonia, she can breathe for the first time. Better, she has immense power—and as she navigates her new life, she discovers that war is coming. Magonia and Earth are on the cusp of a reckoning. And in Aza’s hands lies the fate of the whole of humanity—including the boy who loves her. Where do her loyalties lie?


'Magonia' er mange ting. Den er original, den er nyskabende og den er smukt fortalt. Den er fyldt med eventyrlige personer og den har, hvis man ser bort fra fantasy delen, nogle realistiske karakterer, der er nede på jorden og har følelser og fornemmelser, der føles virkelighedstro og som man som læser kan relatere til, på et eller andet plan. 
Headley tilføjede en hel del magi og maler absolut smukke billeder i hovedet på læseren, samt gør det hele mere pudsigt og interessant med de forskellige skabninger hun skabt (f.eks. stormhajer (!!!), fuglene og himmelfolkets (det kalder vi dem lige) specielle bånd OG flagermus som sejl!). 

Derudover kunne jeg virkelig godt lide Aza, hovedpersonen, og hendes bedste ven Jason.
Aza er sassy, hun er bitter (hvilket er fair - hun er trods alt døende) og har den sarkastiske kant, som jeg virkelig nyder hos en karakter.
Jason er lidt sær, men på en god og interessant måde. Han er vedhængende, lidt af en detektiv og så en af de slags venner, vi alle burde have i vores liv.

"I'm dark matter. The universe inside of me is full of something, and science can't even shine a light on it. I feel like I'm mostly made of mysteries." 

Dog formåede bogen ikke at vinde mig over og selvom jeg ser, føler og er klar over ovennævnte ting, så var den bare ikke så fantastisk, som man ville have troet den ville være, med førnævnte faktorer. 
Tværtimod følte jeg mig en smule tabt bag en vogn, fordi forfatteren midt i sine smukke og fine vendinger og fortællinger, glemmer at sørge for, at læseren kan følge med. 
Jeg måtte genlæse sider og gå tilbage og skimte kapitler, fordi jeg alt for ofte havde fornemmelsen af, at jeg havde overset noget.
Headley har uden tvivl haft fat i noget med hendes ideer og plot, desværre fik hun, i mine øjne, bare ikke udført historien godt nok, eller udnyttet dens fulde potentiale.

Bogen er ikke som noget andet, jeg nogensinde før har læst og Headley skriver, som tidligere nævnt, magisk og malende. Det er uden tvivl det, der trækker læseoplevelsen op for mig. 
Derudover var bogen desværre langt fra hvad jeg havde håbet og forventet - ikke andet end smukt beskrevet, med et smukt cover. 

fredag den 10. juni 2016

'Hans og Grete' af Neil Gaiman

"Der var ikke noget sødt ved den gamle kvinde, ikke mere." 



Titel: Hans og Grete. Forfatter: Neil Gaiman. Udgivelsesår: 2015 (originalt: 2014). Sidetal: 48. Forlag: Høst og Søn.

Gaimans eventyr om Hans og Grete er en dyster fortælling om de to børn, som efterlades alene i den store, mørke skov. I John Kenn Mortensens karakteristiske illustrationer understreges uhyggen, og resultatet er et mørkt eventyr om hungersnød, sult og fortvivlelse - men også om to børns stædige kamp for overlevelse og tilgivelse af de voksne, som satte dem i den umulige situation.


'Hans og Grete' er en historie vi alle, stort set i hvert fald, kender og er vokset op med.
Det er en historie om desperate forældre, men modige og stærke børn - børn der for alt i verden vil være sammen med deres forældre og gør alt for at vise deres værd.

Lige som med 'The Sleeper and the Spindle' (læs min anmeldelse her), har Gaiman taget et gammelt kendt eventyr og genfortalt det med sine egne magiske ord og skriblerier. 
Desværre - igen lige som med 'The Sleeper and the Spindle' - fik jeg langt fra den magiske følelse i kroppen, som jeg normalt får med Gaimans andre bøger.

"Dagen svandt, tusmørket kom, og skyggerne krøb frem bag hvert eneste træ og tætnede og tyknede, indtil verden var en eneste stor skygge."

Jeg følte ikke at Gaiman tilføjede noget nyt, eller noget helt ekstraordinært til Hans og Gretes historie i denne omgang, så selvom historien var fin, var oplevelsen en anelse flad i sin helhed.


Illustrationerne var dog absolut fantastiske og John Kenn Mortensens tegninger, var uden tvivl noget af det, der gav lidt krydderi til historien. 
Illustrationerne var meget dystre og passer utroligt godt til Gaimans skriverier. Faktisk gav de mig lidt af den følelse, som Chris Riddels tegninger plejer at give mig - og en større succes, kan det vist ikke blive i mine øjne. 

Så alt i alt en ganske fin genfortælling, men som desværre ikke gav mig noget nyt på opleveren, andet end smukke tegninger på nethinden. 

onsdag den 8. juni 2016

En rejsende bog #2 - Harry Potter og De Vises Sten

"Sandheden ..." Dumbledore sukkede. "Den er en smuk og frygtelig ting og bør derfor behandles med stor forsigtighed."

Jeg har endnu engang været så heldig, at have besøg af en fin og fantastisk rejsende bog. 
En rejsende bog, er en bog sendt afsted på en rejse (sjovt nok), hvor den ender ved forskellige bogglade mennesker, der dokumenterer om besøget på deres sociale medier, læser bogen og sætter sit præg på denne og efter et par uger, sender den videre til en ny glad læser!
Denne gang var det 'Harry Potter og De Vises Sten', som Karina har sendt afsted på eventyr rundt i vores kære land og som jeg virkelig har nydt at have som gæst! 


Det var absolut magisk og fantastisk at vende tilbage til Hogwarts endnu engang og historien var stadig lige så fangende, spændende og skøn, som den var, første gang jeg læste den!

Jeg forsvandt ind blandt siderne og fik også mit brev, jeg fandt forvirret frem til platform 9 3/4 og fik min plads blandt alle de søde Hufflepuffere, da jeg endelig var nået frem (også selvom Pottermore mener, at jeg nu er en Ravenclaw). Sammen med Harry og mine andre venner, var jeg ganske enkelt, endnu engang, på et eventyr uden lige.
Bedre bliver det absolut ikke, vel? 

Sagen er dog den, at jeg jo ikke skal beholde Harry for mig selv det næste år, men at han gerne skulle videre ud og møde flere søde danskere, samt opleve vores skønne land. 
Så derfor: har du en boglig blog, eller boglig instagram, og kunne du godt tænke dig at få dit 'optagelsesbrev' til Hogwarts? Så skriv du en kommentar her under indlægget - gerne med din mail - og så tager jeg kontakt til dig.


Du kan læse Karinas originale indlæg her, hvor der også står lidt nærmere omkring hvad det hele går ud på.

mandag den 6. juni 2016

Videoblog #15 - Summer Lovin' Book-Tag!

Vi elsker jo alle et hyggeligt bogtag (right?), så jeg har fundet et par sommerlige bogtags, der vil komme her i løbet af sommeren og jeg håber at det bliver lige så hyggeligt for jer, som det er for mig! 



Tagget er originalt lavet af youtuberen Books and Bullshit og jeg har forsøgt at oversætte det til dansk (tydeligvis skal jeg ikke være oversætter i mit næste liv. 
Jeg har som nævnt i videoen tagget NikolineLouise og Karina, som jeg håber vil lege med og føre tagget videre! 

Spørgsmålene: 

  • Starten på sommeren: Vælg en bog, med en fængende første linje.
  • For varmt til at gå ud: Vælg en bog, til en dag indenfor.
  •  Sommer road-trip: Vælg en bog, du ville tage med dig.
  • Iste godhed: Vælg en bog med et koldt scenarie.
  • Grum solskoldning: En bog du virkelig ikke har kunnet lide i år.
  • Sydende varm sommerlæsning: Anbefal en af de bedste bøger du har læst I år.

Jeg håber, at I alle nyder sommeren!



lørdag den 4. juni 2016

'Hollow City' (Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn #2) af Ransom Riggs

"...hvilket for så vidt var fint, da afskeder alligevel aldrig havde været min stærke side, og i den sidste tid havde mit liv været som en uafbrudt serie af dem.
Farvel, farvel, farvel."



Titel: Hollow City (Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn #2). Forfatter: Ransom Riggs. Udgivelsesår: 2016 (originalt: 2014). Sidetal: 400. Forlag: Gyldendal.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Jacob og hans nye sælsomme venner er flygtet fra øen Cainholm. De beslutter sig for at rejse gennem en tidssløjfe til sælsomhedens hovedstad, London, for at befri Frøken Peregrine fra den fuglekrop, som hun er fanget i. Med hollower og gejster i hælene bevæger børnene sig gennem 1940’ernes krigsramte landskab, hvor både nye allierede og rædselsvækkende oplevelser venter på dem.


Den første bog forventede jeg en del af, men mine forventninger blev ikke helt indfriet (læs min anmeldelse her). Derfor forventede jeg knap så meget af denne, - selvom jeg glædede mig meget til at læse den - men blev til gengæld blæst bagover af historien! 

'Hollow City' var præcis den form for besynderlig, jeg havde håbet etteren var og samtidig var den spændende, fængende og opslugte mig fuldstændig!
Jacob og de andre sælsomme kommer via deres flugt fra øen, virkelig på et uhyggeligt og pudsigt, men også et ganske utroligt eventyr.
Jeg elskede at se hvor meget Jacob vokser i denne bog og at følge hans udvikling helt tæt på, mens han får lov til at udforske sine evner og bliver introduceret for flere af de spøjse ting, sløjfer og væsener der eksisterer i det sælsomme univers! 

"Når alt kom til alt, var det her sælsomme liv præcis det, jeg altid havde ønsket. Sært, tænkte jeg, hvordan man kan udleve sine drømme og sine mareridt på samme tid."

Men ak, det plottwist dér (som der jo selvfølgelig skal være, i en bog som denne)! Jeg havde nået at tænke tanken, men jeg skød den fra mig med det samme, for det kunne Riggs vel for pokker ikke finde på! Men jo, det kunne han... Jeg vidste slet ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv og jeg blev både imponeret over Riggs snedighed, men også hammer frustreret over hans grovhed!

Fra plottwistet og frem, kom der en, for mig, uoverskuelig fart over bogen og jeg nåede at blive halvt rundtosset, inden bogen pludselig var slut. Det er til gengæld også det eneste, jeg ikke brød mig om ved bogen og at gå fra en middelmådig oplevelse med etteren, til en absolut fantastisk oplevelse med toeren, er den vildeste og mest fornøjelige overraskelse Riggs kunne give mig!

Nu er jeg så bare HELT vildt spændt på, hvordan den tredje og sidste bog kommer til at forme historien og så selvfølgelig også til at se filmen, der udkommer om ganske kort tid! De har tydeligvis ændret nogle ting, hvilket jeg ikke lige ved, hvordan jeg har det med... Men Burton er jo magisk, så mon ikke det bliver godt? 

torsdag den 2. juni 2016

'Kobberhandsken' (Magisterium #2) af Holly Black & Cassandra Clare

"Den dag, alt begyndte at ramle for Call, 
begyndte ikke anderledes end så mange andre dage."




Titel: Kobberhandsken (Magisterium #2). Forfattere: Holly Black & Cassandra Clare. Udgivelsesår: 2016 (originalt: 2015). Sidetal: 268. Forlag: Alvilda.

Dette er et anmeldereksemplar fra Alvilda.

Callum Hunts tid på det magiske akademi Magisterium har allerede været fuld af farer, men det er intet mod, hvad der venter ham derhjemme. For da skoleåret er slut, og han tager hjem på sommerferie, finder han ud af, at hans egen far ikke blot mistænker ham for at være ondskaben selv - han planlægger at slå både ham og hans bedste ven, ulven Havoc, ihjel! 

Tilbage på Magisterium er en magisk handske forsvundet på mystisk vis, og Callum og hans venner, Aaron og Tamara, står snart over for en farlig fjende...


Lad os lige starte med at beundre den flotte forside. Jeg var jo helt væk i Jernprøvens (den første bog - læs min anmeldelse af den her) forside, men denne forside er, hvis det overhovedet er muligt, endnu flottere! 

Tempoet i denne bog, var en smule langsommere end i 'Jernprøven' - altså der foregik stadig en masse ting og der var en del actionfyldte scener og situationer, men ellers var det en bog, hvor der blev reflekteret mere over tingene. 

Callum er selvfølgelig også under en del pres efter afsløringen i slutningen af første bog og sætter spørgsmålstegn ved alt han selv gør, alt han er og er meget opsat på at modbevise det faktum, at han skulle kunne være ond.

Det er også hovedsageligt det, de mange refleksioner i bogen handler om - for hvad og hvem er onde og hvad og hvem er gode? Er det overhovedet så sort/hvidt, som dem på Magisterium går og tror og lærer videre? Eller kan det virkelig være, at der er en gråzone, hvor Callums verden måske ikke bør føltes så slem, som han går og føler den er? 



"Hans raseri blussede op igen. Han havde aldrig ønsket at være vred på Tamara eller holde noget skjult for Rufus. Han havde aldrig ønsket at stå i denne situation. Og han havde aldrig ønsket at miste tilliden til Tamara."

Black & Clare besvarer stille og roligt spørgsmålene undervejs og jeg elsker hvordan jeg som læser kunne trække parraleller mellem historien og den virkelige verden - for er man ikke herre over sit eget liv? Og kan man ikke - selvom det kan være svært - gå imod hvad man har lært og er vokset op med, og dermed være med til at skabe det liv for sig selv, som man selv ønsker?

Jeg føler, at jeg stiller flere spørgsmål, end jeg egentligt burde, men denne fantasy-bog satte virkelig tankerne igang i hovedet på mig og det havde jeg virkelig ikke forventet af den! 

Derudover havde bogen den samme mængde humor og underholdning som den første i serien, hvilket virkelig bidrog til at gøre læseoplevelsen endnu bedre.

"Det tog ikke Call lang tid at finde det perfekte tøj. Jeans, magen til dem, han gik i derhjemme, og en marineblå T-shirt, hvorpå der stod: JEG TROR IKKE PÅ MAGI med en fladmast fe i nederste højre hjørne."

'Kobberhandsken' er endnu et bevis på, at Holly & Clare er et perfekt skrive-makkerpar-match og selvfølgelig efterlod de os med lidt af en cliffhanger, der får mig til at sukke efter næste bog i serien!