mandag den 23. maj 2016

'Lake House' af Kate Morton

"Verden søgte altid at skabe en form for retfærdig ligevægt. 
Der var altid en pris at betale, og det var for sent at lukke døren igen."



Titel: Lake House. Forfatter: Kate Morton. Udgivelsesår: 2016 (originalt: 2015). Sidetal: 496. Forlag: Cicero.

Dette er et anmeldereksemplar fra Cicero.

Et forladt hus ... 
Sadie Sparrow er på tvungen orlov fra sit job som kriminalassistent ved Londons politi. Hun søger tilflugt hos sin morfar i Cornwall, men går hvileløst omkring, indtil hun en dag falder over et forladt hus i skovens dyb og hører en historie om en lille dreng, der forsvandt sporløst.

Et forsvundet barn ... 
Juni 1933. Familien Edevane har travlt med at forberede den store midsommerfest på deres landsted, Lake House. Særligt den 16-årige datter Alice er ved at sprænges af forventningens glæde. Ikke alene har hun fundet den perfekte slutning til den roman, hun skriver på, men hun skal også mødes med den mand, som hun i al hemmelighed er stormende forelsket i. Inden aftenen er omme, har en tragisk begivenhed dog ramt familien.

Et uløst mysterium ... 
70 år senere lever den ærværdige Alice Edevane et stille og tilbagetrukket liv som krimiforfatter i et af Londons fineste kvarterer. Lige indtil en ung kvindelig kriminalassistent banker på døren og begynder at stille Alice spørgsmål om fortiden og borer i de hemmeligheder, Alice har forsøgt at flygte fra hele sit liv.


Jeg ved egentligt ikke helt, hvad jeg reelt havde forventet af denne bog. Jo, jeg skimtede presseteksten og tænkte, at den lød ret interessant, men i sidste ende var det navnet 'Kate Morton', der træk i mig. Navnet forbinder jeg nemlig med gode og rosende ord, og selvom jeg endnu ikke selv har læst andet af hende, følte jeg mig sikker i min sag: denne forfatter må kunne noget særligt, eftersom mange snakker så pænt om hende! 

'Lake House' var en virkelig overraskende og småkringlet bog, der har et virkelig komplekst plot - noget der måske kan lyde indviklet og forvirrende, men som faktisk gjorde historien mere fængende og spændende.
Med sit snoede handlingsforløb, der skiftede mellem nutid og datid, sørgede Morton for, at jeg konstant sad på kanten af sædet og at handlingen kørte rundt i hovedet på mig, selv når jeg ikke læste i den. 

I forbindelse med skiftende mellem nutid og datid, skiftede historien også fortællere og selvom der hovedsageligt blev fortalt fra Sadie Sparrow og Alice Edevanes synspunkt, hørte vi også mange af de andre karakterer i bogen fortælle deres historie.
På den måde blev mysteriet - samt tanker og handlinger - der havde ført til gerningen afdækket stykke efter stykke, på en utroligt god, men nervepirrende måde.
Alle de fortællere vi bliver præsenteret for i bogen var ligeledes ekstremt spændende at følge, især fordi, som nævnt før, at brikkerne stille falder på plads, jo mere de forskellige fortæller os. 

Jeg var, og er stadig, virkelig også imponeret over Mortons evne til at holde styr på alle de løse ender og hendes evne til at flette så mange historier sammen, uden at miste tråden på noget tidspunkt i historien. Alle ord, sætninger og kapitler var valgt med åbenlyst omhu og selvom jeg som læser ikke altid kunne se det, blev den røde tråd virkelig tydeliggjort til slut.

"Hun havde set på sig selv i spejlet og var blevet fortvivlet over sin alt for lange krop, sit uregerlige musebrune hår og sin forkærlighed for fiktive personers selskab fremfor virkelighedens."

Dog er det også en bog der virkelig sætter hjernen på arbejde og tankerne i spil - konstant forsøgte jeg at opklare mysteriet og jeg fik nærmest en ny teori, for hvert læst kapitel!
Alt dette gjorde, - trods af at bogen absolut var en sand page-turner - at jeg ind i mellem fik fyldt hovedet for meget og måtte holde en pause fra læsningen. 
Derudover har jeg endnu ikke besluttet mig for, om slutningen er en jeg synes er resten af bogen værdig - den var simpelthen så forskellig fra hvad jeg havde forventet og hvad bogen egentligt indikerede og derfor føltes den desværre en smule 'forkert'.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar