tirsdag den 3. maj 2016

'Kampen om sommersværdet' (Magnus Chase og de nordiske guder #1) af Rick Riordan

"Niks. Jeg døde faktisk. Et hundrede procent: spiddet i solar plexus, livsnødvendige organer forkullet, hovedspring ned i en frossen flod fra tolv meters højde, samtlige knogler i kroppen brækket, lungerne fyldt med isvand.
På lægesprog hedder det død.
Orv, Magnus, hvordan føltes det? 
Det gjorde ondt. Meget. Og tak, fordi du spurgte."




Titel: Kampen om sommersværdet (Magnus Chase og de nordiske guder #1). Forfatter: Rick Riordan. Udgivelsesår: 2016 (originalt: 2015). Sidetal: 559. Forlag: Carlsen.

Dette er et anmeldereksemplar fra Forlaget Carlsen.

Magnus Chase har ikke haft det for let. Siden en forfærdelig nat for to år siden, da hans mor sagde, at han skulle løbe for livet, har han levet alene på gaden i Boston på flugt fra politiet og myndighederne. 

Men også andre er på jagt efter Magnus: Hans onkel Randolph, som hans mor altid har advaret ham imod. Da Magnus falder i onklens baghold, fabler Randolph løs om nordiske guder og et fantastisk sværd, som har været tabt i tusindvis af år, men som retmæssigt tilhører Magnus. Historier om Asgårds guder, ulve og Ragnarok bobler op i Magnus’ hukommelse. Men i samme øjeblik bliver byen angrebet af et ildmonster, som tvinger ham til at vælge mellem at redde sig selv eller hundredevis af uskyldige mennesker. Nogle gange er døden den bedste start på et nyt liv ...




'Kampen om sommersværdet' var på alle måder lige præcis det jeg havde håbet på og også alt det jeg havde forventet! 
Den var, som Riordans andre bøger, spændende, humoristisk og så gennemført på så mange niveauer (seriøst, jeg vil ikke vide hvor mange post-its manden havde gang i, mens han skrev denne bog, for hold da op, hvor var der mange ender der skulle stykkes sammen og holdes styr på)! 

Magnus Chase er simpelthen også bare hyle skæg! Han er så fantastisk med alle hans spøjse vendinger og sarkastiske kommentare til alt, - noget der fik mig til at grynte af grin utallige gange - og måske skulle man tro, at det kunne blive for meget, men det kunne det virkelig ikke i denne bog - jeg kunne i hvert fald ikke få nok! Han er, i mine øjne, en absolut genial hovedperson! 

"Jeg anede ikke, hvem den flammende narrøv var, men jeg kunne genkende en bølle, når jeg mødte en. Gadens vigtigste regel: Lad aldrig en bølle tage dine ting."

Egentligt minder historien meget om Riordans 'Percy Jackson'-serie (fortabt knægt, ukendt gud til far, 'eneste' håb mod onde kræfter und so weiter), så derfor var den ikke ligefrem overraskende på det punkt. Riordan havde dog sørget for at smide så mange løjerlige karakterer ind i bogen som overhovedet muligt og jeg mindes ikke, at jeg har grint så meget over nogen anden bog - måske endda nogensinde. 
Nogle ting og personer var endda også ligefrem så latterlige, at de faktisk blev vildt morsomme g nærmest hyggelige i stedet for (Thor, Otis, Søren, Egernet, Nidavellir - ting du måske kan nikke genkendende til, hvis du har læst bogen og ellers noget du kan se frem til, hvis ikke du har læst den endnu)! 

Derudover er vi i denne bog jo også gået over til den nordiske mytologi, noget jeg har fået lidt mere interesse for det seneste år (det kan jeg bl.a. takke Sidsel Katrine Slej og hendes 'Sanddrømmer'-serie for).
Guderne er dog nogle jeg hovedsageligt kun kender til gennem Marvels 'Thor'-film, så det var lidt af et kulturchok (det kan man vist godt kalde det), men til gengæld et hyleskægt et af slagsen! 

OG så var der et kort gensyn med en bestemt frk. Chase, som jeg virkelig nød at møde igen! Jeg håber så bare at der er meget mere af hende i de næste bøger, som jeg forresten glæder mig ekstremt meget til! 

"Det er spundet af de stærkeste paradokser i de ni verdener - wi-fi uden forsinkelse, politikeres oprigtighed, en velfungerende printer, sund frituremad og en interessant grammatik-forelæsning!"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar